VIND: Innocent smoothies i massevis (og noget om en skattejagt)

Let’s talk about Christmas – opfølgningen

Tusind tak for alle jeres kommentarer og input til mit indlæg om vores julebeslutning – det var rigtigt dejligt at høre, at I ikke synes, det er sippet af mig ikke at have lyst til Tour de Jul, og det var spændende at læse hvordan I gør.

Kæreste og jeg er enige om, at i år bliver vi hjemme til jul, for at skabe så meget ro som overhovedet muligt og for at give os selv en chance for at finde julefreden. (Altså – Kæreste deltager i sin families årlige, kæmpestore julefrokost anden juledag i den anden ende af Danmark, men Bean og jeg bliver hjemme på Østerbro hele julen)

Forleden sendte vi denne invitation ud til vores allernærmeste:

 photo juleinvitation2014BLOG_zpsf851b93e.jpg
Vi brugte – naturligvis – ikke vores blog-aliasser til underskriften, men lidt forskel er der trods alt på virkelighed og virtuel verden.

Ikke alle kan komme, men det havde vi heller ikke regnet med, så vi finder en weekend i starten af det nye år til at tage til vestkysten og se hele Kærestes familie.

Jeg glæder mig. Helt ind i hjertet og helt ind i maven til min og vores allerførste jul i vores eget hjem – til at skabe en helt ny tradition med alt det bedste fra vores fortids jule.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

5 kommentarer

  • Hvor er det en fin invitation og rigtig smart at sende den ud allerede nu, så alle har tid til at tænke over det og forberede sig! Det vil jeg tage til mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak! Det gav bare mest mening for os at få det ‘ud ad verden’

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har først fået læst dit andet indlæg nu, men jeg kan også huske dit indlæg efter sidste jul <3
    Jeg synes det er en rigtig god løsning, I har valgt. Vi gjorde det samme, da vi nåede til Folkes fjerde jul. Jeg fik slet ikke nydt juledagene, fordi vi skulle nå så mange ting og fik dårlig samvittighed over dem, vi ikke nåede. Min familie er på Fyn, Thomas er godt fordelt over sjælland, og de havde især store forventninger og blev ultra skuffede – på grænsen til vrede – når vi ikke kunne nå det hele. Jeg fik nok, og siden har vi holdt jul hos os. Så er alle velkomne, hvis de har lyst. Og vi deles om at lave maden, så ingen skal have travlt på dagen 🙂 Det er en god løsning. Jeg håber I får en fantastisk og mindeværdig jul hjemme hos jer selv.
    Kh Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Dejligt at høre, at I har gode erfaringer med at holde jul selv og på den måde nå at finde julefreden og glæde og ro.

      Det satser jeg bestemt også på bliver tilfældet her.

      Øv at jeres familier ikke var så forstående som de kunne være dengang. Her er det mest af alt mig (og Bean), der ikke bryder os om rejserne hele tiden. Familierne bliver heldigvis hverken sure eller skuffede her (hvad jeg ved af!) Og jeg tænker bestemt også at dele-mad er vejen frem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi overvejer også hvad planen lige bliver til vores jul. Det er egentlig svigerfamiliens tur til juleaften i år, men der er måske noget med en udenlandstur der. Og så er det jo umiddelbart mine forældre. Men de kan ikke sover her i lejligheden, så for pokker… hvad gør man så lige så???

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND: Innocent smoothies i massevis (og noget om en skattejagt)