Fredagsflad, men tæt på lykkelig

Jeg mindes, der var engang hvor fredag var ensbetydende med fredagsbar, fest og sene nattetimer. Nu? Nu er vi fredagsflade. Alle tre (måske bortset fra Kæreste denne specifikke fredag, hvor han fejrer skoleårets start med sine kollegaer ude på gymnasiet) – for 37 timer plus det løse gør mig til en sofakartoffel fredag eftermiddag og aften. Og Bean har jo også en børne-arbejdsuge i VHD, så hun er glad, men flad, når hun bliver hentet fredag.

Det er ikke så ofte, vi har tid alene, mig og min datter – heldigvis er Kæreste også rigtig meget hjemme – men det er skønt af og til at bare være i hinandens selskab. Specielt en dag som i dag, og lige nu, hvor hun er så skæg og hyggelig og kærlig og generøst deler kys og kram ud. Jeg har af og til været lidt misundelig på mødre med meget kærlige børn, for hvor tryg og glad og nysgerrig Bean end er, så har hun aldrig været det barn, der møssede i tide og utide. Før nu. Så jeg NYDER det lige så længe som det varer.

I aftes, da hun skulle puttes, ville hun kun sidde i mine arme, og på (næsten) ingen tid faldt hun helt til ro og i søvn, og så sad jeg der. I sækkestolen ved siden af Juno-sengen, med en varm, tung barnekrop i favnen. Det var næsten som at have en baby igen. På den gode måde. En baby, der er selvhjulpen på efterhånden rigtig mange områder, men som stadig synes at mor og far er de bedste i verden. Følelsen af, at du er nogens ‘safe place’ og ultimativ tryghed, er uforlignelig, og en del af moderskabet, som jeg aldrig havde kunnet forudse.

Nogen er ret glade for accessories hjemme hos os. Og det er ikke kun mig. Bean havde fundet katte-hatten (fra H&M) og sin pelsvest frem og teamet det med sine yndlings-tullesko fra Angulus… efter vi blev enige om, at mine blomstrede Carven-stiletter måske lige var svære nok at gå i for en str. 24 fod. Teamet med en blonde t-shirt fra H&M og glimmerbukser fra Petit by Sofie Schnoor var det en meget fredagsfin lille dame, jeg sendte i dagpleje i dag.

Og ja. Jeg ved godt, at der er ret meget happyness på Østfronten lige i øjeblikket. Men vi har det bare så skidegodt i øjeblikket, og det skal altså fejres. Vi har STADIG et barn i selvstændighedsalderen og dealer med diverse kriser i børnehøjde (som fx at man ikke må spille LEGO-is app på min telefon hele morgenen), men det blegner i det store billede.

Så. Det håber jeg, I kan leve med. Jeg kan i al fald godt.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram