Pangfarvede mærker og farveforskrækkede mødre

Fredagsflad, men tæt på lykkelig

Jeg mindes, der var engang hvor fredag var ensbetydende med fredagsbar, fest og sene nattetimer. Nu? Nu er vi fredagsflade. Alle tre (måske bortset fra Kæreste denne specifikke fredag, hvor han fejrer skoleårets start med sine kollegaer ude på gymnasiet) – for 37 timer plus det løse gør mig til en sofakartoffel fredag eftermiddag og aften. Og Bean har jo også en børne-arbejdsuge i VHD, så hun er glad, men flad, når hun bliver hentet fredag.

Det er ikke så ofte, vi har tid alene, mig og min datter – heldigvis er Kæreste også rigtig meget hjemme – men det er skønt af og til at bare være i hinandens selskab. Specielt en dag som i dag, og lige nu, hvor hun er så skæg og hyggelig og kærlig og generøst deler kys og kram ud. Jeg har af og til været lidt misundelig på mødre med meget kærlige børn, for hvor tryg og glad og nysgerrig Bean end er, så har hun aldrig været det barn, der møssede i tide og utide. Før nu. Så jeg NYDER det lige så længe som det varer.

I aftes, da hun skulle puttes, ville hun kun sidde i mine arme, og på (næsten) ingen tid faldt hun helt til ro og i søvn, og så sad jeg der. I sækkestolen ved siden af Juno-sengen, med en varm, tung barnekrop i favnen. Det var næsten som at have en baby igen. På den gode måde. En baby, der er selvhjulpen på efterhånden rigtig mange områder, men som stadig synes at mor og far er de bedste i verden. Følelsen af, at du er nogens ‘safe place’ og ultimativ tryghed, er uforlignelig, og en del af moderskabet, som jeg aldrig havde kunnet forudse.

 photo DSC_0252_zpsad7f30ce.jpg
 photo DSC_0255_zps709c60bf.jpg
Nogen er ret glade for accessories hjemme hos os. Og det er ikke kun mig. Bean havde fundet katte-hatten (fra H&M) og sin pelsvest frem og teamet det med sine yndlings-tullesko fra Angulus… efter vi blev enige om, at mine blomstrede Carven-stiletter måske lige var svære nok at gå i for en str. 24 fod. Teamet med en blonde t-shirt fra H&M og glimmerbukser fra Petit by Sofie Schnoor var det en meget fredagsfin lille dame, jeg sendte i dagpleje i dag.

Og ja. Jeg ved godt, at der er ret meget happyness på Østfronten lige i øjeblikket. Men vi har det bare så skidegodt i øjeblikket, og det skal altså fejres. Vi har STADIG et barn i selvstændighedsalderen og dealer med diverse kriser i børnehøjde (som fx at man ikke må spille LEGO-is app på min telefon hele morgenen), men det blegner i det store billede.

Så. Det håber jeg, I kan leve med. Jeg kan i al fald godt.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

6 kommentarer

  • Ida

    Åh et skønt indlæg Stine! Jeg kan føle din lykkestund helt herud bag skærmen – det lyder meget, meget dejligt. Og selvom min pige stadig bare er en lille baby, oplever jeg egentlig noget af det samme… Glæden ved fysisk kontakt/nusseri. Og det svimlende ansvar men også stolthed og lykke over at være nogens nummer et. Mig! Den vigtigste i den her fantastiske, lille skabnings liv. Det er stort.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tusind tak, Ida! Jeg synes virkelig, det er skønt at være i vores lille familie i øjeblikket.

      Det er så stort at være det vigtigste menneske – for den, der selv er vigtigst i ens liv. Det er et kæmpe, men vidunderligt ansvar. Og jeg elsker at hun udtrykker sin kærlighed også nu. Dét er stort!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Åhh hvor lyder det bare som en fantastisk fredag!

    Jeg tror nærmest ikke jeg ville kunne lægge sådan en lille puttetrold fra mig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det var skønt at have lidt alenetid med en lille pige, der i øjeblikket hviler så meget i sig selv <3 Nej, jeg nænnede næsten heller ikke at lægge hende i sengen, men tilsidst blev jeg ret træt i arme og skuldre. Der er trods alt forskel på 4 kg baby og 12 kg tumling

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Hvor har hun bare en fantastisk stil :0)

    Den fine sorte sidde/kommode/sko ting hvor mon den er fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Hun slipper som regel overraskende heldigt fra sine selv-stylings projekter 😉 Sko-hylden er fra IKEA – jeg mener, det er fra PS12-kollektionen, og den er vist i flere farver også.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pangfarvede mærker og farveforskrækkede mødre