Noget om sygdom og medicin – og tak til jer!
Bean er blevet syg. Jeg hader at have ‘barn syg’. Mest af alt fordi det gør ondt på mig, at se hende have det skidt, men på den logistiske front og på overskuds-kontoen generelt trækker det også veksler.
Heldigvis har Kæreste stadig ferie, så ‘hvis møde er mindst vigtigt’-spillet slipper vi for i denne omgang. Så må han bare have ekstra tryk på forberedelserne til det kommende skoleår i næste uge! Tænk engang, hvis det var sådan, at forældre havde ret til mere end den første, snoldede dag med ‘barn syg’. Hvor mange børn er det lige, der nøjes med en enkelt dag inden de er klar til institutionslivet igen?
Nå, men det er en helt anden diskussion og en af mine kæpheste omkring samfundets indretning – another time.
En ulykke kommer, som bekendt, sjældent alene, så Bean døjer med øm hals, udbrud af kindtænder OG dertil små blist-lignende ting i hele munden og på læberne (og som enten er noget svamp eller noget herpes. Lækkert), der tilsammen gør hele mund- og halsområdet ømt og betyder, at det er smertefuldt at spise, synke og tale. I dag har ikke været sjov. Ikke for Bean, ikke for Kæreste, der har været hjemme med et grædende, ulykkeligt barn – og ikke for mig, der har brugt en god time med grædende, ulykkeligt og overtræt barn, der ikke kunne falde i søvn. Bean kunne slet ikke overskue noget som helst, da jeg kom hjem fra arbejde, og hun gik helt i selvsving over, at hun ikke måtte få en is, som hun ikke ville spise. Vi endte med at køre en længere tur i Bugaboo’en og Bean faldt i søvn undervejs – det er muligvis et år siden, det sidst er forekommet! Det var faktisk meget hyggeligt sådan at gå tur med Kæreste, mens vi trillede Bean afsted. Man får snakket rigtig godt på sådan halvanden time i hinandens selskab, og vi nåede endda indenom den lokale kunsthandel og kigge på søstykker og guldalderkunst.
TAK til alle jer, forresten. For at I læser med i det hele taget, men specifikt for de gode råd og tanker, der dumper ind, når det hele af og til er svært. Både de overordnede betragtninger, de virtuelle kram og de helt konkrete råd. Vi skal KLART på apoteket efter en spray, der dulmer i munden, for mundskyl kan barnet ganske simpelt ikke finde ud af. Tak også for alle inputs til lægeskift i starten af året. Vi er endnu engang blevet bekræftet i, at vi har valgt helt, helt rigtigt. Nu har vi efterhånden nået at besøge alle klinikkens 3 læger, og de er alle tre udover at være fagligt dygtige også behagelige og empatiske mennesker, der i høj grad er i stand til at tackle Bean (og børn), så et lægebesøg ender med at være en hyggelig affære.
I dag fik lægen lov at rode rundt inde i den ømme mund og Bean blev inddraget undervejs og hjalp med at holde forskellige instrumenter og at sætte podepinden (eller hvad sådan en nu hedder) ned i beholderen, så den kunne sendes til test. Den slags giver pote, og det giver god mening at bruge et ekstra minut på at gøre den lille patient tryg – det minut er måske endda i virkeligheden sparet, når man ikke med vold skal fastholde barnet for at få taget de skide prøver. Bean synes i al fald, at det er helt fint at skulle til lægen, og hun var pavestolt over sine egne evner som medhjælper.
Der var i øvrigt en, der spurgte på Instagram, hvorvidt vi sørger for at holde Bean smertedækket? JA! For pokker. Vi er kæmpe fans af muligheden for at give børnepanodil, når Bean er syg og har ondt eller feber. For os med vores barn giver det ingen mening IKKE at hjælpe hende og den lille krop med at få ro og slappe af, når halsen eller ørerne gør ondt eller feberen raser. Det er ikke noget, der sker ofte, og vi giver selvsagt ikke medicin hvis hun klager over ondt i maven pga. lidt forstoppelse (sveskemos. I tell you. Dét er edderbankeme effektivt!) Men når behovet er der, og hun kan få det bedre med hjælp fra Panodil, så skal hun selvfølgelig også have det. I øvrigt synes hun, det smager fantastisk.
… jeg ville egentlig have smidt et billede på, men nu, hvor Bean har sovet en lille time, kalder hun igen. Så. Ingen billeder i dag. God aften i blogland.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Allerførst rigtig god bedring med Bean. Hader børn der er syge, man føler sig ofte så magtesløs.
Til din kæphest – så kan jeg fortælle at vi i min branche ( bank ) har både 1. Og 2. Barnets sygedag og lov til at holde 5 barnets sygedage, hvis vi kan ” dokumentere” at vi ikke kan få barnet passet.
Det er overenskomst mæssigt vedtaget – rimelig nice når man som vi ikke har noget familie i nærheden og som stadig arbejder.