Om at miste en trofast ven

Overskriften er måske lige lovlig dramatisk, men ikke desto mindre er det faktisk en stor beslutning og en sørgelig afsked, jeg står overfor. Jeg er nødt til at finde en ny cykel.

Min trofaste, skønne, særlige, håndbyggede Koga er klar til pensionen og fortjener i den grad en alderdom på Zanzibar med en håndfuld tjenende ånder omkring sig og en evig drink i cykelkurven. En dekade på cykelstier, brosten og veje i København har slidt hende op. I løbet af årene er der kommet en ny cykelkurv, et nyt gearsæt, nye håndtag og bremserne er skiftet mere end en gang. Efter en bølle væltede hende en nat for mange år siden på vej hjem fra en festlig aften i byen har hun været noget tungere at danse med… men nu. Nu synger hun på sidste vers. Den ellers helt igennem fantastiske og standhaftige gummikæde er død, og nu er der efterhånden så mange ting, der skal fikses, at det ikke længere kan betale sig, hvis hun skal leve op til sin former glory.

Ergo er jeg på cykeljagt. Jeg har naturligvis nogle kriterier, som er ufravigelige. Det er noget af en arv min fremtidige cykel skal løfte! Hun skal være æstetisk smuk, hun skal kunne have et barnesæde bagpå, en rummelig cykelkurv foran og hun må meget, meget, MEGET have en gummikæde (for det er virkelig, virkelig det mest ge.ni.A.le koncept ever. Ikke en eneste gang nogensinde har kæden sprunget af, knækket eller rustet. Og eftersom jeg hverken har evner eller tålmodighed til at lege med cykelkæder, så vil jeg meget gerne have sådan en igen.)

Indtil videre har jeg kigget lidt nærmere på de her skønheder: mintgrøn med smukke detaljer, lyseblå med fine former, all-round smuk sort og retrofed bordeaux

Input, tak <3

PS: Husk, at du stadig kan vinde solcreme til hele familien – eller en særlig gave til en særlig far

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram