Tanker om moderskab på Mors Dag: Skulle vi ikke bare aftale, at vi ALLESAMMEN har ret?

Hvis der er et emne, der kan få kvinder på barrikaderne, så er det Moderskab. Der bliver talt, tænkt, skrevet og debatteret frygteligt meget om Moderskabet; om hvordan man gør det på den rigtige måde. Om, hvorvidt det er nemt, hårdt eller midtimellem at være nogens Mor. Og om alt derimellem.

I dag er det Mors Dag, og i den anledning synes jeg, det er oplagt med en sådan helt generel, spredehagls-agtig opfordring til, at skabe plads til ALLE måder at være mor på (altså; indenfor rimelighedens og lovens rammer, ikke?) Plads til alle stemmer kan høres, uden fordømmelse. Plads til at brokke sig, når det hele er lige lovlig hårdt; plads til at glæde sig, når solen skinner ind over hele livet.

Vi har forskellige personligheder, forskellige livsvilkår og ikke mindst forskellige børn – jeg tror, det eneste, mødre sådan generelt har tilfælles, er kærligheden til de dér børn.

For nogle føles det rigtigt at være på farten med baby, at få baby passet tidligt og fortsætte sit ‘almindelige’ liv så meget som muligt. For andre er det helt rigtigt at være i en baby- og barselsboble, hvor baby nærmest er tumling, før andre får fingrene i ham uden at mor er tilstede. For de fleste er det nok et sted midtimellem.

For mit eget vedkommende er kærligheden kun blevet stærkere med tiden, men jeg bliver også en meget bedre mor, når jeg får en pause af og til. Når jeg får tid til mig. Eller voksentid med Kæreste. Men det betyder ikke, at jeg ikke (stadig) synes, det er en lillesmule svært at lade andre overtage ansvaret for en stund. Måske fordi at Bean i sine første mange måneder græd så meget og nærmest havde behov for amning hver anden time. De første gange jeg forlod hjemmet uden hende for fx at cykle ud og købe en ekstra ammebh stress-svedte jeg hele vejen og halsede hjem. Jeg var væk i mindre end en time, men jeg kunne slet ikke holde ud IKKE at være der, hvis hun havde brug for mig.

Det er min personlige påstand og holdning, at børn har brug for så meget tid og kontakt med deres forældre som overhovedet muligt – allermest når de er helt nye verdensborgere. Men selvom jeg kan have svært ved altid at forstå andres måder at gøre tingene på, så er det jo deres liv. Deres valg.

Når det er sagt, så tror jeg, at der er et par faktorer, der spiller en større rolle end andre i forhold til, hvor overskudsagtig man er som spritny mor.

Den ene er søvn. Let’s be honest. Der er bare lettere at være ovenpå og have overskud, når man har fået en nogenlunde rimelig søvn.

Den anden er, hvor ‘nemme’ eller ‘krævende’ ens baby er. Nu kan jeg selvfølgelig stadig kun tale ud fra mine egne erfaringer, men jeg vil vove den påstand, at det er lettere at være en af de glansbillede-mødre, som man ser i reklamer, på film og i magasiner, hvis man har et ‘nemt’ barn, end hvis man har et kolikbarn, der græder 7 timer i døgnet og let bliver overstimuleret. Ja. Jeg kan sagtens blive misundelig på dem, der lader til at kunne det hele på éen gang. Men derfor kan jeg (for det meste!) også glæde mig på deres vegne.

Så skulle vi ikke bruge denne Mors Dag på at øve os i at være mere rummelige og anerkende, at andres måder at være mor på, kan være ligeså gode som vores egen.

Glædelig Mors Dag!

Der er i øvrigt masser af input om det lette eller svære Moderskab her i blogland. Læs bl.a. med hos de dygtige damer Trine, Anne, Signe eller Emilie.

Billederne af Bean har intet med noget at gøre. Jeg kan bare så godt lide dem! Bean er i kjole fra Wolf&Rita, leo-leggings fra MarMar og sko fra Zara Kids. 

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram