Jeg, en Nynne-mor?

I går havde jeg en dag, hvor jeg følte mig totalt ved siden af mig selv. Normalt er jeg ikke Nynne-typen, men jeg skal da lige love for, at jeg kiksede.

Kæreste havde rykket noget arbejde og lægen havde en tidligt åbent, så vi jeg havde booket tid til 2-års undersøgelse. Vækkeuret ringede, vi registrerede det alle tre, men lukkede lige øjnene i 5 minutter mere… troede vi. For i næste øjeblik ringede kl. otte-klokkerne på den lokale kirke. Instantly ryger min puls op på 200, for nu har vi 10 minutter til at få tre mennesker påklædt (herunder bleskift og tandbørstning), få lidt mad og drikke i barnet og være hos lægen. Rimeligt heldigt, alligevel, at lægen er små 500 meter fra hjemmet. For så lykkedes det os være fremme med små 5 minutters forsinkelse. (Nej, jeg kan heller ikke helt forklare hvordan det kunne lade sig gøre. Jeg gætter på venligtsindede guder, planeter på linje og alle andre ting, der sikrede en ualmindeligt samarbejdsvillig tumling)

Til verdens sødeste læge. Virkelig! Hold nu OP, hvor er jeg glad for, at vi skiftede læge. Og for jeres input. For lægen er sød, imødekommende og dejligt afslappet. Det får patienterne til at slappe af og føle sig godt tilpas. Også de små af dem. Nåmen, Bean var så sej – og hun var helt med på, hvad der skulle ske. Vi havde læst Totte-bog aftenen før. Lægen måtte kigge i ørerne (der er fine), måle og veje hende og Bean legede borte tit-tit med hende over computerskærmen. Dommen var, at vi har en skøn, frisk pige, der følger sin egen kurve med at være lang og slank. 11 kg fordelt på 89 cm er ikke alverden, men barnet har jo aldrig nogensinde været til den tunge side. (Min mor fandt mine journaler frem, og jeg var 88 cm og 12,4 kg i samme alder)

Efter veloverstået lægebesøg gik vi en etage ned og delte en juice hos Joe. Bean er kæmpe fan af konceptet juicebar med høj musik. Det har hun helt sikkert ikke fra mig!

Planen var, at vi skulle fejre den dygtige, lille dame ved at spise ude, men så var det, jeg havde dagens andet Nynne-moment. For det var først da vi blev mødt med ‘alle borde optaget’ 4. sted, at det gik op for mig, at der nok foregik noget på Østerbro. Det var Kæreste, der regnede ud, at det var JT, der spillede i Parken. Derfor endte vi med at panikkøbe færdig-frikadeller i Netto kl. 5-minutter-over-spisetid. Bean? Hun syntes, det var skønt at spise på vej hjem i Bugaboo’en.

Det er ikke tit, at jeg føler mig superkikset som mor. Men i går? Nynne-mor. Big time.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram