Jeg drømmer om nye kjoler og pæne, flade sko

NEJ!!! – og en opfølgning på Løvemoren

NEJ! bliver der sagt ret ofte herhjemme. Kæreste og jeg bruger ikke ordet særligt meget. Det er Bean, der siger fra. Siger nej. Ofte med ord. Lige så ofte med rasende råb. Af og til krydret med smiden sig på og sparken i gulv. (Jeg satser ret kraftigt på, at hidsigheden aftager i takt med at sproget kommer – mere om det dér med sprog en anden gang)

Selvstændighedsalderen er vist for alvor kommet til Østfronten.

Med den konstatering er det vist også på tide med en lille opfølgning på hende der Løvemor og hendes løveunge (og løvefaren, for den sags skyld).

Det går godt på savannen. Virkelig. Jeg ved ikke, om det var al den gode karma, I sendte afsted, om Nemesis’ gode tvilling læste med eller om forløsningen lå i at få sat ord på og sendt følelserne ud i bloggosfæren. Måske var det en kombination af det hele. I al fald har vi siden fredag haft en helt anden pige, der er meget gladere, sover meget bedre og generelt har meget mere overskud. Det er så heller ikke helt skidt at være på weekendbesøg i provinsen hos Mormor og Morfar og moster Meemee, mens Kæreste er på herreweekend (ja, igen. Og så snakker vi ikke mere om det)

Kæreste og jeg fik talt en masse om følelserne i fredags, da jeg kom hjem fra arbejde, og det var rart at få luft og få delt det med hinanden – både ud fra vores eget perspektiv og med alle jeres gode input.

Flere af jer nævner begreberne ‘særligt sensitivt barn’, og der var engang, da Bean var baby, hvor jeg læste en masse om selvsamme (herunder også ‘high need børn’). Dele af ‘diagnosen’ passer på en prik. Andet slet ikke. Jeg er ikke i tvivl om, at vi har en pige med et periodevist særligt stort behov for tryghed og uden det helt store sovehjerte, mens hun på andre områder er så selvstændig, at vi næsten ikke kan følge med. Beans behov honorerer vi så godt vi overhovedet kan – bl.a. ved at skæve til de anbefalinger og gode råd, der findes til særligt sensitive børn.

En enkelt nævnte også noget med ørerne. Uha – den skal vi altså lige have fulgt op på, for efter sidste vinters mellemørebetændelse med gråd, feber og almen ulykkelighed, så overvejede jeg slet ikke, at der også kan være bøvl uden feber. Og forkølelser har der været mere end rigeligt af.

… nåja, og så overvejer vi om det ikke er ved at være nu, at den tremmeside skal af. Så kan hun selv kravle ind og ud – og tulle ind til os om natten, hvis hun har behov for det.

Jeg elsker, når blogland kan dét her. Når der er plads til det grimme, det grumme og det farlige. Når responsen er så åbne arme og når I byder ind med jeres personlige historier. Vi er ikke alene. I er ikke alene. Og hvor er det fantastisk at vide.

Tusind tak!

 photo bilgladbean_zps9674da9f.jpgBilleder fra en hyggelig søndag formiddag med min bil-glade datter på det lokale bibliotek (som jeg har skrevet om tidligere). Den vatterede jakke fra Zara fungerer fint som indendørs-trøje. Blusen med guldstjernerne er fra Forkids og jeansene er fra Norlie – indtil videre de eneste bukser, vi har fundet, der sidder rigtig godt på en lang, smal Bean med rund ble-bagdel. Ruskindssko med for er fra Zara.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

8 kommentarer

  • Ida

    Halleluja! Hvor er det dejligt, at du fik nogle gode råd, som måske kan hjælpe lidt på sagen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ja – der var så mange dejlige input. Og jeg fik luft, ikke mindst. Der er altså en eller anden form for katharsis i at skrive sine bekymringer ned.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har ikke fået læst blogs de sidste par dage, så har først lige fået læst dit indlæg fra 20/2. Sikke en omgang, I har været (og stadig er?) igennem, og dejligt med en positiv opfølgning. Masser af kram til dig, Stine!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det har været tough, men det lader til, at noget er vendt i Bean, og at det, hun har tumlet med er ‘klaret’. Hvornår næste omgang kommer kan vi kun gisne om! Kram til dig også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, hjemme hos bliver der også sagt ‘nej’ en hel del for tiden. Også af forældrene, selv om det skulle være noget så upædagogisk. Vi prøver at skifte mellem ‘nej’, ‘stop’, ‘må ikke’, ‘hold-nu-op-med-at-slå-lillebror/storebror-og/eller-stjæle-hans-legetøj’ og ‘lad nu være med at stå på bordet/stolen/toilettet’ men ‘nej’ fører bestemt 😉 Jeg tænker, at det går over. På et eller andet tidspunkt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Forhåbentlig! Vi siger det også af og til, og jeg satser bestemt også på, at det er (endnu) en fase, hvor alle grænser skal testes sådan rundt regnet 100 gange. I træk.
      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Hej. Normalt kommenterer jeg aldrig indlæg, jeg læser bare og nyder. Men nu må jeg altså lige smide en lille kommentar. Check ørerne…. Du skriver det selv… Gør det gør det.
    Efter min datter havde været ked og utidig og bare ikke sådan rigtig glad i de første 1,5 år fandt vi ud af at hun havde væske og ondt i ørerne og efter dræn har vi fået et “nyt” barn. Nu er hun 2, altid i højt humør og bare så glad.
    Kan stadig mærke klumpen i maven fra da hun ikke var glad og dit indlæg forleden vækkede virkelig minder!
    Kys hende og kram hende og få checket de ører 🙂
    Mvh. T

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Østfronten

    TU-sind tak for at du læser med, og fordi du byder ind med din erfaring! Vi skal klart have tjekket de ører. (Og jeg smider alle de kys efter hende, jeg overhovedet får lov til!)

    Allerbedste hilsner til dig og til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg drømmer om nye kjoler og pæne, flade sko