Date night

Der er opkast og så er der opkast

Vi præsterede – som familie – at være de værste middagsgæster nogensinde hos Beans skytsmor, der også er min gode veninde.

Lørdag havde vi nemlig en lille pige, der havde hostet i løbet af dagen, men ellers virkede frisk nok. Vel fremme i Nordvest blev der leget, hygget, snakket tumlingesnak og hoppet på træningsbolde. Husstandens smukke hund vakte også stor lykke – og så er Bean altså ikke den, der siger nej til fiskefrikadeller (og vi siger ikke nej til lækker ørred, velsmagende salater og kølig hvidvin). Men så stoppede det også med at være sjovt. For hosten blev værre og værre og resulterede i vores allerførste erfaring med børneopkast. Som spæd gylpede hun selvfølgelig, men vi har aldrig før oplevet hende re-enacte Exorcisten.

Vi skylder en middag og en undskyldning til de dejlige værter, der fluks satte en vask over med det nu knap så lækre outfit. Jeg ved ikke med jer, men vi rejser ikke med skiftetøj til Bean længere. Heldigvis havde vi taget natdragt og en ekstra sweater med, for planen var faktisk at putte Bean derude og have et par voksen-timer. I stedet puttede Bean i sofaen med sin dyne og Bamse og hhv. Kæreste og mig, mens den anden spiste resten af middagen ved bordet med værterne. Derefter pakkede vi alt tumlingegrej og tog hjem med en lille, slap pige, der faldt i søvn i bilen og bare gerne ville ind og sove, da vi nåede frem. Natten Selvom hovedgærdet er hævet med tykke bøger, er hosten nok til at vække hende og gøre hende ulykkelig med (alt for) jævne mellemrum. Derfor sov Kæreste på sofaen og Bean hos mig i sengen i nat. Dvs. hun sov uroligt. Jeg sov ikke. I dag har været… ok… alt taget i betragtning. Men vi er trætte alle tre og krydser fingre for en bedre nat og friskere dag i morgen. Kæreste har omrokeret sit skema, så han bliver hjemme med hende i morgen.

That being said, så må jeg sige, at jeg faktisk ikke var ved at dø over at se hende kaste op. Normalt får jeg gag-reflexes bare ved lyden af andre, der kaster op, men (også det) er åbenbart anderledes, når det handler om ens eget barn. Der kan man bare se.

 photo DSC_0026_zpsac4c824c.jpg
 photo DSC_0022_zpsd914a8bb.jpg
 photo DSC_0015_zpsac933d89.jpg

 

Er det bare mig, eller er hele blogland gået amok i pandekager denne weekend? Moster Meemee havde pandekager med til sit stay-over, og Bean er fan 🙂

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

  • Årh god bedring med hende!

    Og ja, som forælder er kaskader af lort og bræk ikke noget man dør af – såfremt kaskaderne flyver ud af eget yngel 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er spøjst ikke? Men nok meget praktisk, at naturen er indrettet sådan. Og tak. Hun er heldigvis i bedring (ikke et ord til Nemesis!)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Date night