Mor er træt

Jeg ville have skrevet noget meningsfuldt og personligt i forlængelse af Emilies, Trines og Annes fine indlæg. Men jeg er træt. Træt helt ind i knoglerne ovenpå en forlænget weekend med en sløj, lille dame. Det er hosten. Mere end noget andet er det hosten, jeg hader. Den holder os alle vågne, og jeg bliver så ked af det, når mit lille barn ikke kan få den hvile, hun ønsker – og græder ulykkeligt af træthed og smerte, når hun endnu engang bliver vækket med krampehoste.

De sidste par dage har Kæreste og jeg deltes om hhv. søvn og pasning. Vores aftener er gået med at gå til og fra børneværelset, indtil en af os gav op og lagde os ind med Bean. I dag har der været bedring, og selvom hun stadig hoster lidt, så er hun klar til VHD i morgen. Efter et morgenmøde overtog jeg pasningen fra Kæreste, der suste videre på arbejde. I eftermiddag var Bean og jeg på tøsetur ind til byen – her storcharmerede hun en mandlig (ret nydelig) ekspedient i Zara og et par mænd i Torvehallerne. Bl.a. ved højt og tydeligt at sige ‘KØD’ og blinke med de lange øjenvipper til slagteren i Cleaver’s – og sige ‘TAK’ med et stort smil til Nyholm-fyren, der gav hende en banan. (Resultatet af vores shoppingtur røg i øvrigt på det dér Instagram, hvor jeg er hoppet med #latemover. Find mig på ostfronten)

Nå. Men det rigtige indlæg må vente til jeg har fået sovet ud.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram