Den sødeste dukkemor med hat og briller

Breathe and reboot

Phew. Der er knald på i øjeblikket, og det er som om min hjerne lukker ned, så snart jeg træder ind ad døren herhjemme.

Det kræver meget mere mental og fysisk energi end jeg husker, når man sådan skal på plads i nye arbejdsopgaver. Sidste gang jeg startede nyt fuldtidsjob var jeg samtidig nygravid, og en del af trætheden kom også derfra, så jeg regnede faktisk ikke med, det ville være a big deal at gå op i tid og opgaveantal, når nu det var samme sted. Desuden er en del mere forholden sig til logistik påkrævet, når begge matriklens voksne kan skrive 37 timer (plus det løse) ind i arbejdsugen. Også selvom vi kan flekse og har relativt børnevenlige arbejdstider. Vi vil stadig gerne kunne hente omkring kl. 15-15.30 de fleste dage, og det lykkes næsten.

Misforstå mig ENDELIG ikke. Jeg er vild med job, kollegaer, chef og arbejdsområde, men jeg glæder mig til det bliver ‘hverdag’, og jeg ikke længere skal dobbelttjekke alting for at sikre, at jeg fx ikke crasher webshoppen

Derfor er her lidt stille på Østfronten i disse dage. Ikke fordi jeg ikke gerne vil – men fordi jeg simpelthen ikke kan overskue andet end at stene foran kukkassen, når Bean er puttet.

Derfor må I nøjes med det definitivt sidste julede billede på denne side af sommerferien (!) fra i går aftes, hvor vi med Hellig Tre Kongers-lyset, som jeg fik af en sød veninde som værtindegave, brændte julen ud.

 photo DSC_0026_zpsaace7d9d.jpg

… Bean er i øvrigt ikke sikker på, det er en god idé at julen stopper igen. Nærmest flere gange dagligt går hun rundt med hænderne løftet i en spørgende gestus og leder efter juletræet, mens hun spørger ‘A deet juul?’. Nisserne – herhjemme kendt som ‘Ho ho hoo’ – er også væk. Men man kan jo stadig tage en rask svingom omkring et imaginært træ på stuegulvet. Gad vide, hvor længe erindringen holder? Gad vide, hvor hun får sin jule-entusiasme fra. (#likemotherlikedaughter) Hold. nu. op. hvor jeg glæder mig til at opleve hendes næste jul!

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’

 

4 kommentarer

  • Hyggeligt med et Hellig Tre Kongers-lys:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ja, det var det faktisk. Jeg har aldrig gjort det før, men når nu jeg havde fået det i gave, skulle det næsten også bruges 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan godt forstå, at du er helt smadret, når du kommer hjem. Kender det så godt. Hvordan får I det til at gå op med hentning allerede 15 – 15.30? Møder I så meget tidligt? Tell me. Jeg vil også:) Stine, vi må altså snart ses til en ordentlig update. Kys

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Altså, en af os er jo gymnasielærer og undervisningen slutter oftest kl 14 eller 15, og jeg kan flekse, men det kan kun lade sig gøre, fordi vi begge bruger aftener og weekender også. Det er sådan vi prioriterer.
      Og JA – vi skal ses snart!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den sødeste dukkemor med hat og briller