30 med et twist

Om godt 1,5 måned bliver jeg lidt rund i kanterne. Årgang 84 er nemlig typerne, der bliver 30 i år, og det inkluderer sjovt nok mig. Det er ikke tallet, der gør mig noget. (Min søster mener i øvrigt, jeg har været 30 i mange år. Hun har en pointe, for jeg kender ikke mange jævnaldrende, der ønskede sig service som 16-årige eller har hæklede mellemlægsservietter, for den sags skyld. Det gjorde og det har jeg. I’m weird like that) Hvorom alting er, så føles det som mange, mange år siden, at jeg var typen, der festede løs og ikke havde nogen strings attached. Og det er fint. Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg faktisk rigtig godt lide hjemmelivet som børnefamilie. Altså med lidt afbræk og andre input af og til!

Men jeg går op i fødselsdage. Meget, faktisk. Og der er noget særligt ved at indlede et nyt årti. Det er lidt ligesom nytår – bare vildere. Derfor havde jeg faktisk regnet med og håbet på en skøn fejring på selve dagen. Den rigtige dag. Det får jeg givetvis også. Bare på en noget anderledes og oprigtigt talt mindre-end-optimal måde.

Kæreste er nemlig ude at rejse. Ikke bare PÅ min fødselsdag, men faktisk hele ugen OMKRING den.

Det er jeg simpelthen så træt af, selvom det ikke burde være en overraskelse. Når snakken er faldet på årets studietur (nogen skal jo med de dér elever til New York), så har vi altid talt om, at den lå lige før påske. Og bortset fra, at 8 dage er længe som alenemor, når man ikke er vant til det, så ville det ikke være et ~~kæmpe~~ issue. Men. Turen er og har hele tiden været planlagt til midten af marts. Øv altså.

Det skal jeg lige vænne mig til.