VIND: Økologisk, allergivenlig og miljørigtig hudpleje
VINDERNE ER FUNDET! Tillykke til Pernille, der havde det fedeste nytårsfortsæt om at sætte sin kalender på slankekur og få mere nærvær ind i hverdagen. Og til Hanne, der forlader barselsboblen til fordel for et nyt, fedt job.
Tusind tak til alle jer, der deltog – og til Derma for at sponsorere præmien.
For et par uger siden tilbragte jeg en aften på at blive klogere på allergi og miljø, spise rå mad og drikke øko-bobler og spise øko-chokolade i lækre omgivelser på STAY Copenhagen.
Derma stod for arrangementet, og de havde bl.a. inviteret Ewa Daniél, der er human toksikolog hos Astma Allergi Danmark og Rikke Gleerup Ovesen, der er konsultent hos Miljømærkning Danmark (bedre kendt som Svanen og Blomsten). De to cool damer delte gavmildt ud af deres viden om både gode og dårlige ‘stoffer’ og om, hvor vigtigt det er at have så rene produkter som muligt – ikke mindst fordi kemi ophober sig i vores kroppe, og eneste måde (indtil videre!) at blive ‘renset’ på er gennem amning. Hvilket betyder, at baby får kemien. Der blev også slået en fed streg under, at ‘økologisk’ og ‘naturlig duft’ på INGEN måde er lig med allergi-sikker. Naturens egne stoffer som fx citronella og oak moss hører blandt de absolut mest allergifremkaldende.
Men. Der skal også være plads til at skeje lidt ud, og hvis man endelig skal have lidt duft på sin hverdag, så er produkter, der vaskes af igen (som fx shampoo) langt at foretrække frem for produkter, der bliver optaget gennem huden (som fx bodylotion). Parfume er også ok af og til – men med måde, og helst brugt i håret eller på tøjet. Efter jeg blev gravid og specielt, da Bean var spæd, kunne jeg slet ikke bruge parfume. Jeg havde ikke lyst til at dufte ‘forkert’ i forhold til hende. Nu bruger jeg det lejlighedsvis – og kun ved specielle lejligheder, og det føles stadig lidt mærkeligt.
Det er kompliceret og komplekst at holde styr på, hvad der er godt og skidt for dig – hvilke parabener, du skal holde dig fra og hvilke, der er helt ok. Derfor har Astma Allergis udviklet et online leksikon der også findes som gratis app, Kemilex, hvor du kan tjekke de produkter du har hjemme på hylden og dem, du overvejer at købe mens du står i butikken. App’en findes til iPhone og snart til Android (Så venter vi bare på, den kommer til Windows Phone…)
Ovenfor: glimt fra eventen på STAY med lækkerier, smukke omgivelser og skønne damer. Måske nogen genkender Signe eller Michala?
Dermas Eco Woman-serie er både godkendt til den blå krans, svanen og Eco-Cert – så det er en no-brainer at vælge, næste gang du skal have nye plejeprodukter. Eller måske som et fint nytårsfortsæt om mere kemifri hverdag? Herhjemme er vi også glade for deres baby-serie, og særligt shampooen, der faktisk giver mig rent og fint hår der ikke klasker efter 2 minutter.
Jeg har fået lov at smide et par lækre pakker efter jer med en bæredygtig mulepose fyldt med lækre Derma Eco Woman produkter: bodylotion, renseservietter og håndcreme.
Smid en kommentar til indlægget her med dit nytårsfortsæt (eller manglen på samme!), så trækker jeg to vindere 29.12.
(Konkurrencen er lavet i samarbejde med Derma)
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’
Jeg har sluppet for min eksem efter tre uger med Derma-produkter, så jeg vil rigtig gerne vinde en ny portion produkter til, når de første slipper op 🙂