Radiotavshed og noget om en flytning!

Noget om smukke strutmaver og gode rabatter

Der er noget, jeg har glemt at fortælle.

strut

Det handler ikke – som overskriften måske kunne forlede éen til at tro! – om at Bean skal være storesøster. Ikke endnu. Jeg lover, jeg siger til, når det engang bliver aktuelt.

Det handler om mit job. For sådan et er der nemlig dukket op. Jeg er nemlig blevet typen, der får løn for at blogge. Ikke for mig selv, men for søde og dygtige Stefani, der ejer den lækre butik Strut – mest for gravide på Fælledvej. Jeg var selv rigtig glad for de ting, jeg købte under min graviditet og for at komme i butikken. Ikke mindst fordi der altid var en rar og indbydende stemning i butikken. Det synes jeg stadig, der er.

Det er det skønneste univers at færdes i – der er en helt særlig stemning omkring forventninger og ventetid. Af og til kan man endda være så heldig at indsnuse baby-duft, når man får lov at holde en lille lækkerbidsken, mens mor lige skal prøve en ammebh. Ahhh! Så er det altså vanskeligt ikke at blive skruk igen. (Ikke et ord til Kæreste!)

Jeg er lidt som et barn i en slikbutik, for der er både fristelser fra Ganni og Soft Gallery, som det er rimeligt vanskeligt at holde snitterne fra. (Igen. Ikke et ord til Kæreste!)

I øjeblikket er der fødselsdagsfest i Strut, hvor du bl.a. kan få 30% rabat på Mamalicious-varer. Jeg har samlet mine favoritter her:

strut1: Lækre, bløde bukser 2: Lun strik med ammeløsning 3: Basistoppen over dem alle. Giver sig uendeligt uden at miste formen. Jeg levede i mine hele graviditeten. 4: Enkel og pæn badedragt. 5: Chinos i den smukkeste farve.

… Nåja, bloggen hedder i øvrigt mestforgravide.dk, og er en skøn blanding af mode til maven, gode råd fra jordemoderen, debat om amning og barsel og meget mere.

2 kommentarer

  • Ida

    Det lyder rigtig spændende! Jeg har læst om butikken i et Gravid blad, det lyder som et spændende koncept og udvalg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er en rigtig skøn butik, og Stefani er super dygtig til at finde lækre produkter. Jeg kan varmt anbefale et besøg – om ikke andet så til webshoppen!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Radiotavshed og noget om en flytning!