18 måneders fødselar

Når man er halvandet år gammel…
… har man altså ikke brug for bøjle på sin højstol
… klapper man af sig selv, når der børstes tænder
… putter man dukken, så hun kan sove trygt med sin bamse, mens man selv er i dagpleje
… indretter man sin mors dukkehus på en ret innovativ måde
… siger man ‘Øjjjj’ til lysende græskarhoveder
… spiller man klaver som Jerry Lee Lewis
… siger man ret ofte ‘Bahr’ og af og til ‘Mama’, og det betyder (sandsynligvis) hhv. far og mor
… elsker man at hjælpe i køkkenet og er efterhånden ret ferm til at smuldre gær i en skål og røre den ud i lidt vand
… rutter man ikke med sine kys, men uddeler dem, når det betyder noget
… er man ret svær at tage et portræt af!
Når man er halvandet år gammel, er man det allerallerkæreste, jeg har.
Stort tillykke med de 18 måneder, min elskede Bean.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’
Nåhr, hvor fint.
Klapper hun ligefrem når hun får børstet tænder? Min på 19 måneder skriger mere eller klapper tænderne i. Vi har heller ikke fået taget skridtet med at fjerne bøjlen endnu. Hmmm, måske ved 20 måneder.