Efterårslækkerier

Nu er jeg jo ikke ligefrem upartisk, når det gælder Bean, men hun ER da en efterårsgodte i overgangsdragten fra Wheat, der holder hende lun og tør i en fugtig sandkasse. Og moderen er vældigt begejstret over, at tøjet indenunder ikke bliver udsat for efterårssnasket legeplads.
Næsten syndigt sødmefulde blommer står godt til Kubus-skålens grønne kulør – blomsterne er fra min søde, pt. udlandsdanske, veninde, der var på eftermiddagsbesøg med sin skønne datter, og dækkeservietterne i voldsomt praktisk silikone fra Oyoy blev klikket hjem efter jeg havde set dem hos Manja.
Efterårsnyheder til Bean fra Zara Kids – lune cardigans i gode basisfarver (og til gode priser!), bløde fløjlsbukser og forede ruskindssneakers med blomstermotiv, som jeg ville ønske fandtes i min størrelse (desværre går Zaras børnestørrelser kun til 38, og det kan jeg, ikke engang med god vilje, klemme mig ned i…)
Ingen kommentarer endnu