Store sager
Ja, altså. I vores lille skala, forstås.
Fx vejer Bean nu 8220 g, siger Yndlings-Sunder. Og er 72 cm lang. Og kan alt det hun skal – plus det løse. Kryds-kryberiet er i al fald majet, majet fint. (Jo, man må gerne prale med sit 8 måneder gamle barn. Blev der sagt.)
Fx har jeg sendt en ansøgning afsted, som jeg krydser helt utroligt meget fingre for. Ikke fordi det er drømmejobbet, men fordi det er en fast stilling et godt sted, med gode mennesker, gode forhold og dejligt tæt på hjemmet.
Fx babysittede Søsterlil/Moster i går aftes – og puttede Bean! – mens Kæreste og jeg var i biografen og se Hobbitten. Det var gået over al forventning, selvom Bean ikke blev ammet umiddelbart inden hun blev lagt i seng. Dejligt! Det gav i al fald os mod på lidt flere kærestedates. Ikke hver eller hver anden uge, men oftere end hidtil.
…
Fx stopper vi fra dd. med amning kl. 23. Angstprovokerende. Men barnet skal jo for pokker ikke spise hele tiden om natten. Der skal være appetit til mere om dagen.
Man må da altid prale med sit afkom. Og man må gerne blive ved for ever.Er helt sikker på, at min mor stadig vrider hjernen for at finde på noget om mig og min familie at prale med, når hun er til dame-kaffe-slabberas. (Her er vægt-øgning så ikke et emne mere). Gør din mor ikke det?? ;-)Var Hobitten god?