Hvad gør vi nu, lille du? (Bye, bye, Barsel)
Nå.
Det var så det.
…
Kære Barsel
Tak for denne gang.
Det har været en rutschebanetur uden lige – høje tinder, dybe dale og alt derimellem.
Alt det trivielle, alle bleskift, alle amninger – alt det – har været mit faste holdepunkt, min dagligdag, mit liv de sidste 8 måneder.
De første 4 kan jeg slet ikke forstå, hvordan vi overlevede. Kolik ville jeg ikke ønske for min værste fjende. (Eller… jo. Lige præcis ham, men så heller ikke andre) Vi overlevede. På og i trods. Mens Bean græd og græd i op til 7 timer hver dag.
Tigerspring kan vi håndtere, selvom de er benhårde. I virkeligheden tror jeg efterhånden, at Kæreste og mig kan håndtere det meste.
De sidste 4 måneder har været sjovere og hyggeligere, med masser af nye ting og plads til latter og hygge og ballade. Efterhånden tror jeg, Bean kan noget nyt hver dag.
Jeg håber, vi ses igen om et par år, når Kæreste og mig har haft muligheden for at indhente noget nattesøvn.
Pas godt på dig selv i mellemtiden. Og hyg dig med Kæreste og Bean – jeg håber, I får 3 hyggelige måneder sammen,
Send en kærlig tanke til mig af og til i det mystiske, kolde, frustrerende dagpengeland.
Kærlige hilsner
Østfronten
Jeg tror også, at I kan klare det meste, du og Kæreste:) Og jeg er sikker på, at der kun er tale om et 'på gensyn' mellem du og barsel, og at du stadig kan mærke den lidt endnu, mens Kæreste og Bean nyder den.Kram herfraOg p.s. Selvom det der dagpengeland kan være et frustrerende sted at opholde sig, så lærer man også at sætte pris på dets muligheder:)