Søvn eller mangel på samme

Ekspert-dag

I dag har vi haft besøg af to forskellige fagligheder.

Dels forsker i spædbørn, som lavede 13 minutters test af Beans reflekser, evne til at følge genstande og lyde med øjne og hoved og evne/vilje til at kommunikere.

Bean er tilsyneladende MAJET dygtig til al den slags – også selvom hun var træt ovenpå 2 retters menu (jep, begge bryster er back in business). Særligt til at kommunikere. Og hun tog det utroligt pænt at være forsøgskanin. Næste gang der testes, bliver på uni om knap 4 måneder.

Anden fagperson var Sunder-Helle (der er flink og rar og synes Bean er så fin, så fin)
Det var ikke just fordi vægtøgningen var imponerende – men der er god gang i systemet og hun er vågen og opmærksom, når hun ikke sover selvfølgelig! – så Sunder syntes ikke det var alarmerende. Der var jo ligesom også en forklaring når nu det ene bryst har været sat ud af spillet og det andet derfor har skullet oppe produktionen.

Hun kommer igen næste uge – på Kærestes fødselsdag – og så krydser vi fingre for at Bean er blevet meget mere babytyk til den tid…

Så sød kan man være, når man sover og refleks-smiler på samme tid. Det er Teddys store bamsefod i baggrunden. 

… og at det dér amning er ved at være på ret kurs. For hvis bare der er to funktionelle og operationsdygtige madkilder, så ingen af dem overbelastes, kunne det godt lykkes det hele alligevel. Jeg krydser fingre. Og tæer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søvn eller mangel på samme