Om at kende sine begrænsninger…
Tilsyneladende kommer det bag på mig, at jeg efterhånden er utroligt højgravid. (13 dage til termin, sgu)
Ikke, at Bean eller mavens størrelse og udfordringen med at snøre sko uden alt for meget besvær ikke er nærværende. Men jeg tror åbenbart, at jeg stadig kan alt muligt hele tiden, fordi der ikke er nogen ‘gener’ udover at det er lidt tungt at gå for langt eller at rejse sig op fra siddende eller liggende positioner.
Må hermed konstatere, at det er overkill at vaske, tørre og lægge 4 maskinfulde vasketøj sammen (herunder bære op og ned fra vaskerum til lejlighed), bage 4 plader boller, pølsehorn og minimuffins, lave Bounty’er, handle og lave mad på éen og samme dag.
I al fald meldte kroppen ret tydeligt ud i går aftes, at det handler om hvile. Også i dag. Så jeg har udelukkende befundet mig på eller i nærheden af sofa. Og kun ryddet en lillebitte smule op og frasorteret ting, der ikke skal flytte med (om 9 dage!)
Aftenens middagsaftale med 3 skønne venner er – ret meget desværre, faktisk – rykket til starten af næste uge, så karma siger åbenbart også, at hviledag er vejen frem.
Heldigt, at jeg nåede inden om biblioteket og lånte 4 nye ‘læse let’-bøger tidligere på ugen (læs: engelsksproget chick-lit og krimier)
… nå ja: og heldigt for hvilen, at Søsterlil har besluttet sig for at fejre sin fødselsdag i morgen og ikke i dag.
Nå, så det er dig, jeg kæmper med om de engelsksprogede chick-lits fra biblioteket :-)Og hey; husk at hvile dig. En med-mors ordre! Der bliver masser af tid til at løbe spidsrod (omend måske ikke så meget tid til 4 maskinfulde tøj i træk), når Bean kommer 🙂