Om NÆSTEN at kunne sige det til nogen

Jeg er begyndt at sige, jeg skal være forsøgskanin i et WHO-forsøg om sundhed.

Det er for så vidt også sandt. Det er bare ikke the WHOLE truth and nothing but etc., for i virkeligheden er det jo et WHO-forsøg om fostres vægt og udvikling. Og mødrenes sundhedstilstand og ernæring.

Åh. Det bliver så spændende at få NF overstået (ja, jeg er begyndt at blive sådan lidt mega-nervøs spændt. For tænk nu hvis…)

Den allerallerførste, der får noget at vide bliver Famse. Også selvom det bliver via gravsten. (Og så blev man lige lidt rørt igen. Jeg tuder over alt. Pingvinmarchen fx. Det ER da skide sørgeligt, når ægget revner i kulden og ungen inden i dør. Måske bare ikke krampegråds-sørgeligt)

Og derefter forældre. Resten af rækkefølgen er ikke helt planlagt.

NF skal bare liiiige overstås, så torsdag kan kun ske for langsomt.