Den travle mors guide til hudpleje – LactoClear til problemhud

[ ANMELDELSE ]

Jeg er doven, når det handler om skønhedsrutiner. Doven – og i tidsnød. To små piger giver ikke meget for min hudpleje og makeup. Jeg har på en god dag omkring 5 minutter til at få alt klaret. Fra vask til de sidste strøg med mascarapenslen. Jeg har hverken tid eller lyst til alt for mange produkter. Jeg vil have lidt, men godt. Det skal være effektivt, ordentligt og virke.

For lidt over en måneds tid siden udskiftede jeg min almindelige hudpleje med et helt nyt produkt og en anderledes, videnskabelig og målrettet tilgang til problemhud. LactoClear blev lanceret d. 10. januar i år og for nu at foregribe anmeldelsen og være lidt en spoiler, så er jeg nødt til at sige, at jeg er meget begejstret for resultatet og for produkterne i det hele taget.

lacto-1

Det er ikke noget, jeg råber op om normalt, fordi det faktisk er et ret ømt punkt, men jeg har siden teenageårene lidt af problemhud, og det er ligesom aldrig gået væk igen. Jeg har forsøgt at skære laktose og raffineret sukker ud af kosten, at spise meget sundt og probiotisk, drikke hørfrøolie hver dag og så har jeg gennem tiden brugt en mindre formue på hudplejeprodukter og behandlnger, der lover alt muligt godt. Intet har virket.

De fleste produkter til akne eller problemhud er ret krasse, fordi de har salicylsyre som virksom ingrediens. Salisylsyre er effektivt. Men det er en syre, og syre dræber alt, den kommer i nærheden af – resultatet har for mig alt for ofte været en hud i ubalance, fordi de gode bakterier udslettes sammen med aknebakterierne. Desuden har jeg tit oplevet svie og ubehag og efterfølgende rødmen i huden.

Jeg har aldrig fået en decideret pillekur hos hudlægen. Det er et aktivt fravalg, fordi jeg virkelig ikke har lyst til at udsætte min krop for den heftige omgang kemisk påvirkning, sådan en kur er. Fordi jeg efterhånden har sluttet (relativ) fred med, at jeg aldrig får perfekt hud. Gad jeg godt have det? Ja! Men det kommer ikke til at ske, og så må jeg arbejde med det jeg har i stedet.

LactoClear er ikke en vidunderkur. Det er til gengæld et videnskabeligt testet produkt (og her mener jeg for alvor videnskabeligt: LactoClear har været igennem et dobbelblindt, placebo-kontrolleret studie) og det er mildt og skånsomt. Teknologien bag er probiotisk, og LactoClear er udviklet af Cell Biotec, der mest er kendt for mælkesyrebakterier i bl.a. Duolac-produkterne, som vi er glade for herhjemme også. Én bestemt mælkesyrebakterie udskiller en såkaldt Laktopad, der er ekstremt smalspektret og kun dræber en lille håndfuld bakterier. Herunder P.Acnes bakterien. Med andre ord er det mikrobiologisk krig i huden; en slags droneangreb eller snigskytte, der målrettet går efter skurkene frem for at smide en klyngebombe med masser af collateral damage til følge.

LactoClear er en serie med en ansigtsvask, en mild peeling og en ansigtscreme. Det er cremen, der er det vigtigste og eftersom Lactopad’erne har en levetid på omkring 12 timer er det vigtigt at bruge den både morgen og aften. Har man en bums undervejs, så kan man også målrettet putte små doser creme på den i løbet af dagen. Produktet er så mildt at man ikke kan overdosere.

Jeg har ikke perfekt hud og jeg får stadig udbrud. Min hud er ikke i zen – det kunne sikkert blive bedre, hvis jeg sov mere og spiste mindre sukker, men sådan er virkeligheden ikke lige nu. Problemerne er blevet mindre overall og klarer hurtigere op. Jeg har brugt produkterne i et godt stykke tid uden at fortælle om det, fordi jeg gerne ville afprøve dem grundigt – også igennem et par cyklusser, fordi jeg (som sikkert også andre) oplever ret markant forskel på huden afhængigt af, hvornår på måneden, det er.

lacto-2Du kan finde et introduktionssæt – eller praktisk rejsesæt! – til 99 kr HER. Det er til 3 ugers forbrug og det burde være nok til at se, om LactoClear (også) er noget for dig.

Du kan også finde mere information HER eller melde dig ind i LactoClears Facebook-community HER

TO ÅR, MULLE! (noget om amning og menstruation)

Disclaimer: Indeholder information om menstruation. Hvis du virkelig ikke har behov for at vide mere, så spring dette indlæg over! Hvis du er nysgerrig, så læser du naturligvis bare videre 😉

For et par måneder siden var jeg en tur forbi lægen. Dels for at få kigget på et modermærke bare for en sikkerheds skyld. Dels for at tale lidt om min cyklus. Eller rettere manglen på samme. For det er nemlig i skrivende stund 2 år siden, jeg sidst havde brug for at have bind i min taske eller i hjemmet. (Her ser vi bort fra den relativt korte periode post-partum, hvor livmoderen er igang med at trække sig sammen og lave hovedrengøring efter at have huset et barn i knap 9 måneder) Først 38 uger med en baby i maven og siden knap 15 måneder med en baby i armene.

TO ÅR, MULLE! Det er fandeme længe. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke har nydt det.

Dog begyndte jeg efter Lillesøster var fyldt et år at blive lidt nervøs for, om der var noget i vejen. Om det slet ikke ville komme igen – for hvad nu hvis vi gerne vil have et barn mere? Med Bean fik jeg en hormonspiral godt 6 måneder efter fødslen, så der blev mine månedlige rutiner styret med blid hånd. Jeg var så glad for den, men jeg føler ikke, det er nødvendigt denne gang. Der er jo også andre metoder at styre processen med undfangelse på.

Lægen var ret uimponeret, hvilket absolut ikke er en dårlig ting. Hellere det end bestyrtede miner og febrilsk bladren i tykke lægebøger. ‘Ammer du?’ Ja. ‘Det er derfor.’ Ok. Nåmen, så var den sag ligesom ude af verden, for selvom det er vidt forskelligt fra kvinde til kvinde, så er det absolut normalt at man ikke menstruerer igen før amningen er markant aftagende.

Efter Lillesøsters omgang forkølelse er der ligesom sket et skifte. De tre-fire døgn, hvor natteamningen var sløjfet (for nej, det var selvfølgelig ikke en permanent ting. Så snart hun atter kunne trække vejret igennem næsen, kunne jeg godt finde mælkebaren frem igen!) har givetvis sat mælkeproduktionen ned i et sådant niveau at andre processer kunne få plads.

Så nu? Nu skal jeg til at forholde mig til det, som millioner af andre kvinder skal forholde sig til hver måned. Freebleader bliver jeg ikke. SÅ spelt er jeg trods alt ikke 😉 Jeg overvejer derimod at skifte bind og tamponer ud med en af de dersens nymodens ‘kopper’. Dels af hensyn til miljøet og økonomi og fordi det alt andet lige lyder ret smart. Er der nogen, der har erfaringer med den slags feminine hygiejne produkter?

Opfølgning – resultatet af 3 måneders brug af Imedeen

[ANNONCE]

Som nogen måske husker, har jeg været igang med en 90-dages udfordring. Ikke noget med planker eller den slags ubehagelige, fysiske udfordringer. Jeg har i stedet indtaget to små piller hver dag, der efter sigende skulle være gode for min 30+ årige hud.

For et par uger siden – mens regnen styrtede ned – drog pigerne og jeg ind til byen, hvor jeg skulle have en opfølgende hud-scanning, der ville afsløre, om Imedeen rent faktisk har haft en effekt.

Jeg har selv haft en fornemmelse af, at min hud har været mindre tør i det, og selvom mit udgangspunkt var en ret fin og sund hud (sådan i forhold til aldring og solskader), så var der alligevel sket noget. Indeni.

På scanningen viste det sig, at der er kommet flere kollagene og elastine fibre i min underhud. Eller, som Imedeens udsendte forklarede i lægmandstermer: ‘Der er kommet flere og stærkere fjedre i madrassen til at holde lagenet (altså huden) spændt ud’  Det er de røde klatter, som ses på billederne herunder, og som er blevet flere og kommet længere op i huden.

imedeen før efter

Se, dét er jo ikke helt skidt, når man er på den anden side af 30 og så småt kan fornemme de første små linjer tegne sig i ansigtet. En sund, spændstig og stærk hud er ikke at kimse ad. Ikke mindst fordi huden er vores allerstørste organ.

Jeg blev faktisk (positivt!) overrasket over, hvor tydeligt et resultat der viste sig under min hud – skønheden og sundheden kommer virkelig indefra. Jeg forestiller mig, at resultaterne er endnu mere tydelige, hvis ens hud er mere ældet eller solskadet end min, og jeg er bestemt ikke færdig med Imedeen. Pt. har jeg suppleret mine almindelige piller med Tan Optimizer, der bidrager til at forberede huden til solen. Igen. Indefra. Tabletterne indeholder A, C og E vitaminer,  samt karotenoider, herunder lycopen, betakaroten (kendt fra gulerødder 😉 ) og naturligt lutein, som arbejder indefra for at forberede huden til solen og beskytte cellerne mod oxidativt stress forårsaget af UV-lys.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

‘Mom-body’: Før og efter billeder

Kvindekroppen er fantastisk, hvis du spørger mig. Vi kan i løbet af ni måneder værne om og skabe et lille liv, der bliver til et lillebitte menneske. Alle graviditeter er forskellige. Alle kvindekroppe er forskellige. Jeg ser forskellig ud nu end før mine to graviditeter. Alt andet ville vel egentlig også være underligt.

Det kan godt være, jeg vejer nogenlunde det samme som jeg har gjort de sidste 10 år. Vægten er bare anderledes fordelt. Lidt bredere hofter. Lidt løsere hud – især over maven. Tiden og tyngdekraften hjælper naturligvis også.

Lillesøster er knap 11 måneder, og jeg viste løbende billeder af en voksende babybule. Nu er her billeder af mor-kroppen (plus baby) efter to graviditeter, fødsler, barsler og virkeligt meget kage.

Jeg er stolt af den. Af de ekstra buler og det løse skind. Af en krop, der kan vokse og skrumpe igen – der kan give liv til to, fantastiske piger. Jeg har ladet min krop selv bestemme tempoet for at finde sig selv igen. Det er den ved at have gjort, men jeg kunne godt trænge til at blive strammet lidt op hist og pist, så nu gælder det om at finde overskuddet og gejsten ved at komme i bedre form igen. For min egen skyld. Fordi jeg har to aktive piger, som jeg gerne skulle kunne holde tempoet med i mange, mange år endnu. (Og en lillebitte smule for Jonas’ skyld også, men lad være at sige det til ham. Han skulle nødig blive indbildsk!)

Det her er ikke de klassiske ’40 weeks in – 40 weeks out’ billeder. Lillesøster gad som bekendt ikke vente længere end 37+4 med at holde fødselsdag. Så sammenligningen må nøjes med de seneste mavebilleder, jeg har (der i virkeligheden er fra uge 36, selvom der står 34 på kortet) og så dagens dugfriske billeder af Lillesøster og jeg. Friske fra morgenbadet.
 photo DSC_0156_zpsnwlamobr.jpg

 photo DSC_0492_zps5ckmh0ew.jpg

 photo DSC_0150_zpsek106nyg.jpg

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

#mombod

Lillesøster har snart været ude i verden ligeså længe som hun voksede under mit hjerte. Vi nærmer os 37 uger, og jeg nærmer mig for alvor min ‘egen’ krop igen. Det gik markant hurtigere med Bean at komme tilbage i jeans og størrelse, men jeg gik også flere timer hver dag med hende i barnevognen. Det har jeg aldrig gjort med Lillesøster. Så på den måde giver det god mening at de ekstra kilo kun langsomt er drysset af. Ikke mindst i betragtning af hvor meget kage, jeg har spist.

Det har aldrig været min ambition at sporte en sixpack tre uger efter fødslen eller komme i maratonform inden for det første år. Absolut ikke. Jeg har dog heller ikke haft lyst til at blive ved med at veje 10 kg mere end jeg plejer. For mig har det fungeret bedst at give min krop tid til at vende tilbage til sin almindelige tilstand igen i dens eget tempo. Jeg er ret godt tilfreds med at kunne være i mine gamle jeans igen. Efter knap 8 måneder. Vægten er landet på de knap 60 kg, som den har været i de sidste knap 10 år. Bevares, jeg kunne godt trænge til at skifte lidt fedt ud med muskler, men i det store og hele er jeg tilfreds med hvordan jeg ser ud.

Jeg er heldig. Jeg har intet gjort for at tabe mig efter fødslen. Udover at amme helt enormt meget og spise nogenlunde fornuftigt. Havde graviditetskiloene siddet fast, så var jeg nok efterhånden blevet træt af dem og havde lagt nogle vaner om, men det har ikke været nødvendigt.

Min krop ligner sig selv. Med den forskel, at det er en #mombod. Der er ingen strækmærker (tak for gode gener, mor!), men det er alligevel tydeligt for mig, at den har båret to børn. Hofterne er lidt bredere, numsen lidt fladere og fødderne en halv størrelse større. Kropsholdningen lidt foroverbøjet af at bære og amme og i det hele taget kommunikere med mennesker på omkring og under 1 meters højde. Det sidste skal jeg have gjort noget ved, for det er ærligt talt ikke så pænt.

Ingen kvinders graviditeter er ens. Ingens fødsler. Og ingens postpartum-forløb. Lad os støtte hinanden i det og glæde os med hende, der genvinder sin tidligere facon på ingen tid, hende, der har lyst og overskud til at kaste sig over træningen og hende, der vælger at holde skansen på sofaen og ikke løfte anden vægt end de bløde babykilo, der er i armene. Der er ingen rigtige eller forkerte måder at barsle på. Kun den, der er rigtig for dig. Rammerne for det normale er heldigvis vide.

mom-bod 2

^^ 14 dage postpartum og godt med polstring på sidebenene, Lillesøster i favnen, Bean i hånden og dertil en virkeligt god kropsholdning. Photo credit: Anne Bett Witte

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Older posts