33

dsc_0020

33 er kommet ret godt fra start. Jeg skød fra hoften og inviterede ret spontant og helt og alderes uformelt en flok af de bedste kvinder, jeg kender, ud til drinks lørdag aften – og med under en uges varsel, var der alligevel en håndfuld, der havde mulighed for at kigge forbi. Lesson learned. Jeg er ikke 20 længere.

Jeg blev vækket med sang og kys lørdag morgen og stod op til et velvoksent brunch-bord og fine gaver. Tegninger, perlekæder, glimmersokker og et gavekort til en middag og overnatning på hotel kun for mig. En luksus og en fuld nats søvn uden forstyrrende elementer – store som små – forude er slet ikke så skidt.

Jeg havde ønsket mig en tur til Arken for at se Gys!-udstillingen, og som forudset var begge piger vilde med det. Bean var dybt fascineret af de mange menneskefremstillinger – hyperrealisme, surrealisme og i miniature og kæmpestørrelse. Lillesøster tonsede rundt på sine buttede ben og kom med begejstrede udråb her, der og alle vegne. Ron Muecks gigantiske baby var skøn. Jeg ved godt, at mange synes, den 5 meter lange skildring af en nyfødt pige med navlestreng, hævede øjne og lidt blod er creepy, men jeg er muligvis totalt miljøskadet, for jeg syntes hun var aldeles bedårende og vanvittigt skøn. Lillesøster stoppede brat op, da hun fik øje på værket. ‘Baaaby. DOOOOOHR!’ konstaterede hun inden hun skulle videre om næste hjørne.

Jeg elsker at have pigerne med på museer. Jeg elsker deres fascination, umiddelbarhed og glæde ved kunsten. Maleri, skulptur, samtidskunst eller ældre kunst. Det hele giver input og anledning til gode snakke og skæve vinkler på livet. Det var første besøg på Arken for resten af min lille stamme, og vi kunne bestemt godt tænke os at kigge forbi en anden gang – men vi må også erkende, at Ishøj er et godt stykke væk, når man også skal forholde sig til middagslure og trætte, små ben.
dsc_0007

dsc_0025

Hvad skal vi lave i vinterferien? Anbefaling af Experimentarium

[ANNONCE – for en god ordens skyld: vi var inviteret på besøg af Experimentarium, men indlægget her er fuldt af vores egne meninger og helt oprigtige anbefalinger]

Uge 7 nærmer sig med lynets hast, og for en hel masse betyder det vinterferie. Og selvom jeg er stor fortaler for tøffe-tid og at bare hygge hjemme, så er det også rart med lidt planer.

Experimentarium er næsten lige genåbnet på deres gamle adresse i Hellerup, og Bean og jeg var så heldige at være inviteret ud og lege med det hele for et par uger siden. Vi tilbragte hele dagen med at undersøge og lege på de to etager, og det var en m.e.g.e.t. vred pige, jeg med vold og magt slæbte med mig ud, da dagen var slut og Experimentarium lukkede. “Men MOAR – jeg har jo SLET IKKE LEGET FÆRDIG!” fik jeg at vide. Højlydt. Flere gange. Faktisk var hun så utilfreds med at vi efter 4 timers konstant leg skulle hjem, at hun ikke engang ville sige pænt tak for i dag til vores værter. Så er det altså helt galt.

Jeg lovede højt og helligt, at vi nok skulle komme igen. Og det mener jeg også. For det var virkelig en sjov tur for os begge, og jeg ved at Jonas også vil elske at lege løs med lys, vand, luft og mange, mange andre ting.

Lillesøster er for lille til at forstå konceptet helt, men sanseindtryk er det masser af – og det er spænding nok for hende. Om ikke andet er der også masser af trapper at stavre op og ned ad i den smukke kobberspiral, der fører en op gennem etagerne. Der er også masser af ting for de større børn. En del af oplevelserne er faktisk meget velegnede til skolealderen.

dsc_0002
dsc_0015

^^Beans fantastiske kjole er en model, vi har haft adskillige af fra Mads Nørgaard. Selvom den ikke er lyserød er den absolut godkendt. Ikke mindst fordi den har gulddetajler, leoprint og er perfekt at danse i. Den er fundet på udsalg HER (kjolen er udsolgt, men der er en matchende nederdel, der også er virkelig, virkelig fin!)

dsc_0008

… der er naturligvis stadig mulighed for at lave sæbebobler! Præcis som jeg husker fra min barndoms besøg. Se alt du kan opleve og planlæg dit besøg HER

Farmors julegave og noget om at være nærværende

Vejret var ualmindeligt smukt i går, så timingen var helt perfekt. Vi brugte julegaven fra pigernes farmor – en tur i ZOO – til at tage afsted allesammen, for farmor var tilfældigvis i København netop denne weekend. Det var simpelthen den hyggeligste dag, og selvom det også havde været en dejlig tur for os fire, så var der nu alligevel noget særligt ved at også at have gavens giver med. Det er skønt at kunne dele oplevelsesgaver med dem, man holder af.

Vi bor så langt fra hinanden, at det ikke er så ofte, vi har mulighed for at ses, men pigerne elsker deres bedsteforældre, og Jonas og jeg ønsker for dem alle, at de får en nært og kært forhold.

Det er noget mere omstændeligt at tage tværs gennem byen og til ZOO uden bil, men Bean var en trooper og klagede ikke en eneste gang over trætte ben, selvom hun samlet set gik mange kilometer i går. Det var allerførste gang, Lillesøster var i ZOO, og hun havde en fest. Bean har været i en del forskellige ZOO efterhånden, og selvom hun glædede sig til at se dyrene, så glædede Bean sig allermest til at se farmor.

Vi var der fra de åbnede og stort set til de lukkede og vi nåede at se samtlige dyr. Vi havde varmt tøj på, madkurven fyldt – og Lillesøster kunne heldigvis sove en fin middagslur i vognen.

En del af dyrene var i vinterhi – men det var intet mindre end fantastisk at opleve girafferne helt tæt på i deres stald for både børn og voksne. Klappe-gederne er bare altid et hit. Lillesøster blev faktisk så overstadigt begejstret, at hun forsøgte at løbe hurtigere end de små ben kunne bære og faldt – med ansigtet først – direkte ned i den frosne grusbelægning. En flot hudafskrabning, et ordentligt blåt mærke og en stor krammer senere var hun mere end klar til at klappe videre. Ikke så meget pjat med hende!

dsc_0023 dsc_0036 dsc_0037

Da vi kom hjem med to flade men glade børn, kunne jeg konstatere, at jeg ikke havde et eneste billede af turen på min telefon. Ikke et (dårlig Instagram-type!) Jeg fik et par stykker med kameraet, som dog først kom frem sidst på dagen. Af familien. Ikke af de mange foto-venlige dyr og den smukke rimfrost, der lå over det hele.

Jeg øver mig i at være nærværende. Ikke at opleve mine børns liv gennem en linse. Men også for at undgå, at deres sindbillede af mig bliver med ansigtet halvt skjult af en telefon eller et kamera. Vi har ikke brug for alle de billeder. Det har jeg talt om før. Jeg øver mig stadig, for det er en balancegang mellem at fange og fastholde minder og at være helt og holdent til stede i nuet.

Jeg ærgrede mig faktisk lidt over, at jeg ikke havde fået bare et par stemningsbilleder med hjem, men på den anden side, så har jeg et fint og sjældent billede bare af Jonas og hans mor, et hyggeligt et af Bean. Et af Lillesøster og hovedet fuld af en rar dag. Det tæller også for noget. En hel del, faktisk.

Økologisk eller bæredygtigt? (#tomatturen del II)

Efterhånden er det mørkt, når vækkeuret ringer (eller Bean vågner. Whichever comes first), og det virker som uendelig lang tid siden, jeg svedte i en spansk tomatmark. Jeg skylder lidt mere forklaring på, det der med tomaterne og Knorr. Nu er det efterhånden et par måneder siden (allerede!?) at jeg nød sol og godt selskab i smukke Mérida, men jeg skylder stadig at fortælle lidt mere om, hvorfor vi og jeg egentlig var afsted. Det bliver langt og teksttungt, så du kan også bare springe til billederne af lækre tomater. Men så bliver du jo heller ikke klogere på bæredygtighed 😉

Det var som nævnt Knorr, der inviterede, og formålet var at lære os – der hovedsagligt var en flok mødre – om bæredygtighed. For det er faktisk noget, som Knorr har en holdning til.

Heldigvis for det, for Knorr er et multinationalt selskab, der aftager 7% af alle tomater, der dyrkes til industri. Lad os lige tage den igen. 7% af alle tomater. I verden. Det er et mindboggling antal. Og så snakker vi slet ikke om alle de andre grøntsager, de aftager. Med den størrelse kommer ansvar og forpligtelser, og det er det, der leder til snakken om bæredygtighed.

Jeg ved ikke med jer, men jeg var ikke helt klar på forskellen mellem begreberne ‘økologi’ og ‘bæredygtighed’. Den bæredygtige tilgang tillader brug af skadedyrsbekæmpelse, men ikke som i konventionelt landbrug. Hos Transa, som er Knorrs leverandør af tomater i Mérida-området, er de meget bevidste om at minimere brugen af sprøjtegift ved at dagligt tjekke antallet af skadedyr. Hvis antallet overskrider en grænseværdi, så insekter, slanger, frøer og fugle, der bor på og omkring markerne ikke kan holde dem nede – så sprøjtes der målrettet i forhold til det skadedyr, der er i overtal, så de øvrige dyr ikke lider overlast. Der sker måske en enkelt gang eller to på en sæson. Det giver mening i forhold til udbyttet og netop udbyttet er hovedårsagen til at Knorr tilskynder den bæredygtige produktion i forhold til den økologiske, for der er nødvendigvis større spild i økologien. Og med et befolkningstal på verdensplan, der bare stiger, så er det nødvendigt at sikre nok mad til alle.

Desuden er produktionen omlagt til underjordisk drypvanding, hvilket sparer 20% af vandforbruget. Det er ikke småting, når vi snakker massevis af hektar, og det giver virkelig god mening i et tørt, varmt fastlandsklima.

Tomatplanterne er også ret heftige i sig selv – på hver plante kan der være op til 2-3 kg tomater, hvilket betyder færre planter for samme udbytte og dermed mindre belastning af jorden. Desuden er de ikke som tomater, vi køber i supermarkederne – disse sorter skal kunne klare transport i containere med 20 tons uden at blive mast til smat. Det kan de. Og det er først når de kommer til Transas fabrik at de bliver renset, dobbeltrenset og dehydrerede til hhv. det pulver og den pasta, som Knorr bruger i deres produkter og som er tomat og intet andet end tomat.

Er du stadig med? Jeg ved godt, det er noget langhåret, det her. Min pointe er, at jeg faktisk blev mere end positivt overrasket over den dedikation og passion, som producenterne har og Knorrs holdning til at i 2020 skal deres hovedingredienser være 100% bæredygtige. Fordi det gør en reel forskel for den verden som Bean og hendes medtumlinge engang skal arve at dem, der for alvor rykker og hvis produktion er i den helt store skala tager ansvar.

 photo DSC_0377_zpsb8321443.jpg
 photo DSC_0381_zpsb22b24d7.jpg
 photo DSC_0419_zps2b8428d2.jpg
 photo DSC_0438_zpse1f9db9e.jpg
 photo DSC_0399_zps5fa1eccf.jpg
 photo DSC_0425_zpsf01378d1.jpg
 photo DSC_0403_zps7437b85b.jpg
Det er overraskende interessant at være på guidet tur på en støvet, hed tomatmark. Ikke mindst når man har så dedikerede rejseførere som vi havde – og dejligt selskab. Du kan i øvrigt læse mere om turen hos mine medrejsende bl.a. her, her, her og her. Jeg har et indlæg mere om turen i tankerne, der mere kommer til at fokusere på mine skønne medrejsende og ikke mindst stedet og maden. Ohh, maden.

(Knorr inviterede på turen, men ord og holdninger er mine)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

#tomatturen og noget om fordomme

Af og til er man så priviligeret i sit liv, at man får lov at opleve noget helt ud over det sædvanlige. De sidste dage har været sådan et priviligium for mig. Sammen med en flok dygtige kvinder var jeg inviteret til solrige, smukke og utroligt gæstfri Spanien af Knorr for at lære om bæredygtighed. Specifikt bæredygtighed i tomatproduktion eftersom Knorr aftager 7% af alle tomater til industrielt brug. I verden.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg altid har tænkt på Knorrs produkter som ‘det hurtige valg’ og aldrig som ‘det sunde valg’. Virkeligheden har (heldigvis) mange, mange flere gråtoner og -zoner, og fra nu af vil Knorr for mig stå som ‘det bæredygtige valg’. Fra tomatplanterne på farmene til fabrikken, der producerer tomatpulver og tomatpasta (Der består af… tomat. Ikke andet), tager Knorr et ansvar for en produktion, der sikrer at de næste generationer også kan brødfødes på en måde, der ikke fuldstændig ødelægger miljø, jord, flora og fauna, men som samtidig sikrer, at der kan være mad nok til alle.

Det har været en vild tur. Og jeg har ikke engang åbnet kameraet og kigget på de hundredevis af billeder endnu, for informationer og oplevelser snurrer stadig rundt i hovedet på mig. Så. Der kommer mere. Om mit herlige selskab, om mad og ikke mindst om firmaer, der tager ansvar og de engagerede medarbejdere og ejere, der gør hele forskellen.

 photo tomatturen_zpsee8810a1.jpg

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram