Som en tyv i natten. At (over)leve med et kolikbarn #1

Jeg stjæler. Hver eneste dag stjæler jeg alt, hvad jeg kan komme i nærheden af. Alle små smil. Alle øjeblikke med bare snerten af ro. Ethvert tegn på latter. Jeg tager det hele, fordi det er så sjældent og fordi det lige nu er det eneste, der minder mig om, at det også er godt.  Korintherbrevet skriver godt nok, at kærligheden både er tålmodig og mild. At den tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt. Men det er den guddommelige kærlighed. En mytisk kærlighed. Jeg tvivler på, at Paulus havde skrevet sit brev med helt samme absolutisme, hvis han havde haft en baby med kolik. På 6. måned. Jeg stjæler for at overleve. For at kunne være bare...

På denne tid – astmatisk bronkitis, feberbørn og flashback til børneafdelingen

På denne tid – nøjagtig i disse dage – er det to år siden, vi var indlagt en uge på børneafdelingen på Hvidovre Hospital med en lille, rigtig syg E. En slem forkølelse udviklede sig til en grim lungebetændelse, og det var først ved andet besøg på akutmodtagelsen med en 18 måneder gammel og meget slatten lille pige, at det blev opdaget, at hendes iltmætning var farligt lav. Vi blev sendt med ambulance og iltmaske til Hvidovre og var indlagt næsten en uge. Det var så rædselsfuldt at se sit lille barn sådan. Afkræftet og så dårlig at hun ikke engang orkede at sidde op, endsige at lege. Jeg nåede at blive rigtig bange kan jeg huske. Dag 2 vi...

Lyden af babygråd er ren tortur. Men man kan vænne sig til meget

Der er en årsag til at nogle bruger lyden af babygråd som metode til afhøring og/eller tortur. Der er en årsag til at babygråd kun optræder ganske kortvarigt på film og tv. Folk ville forlade salen eller skifte kanal hvis det blev ved. Der er forsket i det, og lyden af en grædende baby er en af de ultimativt mest stressende, der findes.  K græd og græd i timevis hver dag, til hun var over 4 måneder gammel. Nogle dage nåede vi op omkring 7 timer med gråd. Det var udmattende og rædselsfuldt og hvis fædre dengang var blevet screenet for efterfødselsreaktioner, så havde Jonas nok vist tegn på sådan en. Da E havde nogle dage og aftener med megen...

Det år, mor ødelagde julen

– eller noget om at give sig selv lov at slække. På det hele. Det er den 22. december. Juleferien er startet for os alle og vi har igen i år planlagt en jul på den måde, vi trives bedst. En sluttet kreds af de allernærmeste, ingen rejser gennem landet og uddelegering af juleforberedelserne. Alligevel sidder jeg med en flad fornemmelse. Mest af alt – faktisk udelukkende – over mig selv. Det var ikke den her december, jeg havde planlagt. Det var ikke sådan, det skulle være. Med en mor, der har slæbt sig igennem med et minimum af overskud og efter devisen fake it till you make it. Jeg har ikke orket at tænde computeren om aftenen eller finde...

Verdens værste mor

I et par uger efterhånden har alle dage været de værste. Alt har været kedeligt. Tarveligt. Alt har fremkaldt tårer. Alt har udløst konflikter. Vi forsøger at være rummelige og forstående. Tale roligt og i øjenhøjde. Tælle til ti og til ti igen. Forsøger at trække på skuldrene og få hverdagen til at glide med så små bump som muligt. Det er mig, der er i skudlinjen. Hun ved det godt selv. Hun italesætter det endda. ‘Jeg driller mor. Jeg driller ikke dig, far. Eller i børnehaven’  Elektra-komplekser for fuld udblæsning. Måske et gruopvækkende glimt af, hvad der venter mig forude, når jeg bliver mor til en teenager. Det har egentlig altid været sådan med min førstefødte og mig. Vi er...