Wanderlust // postkort fra Lesbos

Når jeg kigger feriebillederne igennem får jeg lyst til at tage afsted igen med det samme. Se mere, smage mere. Vi overvejer hyggelige Berlin til efteråret, og jeg drømmer om at tage min store pige med til London til foråret. Bare os to. Eller hvad med Sicilien, Toscana eller Alsace til næste sommer for hele familien? For nu er der de sidste glimt i denne omgang fra smukke Lesbos. Vi holdt os til Nordøen omkring Eftalou og Molivos. Havde pigerne været større, havde vi lejet en bil og besøgt den forstenede skov, olivenpresserier og vandret i bjergene. For nu tog vi kortere ture til de nærliggende byer og tankede op med middagslure og ro på hjemme i lejligheden på hotellet....

Kindness of strangers // postkort fra Lesbos

Nogle gange er de mest særlige oplevelser dem, man ikke kan planlægge. De sker bare. Når man mindst venter det. Over Molivos troner byens Kastro som et vartegn og landemærke. En gammel borg, som vi kun nåede at opleve fra ydersiden. Hvem siger, at der behøver være sammenhold mellem de åbningstider, der er angivet online og officielt og så de reelle åbningstider? Turen op til Kastro var smeltende varm op igennem stejle, smalle gader. Vi valgte tilsyneladende bagvejen gennem en labyrint af et beboelseskvarter. Vi for vild på vejen derop, for gadeskilte var ikke eksisterende, men som ofte er det de uventede oplevelser og bagvejene, der giver adgang til det særlige. Det, vi vil huske fra udflugten endte slet ikke med...

Snailmail // postkort fra Lesbos

Er der noget bedre end at få et håndskrevet brev med posten? Nej, vel? Det er så usædvanligt efterhånden, at det er noget helt særligt. Jeg elsker det, og det er grunden til, at jeg stadig sender julekort (som dog er maskinskrevne med en personlig, kortere hilsen på), skriver postkort fra ferier og får printet vores billeder i fotobøger løbende. Selvom billedarkivet findes elektronisk. På bloggen, i iPhoto og på Instagram. Mens Jonas og Lillesøster sov middagslur i vores lejlighed, gik Bean og jeg op i hotelbaren og skrev postkort. Vi hjalp hinanden med at huske, hvad vi havde lavet og hvad vi havde til gode at opleve, og mens Bean fortalte skrev jeg ned. Hun underskrev med sit eget...

At rejse med små børn

Vel hjemme igen fra vores græske eventyr er her lidt tanker om at rejse med to små børn. Det handler blandt andet om gyseligt tidlige morgener, om hvorfor jeg er så vild med amning og om børns tilpasningsevne. Lad mig lægge ud med at fortælle, at jeg er så glad for, at vi besluttede os for at tage afsted. Jonas var skeptisk. Intet nyt under solen her, men denne gang gik skepsissen på, hvorvidt vi faktisk ville være i stand til at holde ferie, slappe lidt af, se noget spændende og i øvrigt nyde det, når vi nu havde hele to små mennesker med. Ikke mindst fordi charter-all-inclusive var udelukket. Jeg. Kan. Det. Ikke. Der er masser af mennesker, der kan...

Familieudflugt til Knuthenborg

[ANNONCE] Vi holder sommerferie. Det er skønnere end skønt. (Også selvom jeg lige skal trække vejret og affinde mig med at blive udsat for lyd-terror) I sidste uge pakkede vi bilen og kørte hele vejen fra Østerbro til Lolland. Nærmere bestemt Knuthenborg Safaripark, hvor vi var inviteret til at komme forbi. Sidste gang vi besøgte dyreparken var for godt 2 år siden, så vi glædede os alle til gensynet. Eller. Lillesøster var pænt ligeglad, men hun ved jo heller ikke bedre. Pigerne er skønne at have med på road trip. De sover generelt det meste af vejen, og så er det jo ingen sag at køre knap 150 km hver vej.  Vi tilbragte 6 timer i parken, inden alle var mætte...
Older posts