Dukkemor og dukkestrik

Lillesøster er en lille dukkemor. Hun nusser om sit dukkebarn. Skifter ble (eller… hun beder ret insisterende om at nogen gør det for hende!), putter i den lille dukkeseng, hun fik i julegave. Mader og krammer sin baby.

Jeg er nødt til at undertrykke trangen til straks at fylde hjemmet med dukke-legesager, for lige nu behøver hun strengt taget ikke mere end hun har. Det er lidt svært, når nu hun er så pokkers sød i sin leg (og fordi Bean aldrig har gidet dukker)

Ikke desto mindre var det intet mindre end hjertevarmende hyggeligt at opleve hende køre rundt med sin baby i den lille klapvogn, farmor havde medbragt til påskeferien og som boede i vores feriehus. Jeg overvejer seriøst om hun skulle have en lille, smuk barnevogn til sin dukke i fødselsdagsgave. En stol til dukken, måske. Indtil videre er jeg inspireret af dygtige Ingvild på Instagram, der laver det fineste dukketøj, og en af dagene i påsken strikkede jeg en lillebitte cardigan af restgarn. En miniature af Lillesøsters egen.  
dukke-1

Opskriften er Annas Sommercardigan fra dygtige Mette, og den kan findes her. Den er strikket i Manderin Petit fra Sandnes Garn, og det har så lang løbelængde, at jeg kun har brugt to nøgler på Lillesøsters cardigan. Det er en god pris for en trøje, hvis man tæller den slags med. Jeg nedskalerede opskriften og lavede små justeringer og prøvede løbende på dukken undervejs. Det tog virkelig ingen tid at blive færdig, og jeg glæder mig sådan til at få vasket begge dele og give dem til Lillesøster. Dukkestrik er en ret fin måde at få brugt restegarn på – og noget, jeg har tænkt mig at gøre det lidt mere i, så jeg undgår at have både halve og kvarte nøgler garn liggende til ingen verdens nytte. Også fordi det er virkelig hyggeligt.

dukke-2

Sommerhus-strikkerier

Vi drager mod vestkyst og sommerhus og overlader lejligheden til storby-feriegæster – og i stedet for at pakke kuffert, mens Lillesøster sov middagslur i går, brugte jeg tiden på at drikke kaffe og overveje hvilke kreaprojekter, der skal pakkes med. Det er OGSÅ vigtigt!

strik-pa%cc%8aske-2

Jeg har et par projekter i gang allerede. Annas Sommercardigan (som har været en fornøjelse at strikke!) er snart færdig, Boblejakka har stadig et godt stykke vej igen, og så har jeg shoppet lidt ekstra påskeslik i form af blød bomuld fra Manderin Petit fra Sandnes. Den fine cardigan med hulmønster er første projekt, jeg har strikket i det garn og det er virkelig rart og lækkert at arbejde med. Det er egentlig lidt vel tyndt til opskriften, men jeg kan godt lide den lette kvalitet til sommerbrug. Faktisk er garnet så rart, at jeg endte med også at forkæle fingrene med et par ekstra strikkepinde fra KnitPro. Jeg har ellers sværget til metalrundpinde fra Addi, fordi de træpinde jeg ellers har prøvet ikke har været særligt gode. Men KnitPro-pindene er virkelig lækre og garnet glider rigtig godt på dem.

Jeg har tænkt mig at få en Venlig Vaskeklud igang. Det kunne være et godt bilkørselsprojekt. Der er alligevel et godt stykke vej til Vestjylland. Måske også en lille kyse (eller vest eller bloomers?) på pindene også. Eller måske en sommerudgave af Pocket Playsuit eller Dansekjole… Idéer skorter det i al fald ikke på.

strik-pa%cc%8aske

Påske-krea med børn – hvad skal vi lave?

Vi har faktisk holdt påskeferie siden fyraften i fredags – men den ‘rigtige’ påskeferie starter for de fleste i morgen, og så venter en håndfuld fridage med tid til noget af alt det, vi ikke når til hverdag.

Jeg har købt lidt ind til kreative påskeprojekter med Bean. Hun elsker det, og hun er også rigtig god til at koncentrere sig i lang tid ad gangen om syslerier. Det er meget lidt legetøj, hun kan bruge lang tid på – men hun kan sidde i flere timer i træk og tegne og male.
krea-2

Vi har (og skal) puste æg. Bean lo indtil hun fik ondt i mave og kinder, mens hun pustede hvider og blommer ud af æggeskallerne – og hun var virkelig dygtig til det! De pustede æg skal males og pyntes. Jeg har også planer om at dekorere nogle af dem med bladguld.

I Flying Tiger har vi også fundet ‘magnetpapir’ til at tegne og klippe sine helt egne magneter, hvilket er så hyggeligt, og en spirepose til at gro basilikum. Karsen er fra børnehaven, og Bean synes det er SÅ spændende at følge processen, så vi følger op herhjemme med flere spiselige planter.

Jeg har også været i den lokale krea-biks og købt papæg til at male på og små begynder-broderi-sæt til sommerhuset. Og så har vi heldigvis masser af gode malebøger og hvidt papir på lager.

krea

At være en strikkenørd

Jeg har kunnet strikke længe. Min mor har (ad flere omgange!) lært mig det grundlæggende. Lægge masker op, strikke ret og vrang. Men jeg er aldrig rigtig blevet bidt af det. Før jeg ventede Lillesøster.

Der skete et eller andet i løbet af den graviditet og siden har jeg ikke set mig tilbage. På to et halvt år er jeg gået fra at hade rundpinde (nej, jeg kan heller ikke forklare hvorfor? Det var noget med, at jeg syntes det var svært at vide, hvor runden begyndte…) til at have dem som mit absolutte favoritredskab. Og efterhånden at have en pæn samling fra størrelse 2 til 9 mm i forskellige længder. Jeg hader stadig strømpepinde, men så er det jo heldigt, at det er nemt at strikke ærmer (og strømper) på rundpinde. Det tip kan du læse om her. Jeg har maskemarkører, maskeholdere, et pænt omslag i kernelæder til at holde styr på pindene (egentlig er det et bleomslag, men det fungerer perfekt for mig sådan her!) og et arsenal af garner.

Jeg lagde ud med at gå i krig med helt enkle basisopskrifter i glatstrik og blive hylet ud af den, når jeg skulle samle masker op eller synes at perlestrik var liiiige lovlig avanceret – og i løbet af et par strikkeprojekter kastede jeg mig over hulmønstre, raglan og alle mulige slags ind- og udtagninger. Heldigvis har jeg nogle dygtige strikkedamer i baghånden, som også kan tørstrikke og svare på spørgsmål en onsdag eller lørdag aften. Youtube er en kilde til rent guld, når det gælder tutorials.

Jeg har også efterhånden strikket mig ind på ‘min’ stil. Jeg er til de enkle looks. Ingen store overraskelser dér, egentlig. Der er så mange fine sager derude med volanter og flæser, blonder og yndige mønstre. Men jeg vender gang på gang tilbage til det enkle, rene udtryk med underspillede detaljer. Til pigerne og til mig selv.

img_3386

Og jo. Det kan godt blive lidt kedeligt at strikke glatstrik hele tiden, når man er igang med bolen – men til gengæld er det god træning i at strikke glat både pænt og jævnt. Det er virkelig godt til bilture og til Netflix. Nåja, og veer, for den sags skyld! Det er heller ikke glatstrik det hele. Der er fine borter, enkle hulmønstre og så en omgang kæmpebobler af og til. Den bløde omgang big knit i Drops Cloud på billedet skal blive til en Boblejakka til Bean. Hun ønskede sig Belle-gul, men jeg valgte en klassisk råhvid og har pimpet den med guldtråd. Barnet er lykkelig for at få en guldbluse. Med (næsten) ægte guld i. Endnu en Dagmars Bluse er netop kommet af pindene i varm, blød og lun merino i str. 2-3 år og er klar til efteråret. Garnet til en sommercardigan venter i kassen.

Jeg er blevet en nørd. På noget helt andet end jeg havde regnet med, jeg skulle nørde med. Ikke at man ikke kan have flere nicher. Jeg kan stadig bruge timer på næsten ethvert museum. Og tilsyneladende også i en garnbutik. Ikke mindst når man falder i snak med endnu en nørd, der står bag disken og diskuterer og sammenligner strikkeprojekter, garnkvaliteter og kombinationsmuligheder.

Jeg startede med babystrik. Det er altid et godt sted at starte, fordi de små sager er relativt hurtige at få færdige. Så fik Bean et par bluser og nu har jeg også en sweater til både mig selv og Jonas. Endnu flere projekter er i støbeskeen. Til pigerne og til mig selv. Måske det her. Eller det her. Måske den her. Det er en glæde at kunne lave sit eget tøj. Og lave det pænt og ordentligt. Det er måske derfor, jeg har en forkærlighed for det enkle. Fordi det har en tendens til at blive brugt og blive i mit klædeskab frem for de enkelte ting jeg har, der skiftes ud hver sæson.

Det er kærlighed på pinde, og der bliver brugt tid, omhu og omsorg på hver eneste genstand.

 

PS: Man ved, man er en nørd, når man bliver helt begejstret for at opdage en ny teknik til udtagninger. Kender I M1?

Den smukkeste fotobog. Artifact Uprising

For nogle uger siden bestilte jeg en fotobog fra amerikanske Artifact Uprising, og jeg har ventet spændt på at få den i hænderne – og jeg har også lovet flere af jer en anmeldelse af proces og produkt.

dsc_0008

Det var en meget enkel proces at få sammensat bogen – der er mulighed for at uploade fra computerens billedbank, fra Facebook og fra Instagram direkte, så man ikke behøver at samle billeder et sted først. Det forenkler processen en hel del og er nemt at arbejde med.

Man kan være mere eller mindre holdt i hånden i opsætningsprocessen, men jeg valgte at få billederne placeret automatisk og så rykke rundt på dem og deres formater efter behov. Jeg har valgt et fuldt dustcover, men man kan også vælge et halvt og både en titel og undertitel – og så har jeg valgt en smuk grå lærredsindbinding til selve bogen, men der er mange flotte muligheder og det er en luksuriøs detalje. Derudover elsker jeg at de har enkle og inspirerende blogindlæg og tips og tricks til at få det bedste ud af bogen.

dsc_0010 dsc_0009

Det tog omkring en uge at få bogen fra USA til Danmark og jeg gav 28 dollars for fragten, hvilken ikke er billigt, men bestemt rimeligt. Man kan være heldig at slippe igennem tolden, men ellers kan der også komme toldomkostninger.

Inspired by the disappearing beauty of the tangible

Den er så smuk. Lækker indbinding og smukke, matte sider. Jeg har lavet en god håndfuld fotobøger efterhånden, men det her er uden sammenligning den lækreste af dem. Både overall men også i opsætningen. Jeg er vild med at der veksles mellem fuldside, 3/4 side (på den lange led), mindre billeder i forskellige firkantede former og størrelser og så mindre kvadrater. At der af og til er en blank side, der giver fuld fokus til billedet overfor. Jeg er naturligvis ikke objektiv omkring indholdet, men det er jo op til den enkelte hvad bogen skal indeholde. Børn. Rejser. Familie. Sko. Mad. Små glimt af virkeligheden og hverdagen. Natur.

dsc_0006

Jeg kan kun anbefale Artifact Uprising til at lave fotobøger. Min er hardback og selve bogen kostede omkring 600 DKK. Det er ikke galt, og jeg har før betalt tilsvarende. Ganske vist for lidt flere sider, men jeg er blevet bedre til at vælge ud og være selektiv omkring indholdet. Det betaler sig, for bogen her er markant mere interessant visuelt og indholdsmæssigt end den første jeg lavede. Practise makes perfect. Der er også mulighed for at lave coffee table books som er luksusproduktet, samt softcovers og – en rigtig sød ide til fx en bog til barnet eller til minder fra en miniferie – bøger i kvadratisk og Instagramvenligt format til bare 18 dollars.

Older posts