Ingen Dikkedarer Cardigan, garndetaljer og mine tilpasninger

Siden jeg første gang lagde garnkombinationen ud på Instagram og gik igang med min udgave af Ingen Dikkedarer Cardigan, har jeg løbende fået spørgsmål på hvilke garner og farver, jeg har strikket i. NU er cardiganen endelig færdig. En lille måned har det taget mig, kombineret med et par, mindre projekter undervejs. Jeg er ikke decideret langsom, men jeg er altså heller ikke den hurtigste strikker, så det er et overkommeligt projekt, for den let øvede. Stort, bevares, men ikke umuligt. Især fordi størstedelen af det er dejligt ukompliceret fjernsynsstrik (eller kørestrik eller zenstrik om man vil) Tilpasninger i opskriften Cardiganen er glatstrikket med raglanærmer og en rigtig fin ribkant hele vejen fra nakke til nederste kant, og diskrete inderlommer...

Om en hyggelig lørdag på trods og et par fine DIY-nederdele

All is well that ends well. Pigerne sover. Satser jeg på. Der er i al fald stille inde fra deres værelse. Vi plejer egentlig at blive derinde til de sover, men når ingen er kede af det eller kalder, lister jeg mig af og til ud. Så må man bære E i seng en ekstra gang eller fem, men det er faktisk meget rart efterhånden at have nogle aftener uden at bruge en time på langs ved siden af Juno-sengen. Her til aften orkede jeg ærligt talt ikke en langtrukken putteseance. Det har været en lang lørdag. Rigtig lang. Jeg har været decideret vågen siden lidt over 5, hvor E begyndte at rumstrere rundt i søvne og nappe og nive i al...

Enkel skønhed

Allerførst. Tak. Til jer. Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg kan udtrykke det klarere. Så bare tak. Som update skylder jeg lige at fortælle, at alt er vel, og at min kollega og jeg har fået talt ud om det indlæg, I også er mange, der har læst og refererer til. Dernæst et indlæg i den lidt lettere kategori. Lige inden efterårsferien fik jeg nemlig strikket den nederdel færdig, som K har ønsket sig længe. Helt uden nogen dekorationer. Og så utroligt fin i al sin enkelhed. Noras Nederdel er muligvis strikkens svar på Loos ‘Ornament und Verbrechen’. Den har allerede været flittigt brugt. Det er det vigtigste. Der er ikke megen sjov i at strikke til sine børn, hvis de...

Halloween-DIY med børn

Der er noget rigtig hyggeligt over at lave ting sammen med sine børn. I al fald i teorien. Forestillingen om gyldent lys og smilende børn, der roligt og ordentligt nusser med det, der står foran dem under pædagogisk og kærlig vejledning er som regel bare en forestilling. Som regel er det en eller anden slags kamp mod tiden før noget, der bestemt IKKE skulle males på, bliver malet og det ender ofte mere kaotisk end idyllisk. Det er en læringsproces, i al fald for mig, at finde et niveau, hvor det er hyggeligt for alle at deltage og hvor resultaterne er nogen, jeg har lyst til at have stående fremme – i al fald for en periode. I weekenden lykkedes...

Ufrivillig strikkepause og et carte blanche til egotid

Jeg har holdt fingrene fra strikkepinde og strikketøj hele denne uge. Absolut ufrivilligt, for jeg ville hellere end gerne have siddet med blødt garn foran Netflix om aftenen og mærket strikkemagien indfinde sig i krop og sind. Jeg har overbelastet mit håndled. Det er altid det højre, svage led, det går ud over, og det startede da K var baby og skulle bæres, bæres, bæres og vugges og rokkes hele tiden og konstant. Jeg ved ikke, om jeg aldrig fik det genoptrænet helt, men sandsynligvis ikke, når jeg må konstatere, at det er her, jeg får ondt, hvis jeg har haft lige lovlig meget at se til med hænder og fingre. Årsagen denne gang skal findes på arbejdspladsen, for det...
Older posts