6

I går kunne vi fejre 6 års jubilæum som forældre og K kunne fejre den fødselsdag, hun har set frem mod og talt ned til så længe. Det blev – hånden på hjertet – den dejligste dag længe og en af de bedste fødselsdage, jeg husker. Den var faktisk helt perfekt, og det var i nogen grad på grund af planlægningen, men i højere grad på grund af fødselaren selv. Vi startede dagen tidligt, for det er ualmindeligt svært at sove længe på sin fødselsdag. Nattekrøllet hår og kram fra søvnvarme børn sammen med sang og flag satte stemningen for både morgenen og resten af dagen. Hun havde ønsket sig bacon og æg og ‘det dér gode yoghurt, de har...

En lidt særlig og ret anderledes morgen

Fire ud af fem hverdage er det mig, der står for morgenerne hjemme hos os. Jonas skal være klar til at møde sine elever klokken 8 – og eftersom dagplejen åbner på samme tid er morgenmad, påklædning og aflevering i mine hænder. Pigerne og jeg har en god rutine og tid til det hele. Jeg møder nemlig først klokken 9 på kontoret, der er knap 2 km væk i cykelafstand og begge institutioner ligger på vejen. I dag havde vi en anderledes morgen, for nogen ville gerne have lov at komme tidligt afsted og andre sov ukarakteristisk længe. Det var både skønt og lidt særligt for os alle. K ville så frygteligt gerne afleveres af sin far og prøve at...

My tiny sorority

‘Ja, det er jo en lille pige, der ligger her’ Sagt sådan lidt en passant af den sygeplejerske, der superviserede gennemscanningen, mens en anden øvede sig i at finde og dokumentere hjertet og alt det andet. På den måde var det nok meget fint, at det er tredje gang, jeg prøver det her. For det handlede ikke rigtig om mig ved scanningen – og det lille pigebarn under mit hjerte var mest af alt en skole-opgave i situationen. Det havde jeg været ked af første gang, men jeg har mærket små spark og puf og rumsteren hver dag siden 17. uge, så min mavefornemmelse var tryg og rolig, og det vigtigste for mig var at se, hvor moderkagen lå –...

Mini-Frida Kahlo og storesøster in spe

Efter en hel uge med ‘skold-potter’ var E klar til dagpleje i mandags, og dermed også helt klar til fastelavnsfest med sine mini-venner. Som jeg skrev tidligere, så var hendes kostume et greb i udklædnings-kufferten kombineret med lidt fra klædeskabet og min makeup-holder. Easy peasy, men virkeligt nuttet. Der er ingen, der kan rocke et unibrow som en to-årig, hvis du spørger mig. Skjorten er en gammel sag fra Zara Kids, der er arvet fra K, mens nederdelen har 30 år på bagen. Den hører til det Rødhætte-kostume, min mor syede til mig i 1988. Brynet er tegnet op med øjenbryns-pen (hvad ellers!) og hun var vild med looket, min lille pige – der slet ikke er så lille længere....

33 going on 22

Det er Valentins Dag, og selvom Jonas og jeg ikke tilbringer dagen sammen, så er vi i stedet sammen med resultaterne af kærligheden. Og jeg synes det er på plads med endnu en kærlighedserklæring her også. Jeg er årgang ’84 og et søndagsbarn fra marts, og det betyder, at jeg om ungefär 2 uger må vænne mig til at være 34 år og dermed officielt ‘midt i 30’erne’ frem for ‘i starten af 30’erne’. Det har jeg det såmænd fint med. Jeg har egentlig ikke været ramt af nogen alderskriser endnu, men det kan naturligvis nå at komme. Jeg er bestemt heller ikke utilfreds med, hvor jeg er i livet. Jeg arbejder på deltid, så jeg kan se mine børn...
Older posts