Tillykke lille E – to år i dag

Ikke så mange ord i dag. Bare billeder og minder, der er igang med at lagre sig efter en rar og kærlighedsfyldt 2 års fødselsdag. Min yngste datter har elsket det hele. Hun har nydt sangene, flagene, opmærksomheden. Leget med gaver og krammet nogle af sine allerbedste mennesker. Spist kage, sovs og kartofler i rå mængder. Gået omkuld – mættet af dagens indtryk. Nu sidder vi voksne tilbage i stuen. Taknemmelige. Over at have lille E i vores liv. Over at hun valgte netop os dengang hun blev til. For at lære hende at kende, for at blive lukket ind i hendes verden og modtage de blødeste kram, jeg har modtaget. For hendes hengivenhed over for sin søster. For at...

Dagen før dagen

For to år siden sad jeg lige nu meget tilbagelænet i vores sofa, mens midsommerens aftensol sænkede sig over Østerbro og strikkede de sidste rækker på det tæppe, der blev Lillesøsters. Med småveer og en ret fin fejl indlagt i tæppemønstret. Vi ventede på, at jordemoderen skulle komme og vi glædede os til at møde Lillesøster for allerførste gang på denne side af maven. Det er stadig en af de mest fantastiske oplevelser, jeg har haft. Hjemmefødslen, roen, fornemmelsen af kraft, kærlighed og glæde. Et lille, perfekt menneske, der missede med øjnene mod det dæmpede lys i soveværelset og roligt fandt sig til rette hud mod hud. Nu bliver hun to. I morgen skal vi fejre hende med fest, kage og...

For to år siden…

… var jeg virkeligt tyk. Så tyk, at jeg næsten ikke kunne være i min egen krop. … havde Jonas lige brækket 6 (!) knogler. To på hver af tre tæer på sin ene fod. I et legeland. … var Lillesøster endnu ikke født, men det var meget tættere på end vi anede. Hun var ikke typen, der ventede til 40+ nogetsomhelst. Næh, Lillesøster mente at 37+3 var mere end rigelig rugetid. I dag har hun hygget med sin søster, da de fyldte hele stuen med Playmobil og legede zoologisk have. Hun har danset til old school Rihanna og leget fangeleg. Små børns udvikling holder aldrig op med at imponere mig. Det er på en og samme tid ganske almindeligt og aldeles mirakuløst, at de går...

De smukkeste ord

Jeg elsker ord. Jeg opsøger dem gerne og jeg elsker at Jonas er ligeså meget en ord-nørd som jeg. At vi er rørende enige om, at bestemte ord er gennemgående fabelagtige. At dansk mangler en del deskriptive ord, som vi så må vende os mod det engelske eller tyske for at finde. At der til gengæld også er danske ord, der rammer med kirurgisk nøjagtighed. Nogle ord er smukkere end andre. Især en bestemt sætning på tre, små ord er en af de smukkeste, jeg kender. Lille E sagde dem for første gang, nogensinde, i dag. Helt spontant. Midt imellem to mundfulde kylling i karry. Jeg elsker mor Hun kiggede op, fik øjenkontakt og sagde det ligeså tydeligt. Så drejede hun hovedet...

De små glæder

Efter en uge med sygdom, et barn i angrebsmode, en pyldrende tumling og almindeligt underskud, er det hele så småt ved at lette. Jeg øver mig i at holde fast i de gode ting, når det andet er tungt. Det er en øvelse, der ikke altid lykkes, men den er meget sund alligevel tænker jeg. Jeg er glad for, at jeg er ved at være mere rask nu end jeg har været den sidste uge. Jeg er stadig forkølet men har ikke længere feber. Det er fremskridt. Jeg er glad for, at Bean elsker sin børnehave og har mange, gode veninder. Jeg er glad for, at Lillesøsters dagpleje er verdens bedste og at de tog på skovtur med bål-pandekager og...
Older posts