Juleglæde i både børnehøjde og kvindeperspektiv

De første decemberdage er kommet og gået og med dem er juleglæden flyttet ind. Min store pige havde næsten tårer i øjnene af ren og skær lykke, da hun vågnede lørdag morgen og endelig, endelig, endelig kunne åbne den første låge i den kalender, hun har glædet sig til så længe. Hun boblede af indre jubel, da hun opdagede at også Nissen var flyttet ind og jeg elsker, at hun stadig har sin barnetro i absolut behold, når det gælder vores lille december-ven.  Vi fortsatte med at besøge den omvendte julemand og pigerne havde hver især nøje udvalgt legetøj, som de kunne give, så andre børn kan få glæde af det. Som tak fik de et officielt ‘julemandens hjælper’ certifikat...

Til månen og tilbage igen – søstre genforenet

Alle mine piger sover i hver deres seng med rolige, tunge åndedrag. Siden fredag har de store to været på en lille ferie med min søster. Udelt voksen-opmærksomhed, livretter og tid med en moster, der har været på den anden side af Atlanten det sidste halve år. De har nydt det. Men de har også savnet deres lillesøster. Så meget, at min kærlige tre-årige næsten ikke ville afsted, fordi hun vidste, at en lillebitte pige også ville savne hende. De fik store, tandløse smil til velkomst, da de kom hjem søndag formiddag. De kvitterede med blide kram og inderlig glæde. Jeg stjal mig til en lille gåtur søndag eftermiddag med begge hjemvendte døtre – tid til grin og fjol og...

Hvad siger de store piger til babyen? Om at blive storesøstre

‘Hvad siger de store til at der er kommet en baby?’ Det spørgsmål er – naturligt nok – et der er dukket op ganske ofte i løbet af den sidste halvanden uges tid. For når man skaber en tilføjelse til familien er det jo ikke kun de voksne, der skal tilpasse sig. Det er i høj grad også pigernes hverdag og hele liv, der er blevet forandret for altid. Ikke mindst lige nu, hvor lillesøster er fast tilkoblet mig (og mælkebaren). Det er ikke for ingenting, at hun har taget 150 gram på mellem mandag og fredag og dermed allerede er over sin fødselsvægt. Vi ammer igennem herhjemme. Men hvad gør det ved relationen mellem mig og pigerne – og...

6

I går kunne vi fejre 6 års jubilæum som forældre og K kunne fejre den fødselsdag, hun har set frem mod og talt ned til så længe. Det blev – hånden på hjertet – den dejligste dag længe og en af de bedste fødselsdage, jeg husker. Den var faktisk helt perfekt, og det var i nogen grad på grund af planlægningen, men i højere grad på grund af fødselaren selv. Vi startede dagen tidligt, for det er ualmindeligt svært at sove længe på sin fødselsdag. Nattekrøllet hår og kram fra søvnvarme børn sammen med sang og flag satte stemningen for både morgenen og resten af dagen. Hun havde ønsket sig bacon og æg og ‘det dér gode yoghurt, de har...

En lidt særlig og ret anderledes morgen

Fire ud af fem hverdage er det mig, der står for morgenerne hjemme hos os. Jonas skal være klar til at møde sine elever klokken 8 – og eftersom dagplejen åbner på samme tid er morgenmad, påklædning og aflevering i mine hænder. Pigerne og jeg har en god rutine og tid til det hele. Jeg møder nemlig først klokken 9 på kontoret, der er knap 2 km væk i cykelafstand og begge institutioner ligger på vejen. I dag havde vi en anderledes morgen, for nogen ville gerne have lov at komme tidligt afsted og andre sov ukarakteristisk længe. Det var både skønt og lidt særligt for os alle. K ville så frygteligt gerne afleveres af sin far og prøve at...