Rig på damer

Jeg kom hjem kl. 2.30 i nat. Faldt omkuld på den opredte sofa og sov til 5.30, hvor min yngste datter kom tullende ind i stuen med søvnige øjne. Heldigvis var hun med på at sove lidt videre på sofaen sammen med mig. Det sker så godt som aldrig, at jeg er så sent ude. Alt, der er efter 22.30 hører til kategorien ‘nat’ i min døgnrytme. Det har kunnet mærkes i dag. Den dér dagen-derpå følelse af et tung hoved, en tung krop og en ubændig trang til at ligge ned. En aften som i går er til gengæld det hele værd. Det er rigdom, i min optik, at have så dejlige damer i sin kreds, at aften glider umærkeligt...

Store piger og særlige oplevelser

Det slog mig i dag, hvor store mine piger er ved at blive. Begge to. K er taget til provinsen for at have et par julehyggelige dage med mormor og morfar, men forinden var hun med sin far i Tivoli for at indsnuse stemningen – og prøve et par af deres yndlingsforlystelser. Hun elsker især den 100 år gamle rutschebane. Bjergrutschebanan, som hun kalder den. ‘Far? Må jeg godt prøve den selv?’, spurgte hun i dag. Det måtte hun godt. Hun er stor nok ifølge højdemåleren. Og sig selv. Og sin far. Umiddelbart havde hun fået et nej fra mig, men så var det jo heldigt, at jeg var hjemme med E. ‘Sidder du alene?’, spurgte vognstyreren min store, lille femårige....

Fars piger

Jeg var en udpræget fars pige, da jeg var barn. Især da jeg blev større og sparrede med min far om faglighed, lektier og opgaver, løbetræning, musik og politik. Efter jeg er blevet voksen og især efter jeg selv er blevet mor, har jeg i meget høj grad genfundet min mor og kan se alle de mange, mange kvaliteter hun har og har bidraget med igennem hele mit liv. Jeg forstår hende og sætter pris på hende på en helt anden måde, end jeg gjorde som stor pige og ung kvinde. Mine egne piger er også fars piger. Især K. Hun kan, som ingen anden (ikke engang sin ellers ret erfarne mor!), sno sin far om sin lillefinger. Hun har...

Tillykke lille E – to år i dag

Ikke så mange ord i dag. Bare billeder og minder, der er igang med at lagre sig efter en rar og kærlighedsfyldt 2 års fødselsdag. Min yngste datter har elsket det hele. Hun har nydt sangene, flagene, opmærksomheden. Leget med gaver og krammet nogle af sine allerbedste mennesker. Spist kage, sovs og kartofler i rå mængder. Gået omkuld – mættet af dagens indtryk. Nu sidder vi voksne tilbage i stuen. Taknemmelige. Over at have lille E i vores liv. Over at hun valgte netop os dengang hun blev til. For at lære hende at kende, for at blive lukket ind i hendes verden og modtage de blødeste kram, jeg har modtaget. For hendes hengivenhed over for sin søster. For at...

Dagen før dagen

For to år siden sad jeg lige nu meget tilbagelænet i vores sofa, mens midsommerens aftensol sænkede sig over Østerbro og strikkede de sidste rækker på det tæppe, der blev Lillesøsters. Med småveer og en ret fin fejl indlagt i tæppemønstret. Vi ventede på, at jordemoderen skulle komme og vi glædede os til at møde Lillesøster for allerførste gang på denne side af maven. Det er stadig en af de mest fantastiske oplevelser, jeg har haft. Hjemmefødslen, roen, fornemmelsen af kraft, kærlighed og glæde. Et lille, perfekt menneske, der missede med øjnene mod det dæmpede lys i soveværelset og roligt fandt sig til rette hud mod hud. Nu bliver hun to. I morgen skal vi fejre hende med fest, kage og...
Older posts