Man har et standpunkt – til babyen tager et andet!

Alle er de perfekte forældre – indtil de får børn. Der er ikke grænser for, hvor dygtig og konsekvent man er til  at sætte kærlige grænser, skabe nærende og naturligvis hjemmelavet mad hver eneste måltid og hvordan man præcis ved, hvordan børn skal sove, spise, have nul skærmtid og nul sukker. Indtil man står midt i det. Der hvor virkeligheden overhaler een indenom, og intet blev helt, som man regnede med. På nogle områder bliver det så meget bedre og mere vidunderligt. På andre uendeligt meget mere udfordrende og hårdt. Og så er der læringskurven. Den er nærmest lodret – og den tager hele tiden nye bugtninger. Det er ikke mere end en uges tid siden, jeg skrev om fuldamning...

Tør du lære af din baby? Om at lægge vaner fra sig og følge med strømmen

Som mor til tre troede jeg egentlig, jeg havde styr på det her med babyer og deres behov. Spise, sove, skifte, nusse. Done. Heldigvis lærer man så længe man lever, og det er efterhånden min erfaring, at jo mere man ser og lytter til sine børn, des lettere er det at afkode deres behov. Der er ingen af mine børn, der er ens – hverken i temperament eller i præferencer, når det handler om at sove. Det har jeg brugt den sidste halvanden måned på at lære, og jeg tror måske, lille M og jeg har knækket en kode, når det kommer til søvn. At alting så kan ændre sig om lidt, det ved jeg. Så må jeg lytte ekstra...

Lyden af babygråd er ren tortur. Men man kan vænne sig til meget

Der er en årsag til at nogle bruger lyden af babygråd som metode til afhøring og/eller tortur. Der er en årsag til at babygråd kun optræder ganske kortvarigt på film og tv. Folk ville forlade salen eller skifte kanal hvis det blev ved. Der er forsket i det, og lyden af en grædende baby er en af de ultimativt mest stressende, der findes.  K græd og græd i timevis hver dag, til hun var over 4 måneder gammel. Nogle dage nåede vi op omkring 7 timer med gråd. Det var udmattende og rædselsfuldt og hvis fædre dengang var blevet screenet for efterfødselsreaktioner, så havde Jonas nok vist tegn på sådan en. Da E havde nogle dage og aftener med megen...

What’s in a name – navnerunde og fine forbindelser til fortiden

Jeg var ikke i tvivl om, hvad min førstefødte skulle hedde. Det er heldigt, at hun blev en pige og at Jonas også kunne lide navnet. K er opkaldt efter min elskede, dejlige farmor. Til barn nummer to havde vi et par gode bud, men hun fik først sit navn, så snart hun var blevet født. Det er fra Jonas’ familietræ. Pige nummer tre krævede en del mere kiggeri i anerne blandt mellemnavne og mindre oplagte forfædre.  Vi nåede frem til en liste med 5-6 fornuftige bud (og hver vores favorit) så det var først, da vi havde kigget lidt på hende efter fødslen, vi bestemte os. For os har det været vigtigt at pigernes navne ‘passer sammen’ i den...

Tre ting, lillesøster hader

Lillesøster er nu knap 3 uger gammel, og har allerede nogle præferencer her i livet. Navnlig mig. Og navnlig den mælkebar, der er tilkoblet mig. Men hun har også allerede fundet nogle ting, hun er VIRKELIG træt af, og som hun gerne så afskaffet. Så hun har fået ordet for en kortere bemærkning: 1. Biler. Det er stærkt overvurderet at sidde i en baby-autostol i en bil. Når man råber til sin mor, at man skal op fra det monstrum lige NU, så skaber autostolen tilsyneladende et lydtæt skjold rundt om en, så mor ikke fatter eller hører en brik. Heller ikke selvom man råber på maksimal volumen. 2. Hvor er stopknappen på mælkebaren? Det er virkelig irriterende, at der...