Julemagi – kreahygge med børn (eller: en øvelse i at slippe den æstetiske trang til kontrol)

[Reklame for finurligheder.dk] I søndags landede den fineste, hyggelige kasse herhjemme. En kasse fuld af vaskeægte julemagi, der bare ventede på, at to piger skulle komme hjem og gå ombord i kork, glimmer, lim og gode idéer til hjemmelavet julepynt. Man kan gå i forskellige retninger, når det handler om krea-kasser, og hvor nogle er mere målrettet æstetikerne, laver finurligheder.dk kreakasser til børn, der får lov at slippe hele arsenalet af kreativitet løs. Der er til timevis af dimseri i en enkelt kasse, og selvom hende på seks absolut får mest ud af det, så var den treårige også vældigt tilfreds med bl.a. udvalget af perler at sætte på snore og pinde. I det hele taget er det en kasse,...

Halloween-DIY med børn

Der er noget rigtig hyggeligt over at lave ting sammen med sine børn. I al fald i teorien. Forestillingen om gyldent lys og smilende børn, der roligt og ordentligt nusser med det, der står foran dem under pædagogisk og kærlig vejledning er som regel bare en forestilling. Som regel er det en eller anden slags kamp mod tiden før noget, der bestemt IKKE skulle males på, bliver malet og det ender ofte mere kaotisk end idyllisk. Det er en læringsproces, i al fald for mig, at finde et niveau, hvor det er hyggeligt for alle at deltage og hvor resultaterne er nogen, jeg har lyst til at have stående fremme – i al fald for en periode. I weekenden lykkedes...

Dansekjole, strikkelisten og en kurvfuld hængepartier

Med vilje holder jeg mig fra at skrive om det amerikanske valg. Eller om den højredrejning og racistiske populisme, der fejer over det meste af den vestlige verden. Jeg bliver for ked af det. Helt ned i maven ked af det. Og jeg forstår det ikke. I stedet vil jeg vende blikket mod min nære verden og mod noget af det, der gør mig glad. Det er vist også efterhånden længe siden, der har været strikkeindlæg herinde, selvom det er sjældent at pindene er stille ude i virkeligheden. For snart en uge siden færdiggjorde jeg al strikkearbejdet på endnu en version af Dansekjolen til Lillesøster. Første udgave havde hun på til navnefesten – og det er ikke sidste Dansekjole jeg...

Hurtigt lørdagstip: Strømpestrik på rundpinde

Begge piger er hjemme igen hos deres ravneforældre. Begge er sløje. Begge hoster. Og ingen af os har sovet godt i flere døgn. Men ellers går det godt. (Indsæt selv passende mængder galgenhumor) Ikke desto mindre er det lørdag, og I skal ikke snydes for et hurtigt lørdagstip. Denne gang kan jeg ikke selv tage æren for det, men det er ikke desto mindre noget, der har lettet mine strikketimer en hel del. Jeg H-A-D-E-R at strikke på strømpepinde. Uanset om det er strømper eller ærmer eller huer eller noget som helst andet. Derfor blev jeg virkelig glad, da Anne for snart et år siden tippede mig om en smartere og hurtigere måde at klare smalle, runde strikkerier på. Rundpinde er nemlig...

At leve. At elske. At dø.

Der er noget grundlæggende forkert ved at forældre begraver deres børn. Helt ind i marv og ben forkert. Uanset at børnene er blevet voksne selv. Det er naturstridigt. Det er den omvendte rækkefølge. Det er den ultimative frygt, som følger med moderskabet – lige bagved den altfavnende kærlighed. I weekenden begravede vi min fætter. Alt for tidligt. Han var kun lige fyldt 48. Det var en smuk ceremoni. Præsten holdt en god tale – og havde tydeligvis lyttet efter hans forældre og brødre, da de har talt sammen forinden – for han fik det meste med. Jeg havde Lillesøster med, for Jonas og Bean var på weekendtur i skoven. Heldigvis passede det med at hun skulle sove i kirketiden, men hun...