Dansekjole, strikkelisten og en kurvfuld hængepartier

Med vilje holder jeg mig fra at skrive om det amerikanske valg. Eller om den højredrejning og racistiske populisme, der fejer over det meste af den vestlige verden. Jeg bliver for ked af det. Helt ned i maven ked af det. Og jeg forstår det ikke.

I stedet vil jeg vende blikket mod min nære verden og mod noget af det, der gør mig glad. Det er vist også efterhånden længe siden, der har været strikkeindlæg herinde, selvom det er sjældent at pindene er stille ude i virkeligheden.

For snart en uge siden færdiggjorde jeg al strikkearbejdet på endnu en version af Dansekjolen til Lillesøster. Første udgave havde hun på til navnefesten – og det er ikke sidste Dansekjole jeg har strikket. Denne udgave har jeg lavet kortere, så det faktisk er en tunika. Lillesøster går ikke mere end et par skridt endnu, så den kortere længde gør den mere brugbar.

Siden jeg blev færdig, har Dansekjolen ligget og ventet på at blive vasket og få syet en enkelt knap i nakken. En knap. Det kan af og til tage længere tid end at strikke en hel kjole eller bluse.

dsc_0788

dsc_0790

dsc_0801

dsc_0799

^^Sødeste Lillesøster med det store krammebehov. Bodyen under kjolen er fra yndlings-Roots & Wings og hun har ikke andet på i denne kolde tid. Leggings er fra Forkids og strømpebukser er fra MarMar (AW15).

Det er virkelig skørt! Det tager jo kortere end ingen tid, når man først finder knap og tråd frem, men alligvel ender tingene ofte med at ligge i flere uger, før jeg får dem helt afsluttet. For mig er det knapper. For andre at hæfte ender eller at montere. For andre igen ærmestrik. Af og til er det lettere (og sjovere!) at gå igang med et nyt projekt. Jeg tror måske jeg er mere end proces- end en projektstrikker, selvom jeg elsker at iklæde pigerne et færdigt produkt. (Læs mere om de to strikketyper HER)

Forleden kom jeg til bunds i min kurv fuld af hængepartier. En rolig aften, hvor jeg trængte til en pause fra pindene og hvor jeg i stedet fik ryddet ud. Syet knapper i. Færdiggjort montering. Repareret huller. Det var faktisk meget rart, og jeg tror, jeg vil øve mig i at holde indholdet af den kurv på et minimum.

Selvom det er fristende at gå igang med næste ting på strikkelisten. Jeg har mest af alt ting til pigerne på. Kjoler, bluser, cardigans. Veste, rompere, blebukser. Sokker. Små barselsgaver. Lidt julegaver. Åh, hvem der bare havde flere timer i døgnet! Men jeg drømmer også om et ego-projekt. En lækker sweater til mig selv. Jeg mangler bare at finde den perfekte opskrift

Har I også sådan en liste?

Hurtigt lørdagstip: Strømpestrik på rundpinde

Begge piger er hjemme igen hos deres ravneforældre. Begge er sløje. Begge hoster. Og ingen af os har sovet godt i flere døgn. Men ellers går det godt. (Indsæt selv passende mængder galgenhumor)

Ikke desto mindre er det lørdag, og I skal ikke snydes for et hurtigt lørdagstip. Denne gang kan jeg ikke selv tage æren for det, men det er ikke desto mindre noget, der har lettet mine strikketimer en hel del. Jeg H-A-D-E-R at strikke på strømpepinde. Uanset om det er strømper eller ærmer eller huer eller noget som helst andet.

Derfor blev jeg virkelig glad, da Anne for snart et år siden tippede mig om en smartere og hurtigere måde at klare smalle, runde strikkerier på. Rundpinde er nemlig mit favorit-redskab, men jeg er aldrig blevet gode venner med den såkaldte ‘magic loop’ teknik.

Det handler simpelthen om at bruge to rundpinde i stedet for fire strømpepinde.

Metoden er enkel. Du skal sådan set ‘bare’ placere to rundpinde i forlængelse af hinanden på sokken/ærmet/huen/benet etc. – og så strikke den ene pind ad gangen. Ikke noget med at flytte masker fra den ene pind til den anden – i stedet bliver maskerne på rundpinden. Teknikken forhindrer desuden de tydelige overgange, som jeg ikke lader til at kunne undgå på strømpepinde.

skaermbillede-2016-10-22-kl-6-56-36-pm

Se billeder af teknikken ‘i brug’ HER – det har jeg ikke selv nået at tage. Men jeg er dog næsten ved at nå afslutningen til tæerne på den anden sok i forhold til dette billede fra tidligere i dag. Opskriften er en jeg har haft gemt fra et ugeblad i årevis og først nu er nået til på strikkelisten! Lyder det bekendt? Jeg er lidt pjattet med den totalt overflødige, men dekorative, blondekant på de ellers kraftige og rå sokker.

At leve. At elske. At dø.

Der er noget grundlæggende forkert ved at forældre begraver deres børn. Helt ind i marv og ben forkert. Uanset at børnene er blevet voksne selv. Det er naturstridigt. Det er den omvendte rækkefølge. Det er den ultimative frygt, som følger med moderskabet – lige bagved den altfavnende kærlighed.

I weekenden begravede vi min fætter. Alt for tidligt. Han var kun lige fyldt 48. Det var en smuk ceremoni. Præsten holdt en god tale – og havde tydeligvis lyttet efter hans forældre og brødre, da de har talt sammen forinden – for han fik det meste med. Jeg havde Lillesøster med, for Jonas og Bean var på weekendtur i skoven. Heldigvis passede det med at hun skulle sove i kirketiden, men hun vågnede op før vi var færdige og var med til resten. Fascineret af musik og sang – og ovenud begejstret for de pegebøger med dyr, som vi lånte i kirken.

På en eller anden måde var det også en bittersød note, at hendes glade, lille stemme fulgte kisten ud. At livet leves stadigvæk. Og med det glæden også.

Det var et uventet dødsfald. Måske en konsekvens af ikke at passe ordentligt på sig selv. En påmindelse til alle tilstedeværende – alle i det hele taget – om at leve og elske, så meget og så længe vi kan. At være noget for hinanden. Det er slående som kontrasten – livet – altid tegnes tydeligst op i dødens skygge. Sjældent sætter man pris på selv de mindste ting, som når man bliver konfronteret med, at duften af nyfalden regn eller fornemmelsen af en blød barnehånd på sine kinder er midlertidigt. Flygtigt.

Jeg gik igang med et strikkeprojekt, da vi kom hjem igen, Lillesøster og jeg. En lillebitte trøje til en lillebitte dreng, der endnu ikke kender til andet hjem end det, der er under hans mors hjerte. En kærlighedsgerning og en meget konkret påmindelse om at livet fortsætter. Trods alt.

Skærmbillede 2016-08-08 kl. 7.11.16 PM

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Radiostilhed, strikkerier og indkøring i dagpleje

Der har været lidt stille herinde. Usædvanligt stille. Jeg ved det godt. Jeg har haft travlt med virkeligheden. Dels har der været knald på jobbet. Vi er sommerferieramte, og det giver selvsagt lidt ekstra opgaver til de af os, der ikke holder ferie længere. Derudover er Bean igang med en eller anden mystisk systemopdatering i hovedet (eller systemnedbrud om man vil!) og er mildest talt en håndfuld. Jeg glæder mig til skyerne letter og hun bliver ’sig selv’ igen. Det gør hun vist også selv, for det er hårdt at opponere mod alt og alle hele tiden og anstrengende at opsøge uenigheder dagen lang. Hun kompenserer om natten, hvor hun lister ind i vores seng og placerer sig så tæt på mig som det er fysisk muligt. Det er tættere, end man skulle tro.

Lillesøster er ved vejs ende i den første uge i dagpleje. Det er gået over al forventning. Hun virker bare godt tilpas. Tryg og glad. Kravler rundt efter og mellem de andre børn. Leger med alt legetøjet. Klatrer rundt på de dejlige pædagoger. Hun blev endda puttet til formiddagslur helt uden brok i går og har spist frokost dernede i dag. I morgen er lakmusprøven, at hun skal være der selv hele formiddagen og puttes til middagslur. Hvis alt går vel bliver det mig, der henter hende på vej hjem fra arbejde <3

Hun er så sej og tager omvæltningen i stiv arm. Helt forventeligt er hun mere træt end normalt om eftermiddagen og vil allerhelst være i mine arme for at hyggeamme eller med mig inden for rækkevidde. Det efterlader ikke meget frirum til mig, men sådan må det være. Der skal nok komme en reaktion på hele konceptet med at blive afleveret, når hun finder ud af at dette er den nye hverdag. Den tager vi til den tid.

Aftenerne er gået med at koble fra. Helt fra. Jeg har med vilje lagt elektronikken fra mig og i stedet fokuseret på at færdiggøre et strikkeprojekt. Et hyggeligt tæppe, som nærmest har strikket sig selv – og som jeg har gået til og fra de seneste måneder efter lyst og overskud. I går aftes lukkede jeg sidste maske og jeg mangler bare at hæfte ender, skylle og blokke, inden det kan bruges som indpakning af en blød baby, der snart kommer til verden.

 photo DSC_0628_zps3rxy5syp.jpg

^^Find opskriften på det fine, rhombeformede babytæppe her

DIY: LEGO-sæt med dit barns yndlingstema

God fredag derude (og derhjemme i det danske!) Et kort pip fra det græske øhav med et nemt og enkelt DIY-tip. Hvis dine børn kan bruge lige så længe på at lege med LEGO-klodser som mine, så er jeg næsten sikker på, at I også vil elske konceptet med denne lille legekuffert.

Jeg så en version med ‘almindeligt’ LEGO på Pinterest, og om aftenen, dagen før vi skulle afsted, lavede jeg min egen udgave med Duplo-klodser. Det er såre simpelt og jeg kan rigtig godt lide, at man kan skifte indholdet af kassen ud i takt med at yndlings-temaerne skifter. Jeg vaklede mellem et prinsesse-tema og dyrene i skoven, men endte med det sidste. En anden gang bliver det lyserøde og lilla klodser, lysekroner og søjler – eller polititema, pirater, isbutik eller noget helt andet.

Til de lidt større børn er det oplagt at lave en version med de originale klodser. Så kan der også være mange flere. Alternativt kan du vælge en større kuffert at bygge i. Jeg synes, det er supersmart at alle klodser er samlet et sted, og kufferten kan også let tages med på udflugter. Det er god underholdning på tavernaerne, indtil maden kommer og igen indtil vi voksne er færdige med at spise.

 photo DSC_0643_zpsycdpajcf.jpg
 photo DSC_0647_zpsy5pg5o8f.jpg
 photo DSC_0644_zps6qmhy66c.jpg
 photo DSC_0645_zpstzfrk4mr.jpg
 photo DSC_0649_zpsbqlkmzuy.jpg

DIY LEGO-LEGEKUFFERT:
LEGO – plader og klodser
En kuffert efter eget valg og størrelse (Søstrene Grene har altid et bredt udvalg)
En limpistol
Eventuelt tynd filt eller bare noget pænt papir

Start med at klippe filt eller papir så det passer ind i kufferten. Hvis det er filt, kan du med fordel ‘fore’ hele kufferten, så klodserne ikke skramler for meget rundt. Det er ikke det store problem, hvis du bruger Duplo-klodser, for de er så store at de ikke rutscher særligt meget rundt. Jeg valgte bare noget fint papir som underlag på ’samlepladen’ i kuffertens låg.

Lim nu LEGO-pladerne fast i kufferten. En i låget, som man kan bygge på, og en anden på tværs af kufferten, som fungerer som ‘holder’ når kufferten er lukket. Husk der skal være plads til at barnefingre kan få klodser i og ud af kufferten. OBS: Du skal lime ‘holderen’ på lidt inde i kufferten, så låget kan lukkes.

Mens limen hærder, vælger du klodser og tema. Husk både almindelige byggeklodser og nogle tema-klodser/mennesker eller andet.

Pak klodserne ned, luk kufferten – og overrask dit barn med et personlige LEGO-sæt, når I kommer frem til feriemålet.

Både Bean og Lillesøster har leget med kufferten hele ugen på hver deres måde. Bean laver historier og teater og bygger forskellige scenarier. Lillesøster forsøger mestendels at æde klodserne – eller slå dem mod hinanden for at lave lyde. Men hun har også luret at klodserne kan puttes ned i kufferten. Det gik der omtrent 35 minutter med forleden.

Psst! Husk at deltage i min konkurrence om Olívy lige HER

Older posts