#mombod

Lillesøster har snart været ude i verden ligeså længe som hun voksede under mit hjerte. Vi nærmer os 37 uger, og jeg nærmer mig for alvor min ‘egen’ krop igen. Det gik markant hurtigere med Bean at komme tilbage i jeans og størrelse, men jeg gik også flere timer hver dag med hende i barnevognen. Det har jeg aldrig gjort med Lillesøster. Så på den måde giver det god mening at de ekstra kilo kun langsomt er drysset af. Ikke mindst i betragtning af hvor meget kage, jeg har spist.

Det har aldrig været min ambition at sporte en sixpack tre uger efter fødslen eller komme i maratonform inden for det første år. Absolut ikke. Jeg har dog heller ikke haft lyst til at blive ved med at veje 10 kg mere end jeg plejer. For mig har det fungeret bedst at give min krop tid til at vende tilbage til sin almindelige tilstand igen i dens eget tempo. Jeg er ret godt tilfreds med at kunne være i mine gamle jeans igen. Efter knap 8 måneder. Vægten er landet på de knap 60 kg, som den har været i de sidste knap 10 år. Bevares, jeg kunne godt trænge til at skifte lidt fedt ud med muskler, men i det store og hele er jeg tilfreds med hvordan jeg ser ud.

Jeg er heldig. Jeg har intet gjort for at tabe mig efter fødslen. Udover at amme helt enormt meget og spise nogenlunde fornuftigt. Havde graviditetskiloene siddet fast, så var jeg nok efterhånden blevet træt af dem og havde lagt nogle vaner om, men det har ikke været nødvendigt.

Min krop ligner sig selv. Med den forskel, at det er en #mombod. Der er ingen strækmærker (tak for gode gener, mor!), men det er alligevel tydeligt for mig, at den har båret to børn. Hofterne er lidt bredere, numsen lidt fladere og fødderne en halv størrelse større. Kropsholdningen lidt foroverbøjet af at bære og amme og i det hele taget kommunikere med mennesker på omkring og under 1 meters højde. Det sidste skal jeg have gjort noget ved, for det er ærligt talt ikke så pænt.

Ingen kvinders graviditeter er ens. Ingens fødsler. Og ingens postpartum-forløb. Lad os støtte hinanden i det og glæde os med hende, der genvinder sin tidligere facon på ingen tid, hende, der har lyst og overskud til at kaste sig over træningen og hende, der vælger at holde skansen på sofaen og ikke løfte anden vægt end de bløde babykilo, der er i armene. Der er ingen rigtige eller forkerte måder at barsle på. Kun den, der er rigtig for dig. Rammerne for det normale er heldigvis vide.

mom-bod 2

^^ 14 dage postpartum og godt med polstring på sidebenene, Lillesøster i favnen, Bean i hånden og dertil en virkeligt god kropsholdning. Photo credit: Anne Bett Witte

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Barselspotten nyfortolket – Mums Kort

[ANNONCE]

I gamle dage var den såkaldte barselspotte en ret almindelig ting. Det var en lerpotte, som nabokonerne kom med til den nybagte mor i nabolaget og som var fyldt med ‘dagens ret’. Fordi man som barslende skulle holde sengen og hvile i den første tid efter fødslen. Ikke noget med at komme tilbage i sine skinny jeans 5 dage postpartum dér!

Jeg er en varm fortaler for genindførelsen af et barselspotte-koncept, så derfor vil jeg gerne lige slå et slag for Mums Kort, som jeg har modtaget til gennemsyn og test. Det er faktisk en kæmpe fysisk bedrift at føde et barn, og det er ikke meningen, at man skal have et top-rent hjem, lave hjemmelavet, sund og nærende mad OG passe en nyfødt samtidig. Særligt efter Beans fødsel og den første tid derefter var det fantastisk når min søster, forældre eller andre kom med aftensmad (enten til dagen eller til fryseren), støvsugede eller sørgede for at klare opvask og køkken. Det giver tid og overskud til at lære sin nye mor-rolle at kende.

Det kan dog være lidt grænseoverskridende at skulle stå for andres huslige pligter – eller at lade andre klare ’sine’ opgaver.  Derfor synes jeg også vældig godt om konceptet Mums Kort. Med dem blivet det på en eller anden måde ‘legitimt’ at tilbyde sin hjælp (og at tage imod den). Du kan give en nybagt mor et pusterum og samtidig støtte et rigtig godt formål.

For hvert kort støtter du nemlig Mødrehjælpens arbejde, og en hel pakke med Mums Kort kan købes HER til en såre beskeden pris på bare 20 kr. De findes også i en variant til bedsteforældre som en sød måde at give beskeden om familieforøgelse på – og som fotokort til dig selv, til at markere babys udvikling. De er ret neutrale i udtrykket og bagpå er små facts om babys alder. Det er en sød detalje, synes jeg.

 photo DSC_0004_zpsvhfiohqp.jpg
 photo DSC_0002_zpsvdqy6vt9.jpg
 photo DSC_0007_zpsdkahikk7.jpg

(Og nej. Jeg ved heller ikke, hvorfor de ikke bare hedder Mors Kort eller Mums Cards, for det lyder lidt mystisk med sammenblandingen af dansk og engelsk. Det må blive endnu et af livets mysterier…)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Guide til en god fødsel

Jeg elsker at føde. Det er på en måde også nærmest provokerende at skrive, men det er sandt. Jeg glædede mig første gang. Til at opleve kroppens reaktioner og til samarbejdet mellem veer, sind og baby. Det var en fantastisk god oplevelse – og det gjorde ikke forventningerne til anden fødsel mindre. Jeg fik heldigvis præcis den fødsel, jeg drømte om. Hjemme, i rolige omgivelser. Lillesøster kom til verden samme sted, som hun blev undfanget (beklager, hvis det er too much information), men en nærværende jordemoder og helt på vores præmisser.

Jeg har været heldig. Min krop og mine babyer har samarbejdet perfekt, og det gør naturligvis en kæmpe forskel for selve fødslen. Men derudover er der en masse, man selv kan gøre, og som påvirker hele forløbet. Ikke mindst oplevelsen af den gode fødsel. Det tror jeg, enhver jordemoder vil være enig med mig i.

Mine allerbedste råd er derfor:

  1. FORBEREDELSE. Forberedelse, forberedelse, forberedelse! Fremfor alt. Uanset om det er Meyermetoden, Smertefri Fødsel, APA, eller alt muligt andet. Sørg for at træne vejrtrækning, visualiseringer, øve ve- og hvilestillinger. Og sørg for at få så meget som mulig forståelse for hvordan en fødsel forløber. Latensfasen, den aktive fase, overgangsfasen og pressefasen. Hvordan baby skal dreje sig ned igennem fødselskanalen. Det hjælper undervejs, at man er godt forberedt. At man har strategier til at håndtere smerte og at blive presset både fysisk og mentalt. Har du tidligere dyrket maraton eller anden udholdelsessport, så har du sikkert nogle strategier for, hvad du skal gøre, når du rammer muren. De er fine i en fødsel også. Det kan jeg stå inde for.
  2. DET ER DIN FØDSEL. Din! Ikke andres. Derfor kan andre ikke vælge, hvad der er rigtigt for dig. Måske vil du være tryggest på et hospital eller en fødeklinik.  Måske vil du helst være hjemme. Måske vil du allerhelst have et kejsersnit. Tal med fagpersoner, søg (lødig!) information og træf et valg på et oplyst grundlag. Vælg det, der føles rigtigt for dig. Og vid, at du altid kan ændre mening – også undervejs i fødslen – hvis du ombestemmer dig. Det er din ret. Og du har ret til og krav på at blive støttet i dit valg af alle i din omgangskreds.
  3. FØDEPLANER. Det er en god idé at have tænkt over en fødeplan på forhånd. At have overvejet, hvad du foretrækker. Så kan du bedre give udtryk for dine ønsker undervejs og give både din partner og min jordemoder de bedste forudsætninger for at hjælpe dig til din drømmefødsel. Ønsker du at føde i vand? Sen afnavling? Lotusfødsel? Vil du gerne selv have mulighed for at tage imod baby? Skal far? Vil du have hormonsprøjte i låret direkte efter fødslen – eller vil du hellere undvære medmindre det faktisk er nødvendigt? Vil du have lov at klare dig selv med din partner eller skal jordemoderen være meget hands on?
  4. FLEKSIBILITET. En fødsel er ikke et regnestykke. Det er ikke en eksakt videnskab. Det er en organisk proces, der kan nå at ændre retning mange gange i forløbet, og du skal have indstillet dig på, at din fødsel ikke nødvendigvis kommer til at blive, som du havde regnet med. Måske har du andre behov end du regnede med. Måske skal baby have hjælp undervejs. Hvis du på forhånd har accepteret det, så vil oddsene også være bedre for at du ‘går med strømmen’, selvom din hjemmefødsel bliver til et kejsersnit. Uden at du af den grund synes, det var en dårlig oplevelse eller blev helt forkert.
  5. DEN GODE JORDEMODER. Som udgangspunkt er alle jordemødre gode. Men som med alle andre mennesker, så svinger vi bedre med nogle end med andre. Jo mere klar over dine behov, du (og din partner) er – jo bedre vil I kunne udtrykke dem. Og jo bedre kan jordemoderen agere og reagere i forhold til jeres ønsker. Hvis I slet ikke svinger, og hvis jordemoderen får din livmoderhals til at knibe sig sammen og baby til at ville blive i maven – så bed om en ny. Eller som minimum bed om at jordemoderen forholder sig anderledes til jer. Hun ønsker også at din fødsel skal være en god oplevelse.

birth

^^Dette fantastisk foto er lånt HER

… åh, jeg er helt misundelig på alle jer, der har fødslen til gode eller lige om hjørnet. Ja. Det er benhårdt arbejde. Ja. Det kræver styrke, fokus og koncentration. Men for pokker, det er en bekræftende, livsforandrende, fantastisk oplevelse. Uanset (uanset!) hvordan du gør, så bringer du et lille, nyt liv til verden. Et liv, som ikke var blevet uden dig <3

Glædelig Valentins Dag <3

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Klar til hjemmefødsel

En dejlig kvinde, som jeg snart har kendt i 4 år, venter sit andet barn til foråret. Det er i sig selv skønt. Men det er også skønt, at hun overvejer en hjemmefødsel. Hendes første fødsel var – som min – en almindelig hospitalsfødsel. Hurtig og let og uden problemer. Dermed er hun en ret god kandidat til en vellykket hjemmefødsel; næste projekt er at få manden med ombord! Jonas blev først rigtig overbevist, da hans søster fødte sit andet barn ambulant. Han kunne godt se det smarte i at undgå at skulle overveje om det er tid til at tage afsted til hospitalet (og måske blive sendt hjem igen) med alle pakkenellikerne – for at føde og så skulle udskrives igen efter et par timer. Nu er han kæmpe fan af konceptet og anbefaler det varmt og gerne til andre.

 photo d81f463a-7ee0-473d-87f4-df8c04886041_zpszmlqqfza.jpg

^^Det er stadig et af mine yndlingsbilleder af maven. Søde Anette fra Portrætværket er fotografen, og når Lillesøster kan sidde selv, skal vi også have taget billeder med hende på 🙂

Der er mange ting, der er lettere ved at blive hjemme og føde. Hele logistikken, for eksempel. Jeg  behøvede ikke at pakke nogen hospitalstaske eller at blive transporteret med veer – eller at bekymre mig om, hvor travlt der er på fødegangen og om ‘min’ jordemoder har tid til mig. Og ja. Der har været historier fremme om, at planlagte hjemmefødende er blevet bedt om at tage på hospitalet på grund af travlhed. Men. Man har altså ret til at have en jordemoder hos sig – og jeg havde absolut holdt på min ret og var blevet hjemme i sådan et tilfælde. Det er vist heldigvis en sjældenhed.

Til gengæld er der lige nogle praktiske forberedelser, man skal have gjort sig inden projekt hjemmefødsel. Vi kom i mål med de fleste. Det eneste hængeparti var overvejelsen om, hvorvidt vi skulle have det fødekar eller ej. Det kom vi aldrig til, for Lillesøster valgte som bekendt en fødselsdag, der var 2-3 uger før vi ventede hende.

Hos jordemoderen fik vi til den allersidste konsultation et hjemmefødsels-kit med. Det bestod af nogle underlag, kæmpetrusser, voksenbleer (læs: kæmpestore efterfødselsbind) og klyx-kit (der aldrig kom i brug. Det orker jeg altså ikke, og det har 2 ud af 2 gange ikke været nødvendigt)

Derudover havde vi indkøbt et billigt sæt sengetøj, der kunne smides ud efter brug, håndklæder og en rulle sorte affaldssække. I virkeligheden havde vi kun haft brug for enkelt almindelig affaldspose, men hellere være på den sikre side.

Vi har allerede en sækkepude, men ellers kan det godt anbefales. Den er rar at læne sig mod når veerne er alvorligt effektive!

And that’s it.

Det eneste, der er vigtigt udover de få ting er mad og drikke til mor, far og jordemoder. Kaffe, brød, pålæg og noget sødt og energitæt.

Skriv endelig og spørg, hvis du vil vide mere om hjemmefødsler. Du kan også læse min fødselsberetning HER – eller Jonas’ oplevelse af fødslen HER

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Guide til barselsgæster: flergangsmor-edition

For efterhånden længe siden udgav Anne Deppe et indlæg, der gik viralt, med guidelines til barselsgæster.

Jeg kan nikke genkendende til langt det meste fra dengang, jeg barslede med Bean. Nu har tingene imidlertid ændret sig lidt. Ikke så meget fordi lillesøster er et andet temperament, men simpelthen fordi vores familiedynamik er anderledes. Jeg er også blevet bedre til at være tydelig omkring mine behov og grænser. Det har jeg været nødt til at lære.

I øvrigt kan det varmt anbefales, at man på forhånd melder ud, hvis det er noget, man IKKE gider. Vi frabeder os eksempelvis larmende plastiklegetøj med batterier, og det fungerer så fint. Bean har aldrig ’savnet’ det, og nu laver hun selv lydene, hvis de passer til legen. Samme regel gælder for Lillesøster.

Barselsgæster er generelt skønne og søde og de kommer jo fordi de rigtig gerne vil vise omsorg for den barslende og baby. Derfor er det surt, hvis besøget bliver en stressfaktor i stedet for, så jeg har lavet en lille guide til dig, der skal på barselsbesøg hos en flergangsmor:

  • Det dér med om baby sover, det er ikke helt så vigtigt. Flergangsmødre er vant til aldrig at sove, for når baby sover, så har man altså ikke selv pause. Så er der tværtimod en storesøster (eller bror eller flere søskende), der skal have opmærksomhed. Hvis baby vågner, så går det også nok. Herhjemme bliver Lillesøster alligevel jævnligt forstyrret i sin søvn fordi Bean larmer leger. Så bare kom forbi og hils på. Det kan godt være, at jeg er mere nonchalant omkring hele det her med at have en baby i huset, men jeg er dæleme stadig vild med hende og vil gerne vise hende frem.

 

  • Vær praktisk gris. Det gælder uanset om det er første, anden eller syvende baby. Det er god barselsgæst-stil at være den, der sørger for forplejningen. Kaffe og te har vi altid i huset, men du må godt være den der laver det og medbring endelig også noget at spise.

 

  • HUSK den store. Det er måske faktisk det allervigtigste. Nu er Lillesøster over 3 måneder gammel og dermed er hun og vores ‘nye’ roller ikke længere en nyhed for Bean, men det var rigtig vigtigt at hun blev hilst på, leget og talt med i starten, når vi fik barselsgæster. For ellers kan man let føle sig overset og forkert og tilsidesat, hvis al opmærksomheden går til baby. En lille erkendtlighed til storesøster er også god stil. Det kan være en Pixibog, en slikkepind eller et sæt tuscher. Det er ligemeget. Bare der er noget.

 

  • Veni, vidi – bye bye! Kom, se og smut. Barselsbesøg skal ikke vare hundrede år. Det kan godt være det er dit behov at sidde på sofaen og snakke i timevis, men som barselsgæst er det alt andet end dine behov, det handler om. Tough luck, men sådan er det. Kan man ikke respektere det, så skal man ikke komme på barselsbesøg. Der er dog et par undtagelser. Barselsbesøg kan godt vare længere hvis du er meget tæt på den barslende og du under dit besøg sørger for at vaske op/rydde op/ordne vasketøj/lave mad. ELLER hvis du sørger for at underholde storesøster. Enten selv eller ved at medbringe en enkelt legekammerat.

 

  • Spørg ind til den barslendes behov. Som flergangsmor ved man som regel godt, hvad man gider og ikke gider – og hvad man har brug for. Det er en konsekvens af at få børn. Tiden til en selv bliver skåret ind til benet, og man får øje på, hvad de vigtigste behov er. Det kan være at have tid til et bad uden stress. Eller at drikke en kop kaffe mens den er varm. Eller at kunne tage en uforstyrret lur, mens en anden triller en lille tur med baby.

… i øvrigt er en virkeligt god barselsgave til en flergangsmor et klippekort til kaffe (eller te) hos en kaffepusher, du ved hun kommer forbi ofte. Det holder altså at kunne tanke op med en (gratis) stor latte når nætterne har trukket tænder ud eller baby er midt i et tigerspring. Det er den slags hverdagsluksus, som giver plus på overskudskontoen.

baby leopard

Jeg vil nyde dagens (og weekendens!) eneste pause nu mens min babyleopard sover i slyngevuggen. Jonas er taget på herretur og kommer først tilbage søndag eftermiddag. Jeg planlægger at køre den hjem på kage, Netflix og stædighed. God weekend til jer (og husk lige at deltage i konkurrencen om lækker flymad HER)!

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Older posts