En god kop kaffe

[ Indeholder reklame ] Følger man med på min Instagramprofil, ved man, at jeg er glad for kaffe. Og kage. Og strik. Og (som regel) mine børn. Men især kaffe. Jeg drikker i realiteten meget mindre kaffe, end de fleste nok regner med. En enkelt eller to kopper om dagen, mere bliver det til. Måske en ekstra kop decaf om aftenen. Til gengæld er det vigtigt for mig, at kaffen er ordentlig. At den smager helt som den skal. At mælken er skummet på den rigtige måde. Og – ikke mindst! – at koppen, jeg drikker af, føles rigtig i hånden. Faktisk fortrød jeg indtil flere gange, at jeg ikke havde pakket kopper, da vi var i sommerhus i påsken, og der...

Overspringshandlinger, leoprint og restauranter forbudt for voksne

[ Indeholder reklame ] Det er blevet lidt tungt herinde på det sidste, synes jeg. Det fylder bare så pokkers meget i øjeblikket. Det med raseriet, med børn der afsøger grænser og som mangler at kunne selvregulere temperamenter henholdsvis. Jeg trænger til en pause. Ikke mindst fra at skrive om det. Så i stedet vil jeg fortælle let og overfladisk om noget af det gode, der sker. Om en ny, fin termojakke, K har modtaget i gave, og som hun er evigt glad for. Om at tage på restaurant forbudt for voksne. Om rare ting. Det kan man godt have brug for. Ikke mindst en tung torsdag i silende regn. Jakken kom ind ad døren forleden, og det er en...

September-tip: Gratis mini-kokkeskole for børn

Kan du huske stoltheden ved at lave dit første måltid helt selv? Jeg tænker, det handler om en grundlæggende tilfredsstillelse af et urinstinkt om selvopretholdelse, selvom en fem-årig næppe ville reflektere sådan. I al fald ikke direkte adspurgt. Jeg kan godt huske det, og jeg er så glad for at mine forældre lod os have mad-dage derhjemme, hvor min søster og jeg skulle stå for menuen. Som halvstor teenager var det ikke altid lykken at skulle være med i køkkenet, men det har givet mig en grundlæggende forståelse for råvarer og madlavning, som jeg ikke ville være foruden. Så. Tak for det, mor og far. Det er et eksempel til efterlevelse, og lige nu er der en oplagt mulighed for at lade...

Nothing is ever really lost…

Hvis det er sandt (og erfaringen fra denne husholdning viser, at det er sandt), så er fjernbetjeningen til vores Apple TV hermed blevet væk. Helt væk. Det er et mysterium. Ingen af os har nogen anelse om, hvor den lille dims er blevet af, og jeg kan afsløre, at K og jeg var tæt på et kollektivt grådsammenbrud i går eftermiddags, indtil jeg fandt en app, der gør min telefon til en remote. Den er hermed officielt blevet døbt ‘Super-Telefon’ af K. Det er helt skørt, hvordan jeg lever i en familie af mennesker, der ikke kan finde ting, der ligger enten lige for næsen af dem eller som nummer to genstand i en bunke 2 grader til venstre for deres...

Kuren mod kræsenhed

[ ANNONCE – i samarbejde med Meyers Madhus/velgørenhedsorganisationen Melting Pot] Vi har ikke kræsne børn. Det er ikke ensbetydende med, at vi har børn, der bare spiser alt, hvad vi sætter foran dem. De er jo stadig igang med at udvikle deres smagsløg, håndhæve deres selvstændighed og det skal de have lov til. Vi har aldrig italesat dem som kræsne – heller ikke dengang K var baby og nægtede at spise andet end moset frugt og blødt kød. Ikke selvom hun nægtede at spise kartofler uanset hvordan de var tilberedt eller maskeret, før hun blev godt halvandet. Ikke, da E udelukkende anerkendte banan som en frugt, der måtte røre hendes læber og i øvrigt synes, at det meste kød er...