Kålchips, åkander og whiskysuppe

Ud fra hvad pigerne fortalte, så var det en dekonstrueret menu af Michelin-karakter, der blev indtaget helt uden voksne i går aftes. Jeg vover pelsen, og siger, at de muligvis kløjs lidt i hukommelsen, men faktum er, at Smagens Time på Fishmarket var en vidunderlig oplevelse. Vi skal uden tvivl have billetter igen næste år. K og hendes veninde voksede omtrent 5 cm i modenhed og stolthed i går. De gik helhjertet ind i oplevelsen at spise på restaurant uden voksne og jeg er så stolt af dem begge. I det hele taget var hele turen ud og hjem en fantastisk rejse. Selv i kold støvregn og gråt oktobervejr. Vi tog bussen, og på den korte gåtur fra busstoppested til...

Forventningens glæde – Smagens Time

I aften skal K og en god veninde ud sammen. På restaurant. Uden voksne. De skal spise sig igennem tre lækre retter på en god fiskerestaurant og de glæder sig helt vildt. K har planlagt sit outfit (eller… har i al fald snævret det ned til to optioner!) og har allerede memoriseret sine og vores regler for god bordskik og restaurant-pli i det hele taget. Hun glæder sig til at se og smage, men mest af alt glæder hun sig til at prøve noget, der ret oplagt kun er for de lidt større børn. Jeg synes, hun er så sej og topmodig. Mens vi var igang med at finde en middags-partner, sagde hun, at hun da også bare kunne tage...

Noget om småkager og kærlighed

Efteråret er officielt igang, når K får sin første omgang grim hoste. Det er så nu, hvis nogen skulle kigge ud af vinduet og betvivle rigtigheden i det udsagn. Åh, jeg havde sådan håbet, at hun var vokset fra sin hoste efterhånden, for det er hårdt for både hende og os med et vinterhalvår, hvor hun stort set hoster hele tiden. Ikke bare småhoster. Det er så voldsomt, at hun kan kaste op af det, og det er slemt for hende og rædselsfuldt at høre på for os andre. Vi har været ved lægen hvert. eneste. år med det, men der er åbenbart intet at finde på hende. Ingen astmatisk bronkitis, ingen kold lungebetændelse, intet andet end hoste. Selvom jeg...

En god kop kaffe

[ Indeholder reklame ] Følger man med på min Instagramprofil, ved man, at jeg er glad for kaffe. Og kage. Og strik. Og (som regel) mine børn. Men især kaffe. Jeg drikker i realiteten meget mindre kaffe, end de fleste nok regner med. En enkelt eller to kopper om dagen, mere bliver det til. Måske en ekstra kop decaf om aftenen. Til gengæld er det vigtigt for mig, at kaffen er ordentlig. At den smager helt som den skal. At mælken er skummet på den rigtige måde. Og – ikke mindst! – at koppen, jeg drikker af, føles rigtig i hånden. Faktisk fortrød jeg indtil flere gange, at jeg ikke havde pakket kopper, da vi var i sommerhus i påsken, og der...

Overspringshandlinger, leoprint og restauranter forbudt for voksne

[ Indeholder reklame ] Det er blevet lidt tungt herinde på det sidste, synes jeg. Det fylder bare så pokkers meget i øjeblikket. Det med raseriet, med børn der afsøger grænser og som mangler at kunne selvregulere temperamenter henholdsvis. Jeg trænger til en pause. Ikke mindst fra at skrive om det. Så i stedet vil jeg fortælle let og overfladisk om noget af det gode, der sker. Om en ny, fin termojakke, K har modtaget i gave, og som hun er evigt glad for. Om at tage på restaurant forbudt for voksne. Om rare ting. Det kan man godt have brug for. Ikke mindst en tung torsdag i silende regn. Jakken kom ind ad døren forleden, og det er en...
Older posts