Glimmer på. Også til jul

Kalenderen siger snart midt-november, og selvom vi hovedsagligt forsøger at holde hovedet oven vande oven på alt for mange ugers sygdom, så er julen så småt begyndt at snige sig ind i bevidstheden. Sammen med den også lysten til at finde nogle af traditionerne frem igen og dele dem med mine nærmeste. E er endnu for lille til at kunne huske julen for alvor, men K glæder sig allerede. For første gang i 8 år holder vi ikke julestue i år. Selvom det hvert eneste år har været noget så hyggeligt at fylde hjemmet med gæster fra nær og fjern, så er julestuen et stort arbejde at få planlagt og forberedt. Det skal være lysten, der driver værket, og det...

Halloween i børnehøjde

Det meste af weekenden brugte vi på at forberede en (u)hyggelig Halloweenfest for K og en flok af hendes små veninder. Eftersom jeg var alene hjemme med pigerne, var det efter devicen, at det ikke skulle være for kompliceret, men heldigvis kommer man ret langt med enkle virkemidler. Og en pakke snydespindelvæv! Det er ikke sidste gang, jeg gør mig i den slags, for det er jo virkeligt sjovt at arbejde med og skaber den helt rigtige stemning. Jeg satte det meste af spindelvævet op lørdag aften, efter jeg havde puttet pigerne – til stor overraskelse og glæde, da de vågnede og så, at edderkopperne havde haft travlt over natten. Anledningen var egentlig ikke så meget Halloween, som at vi...

Kålchips, åkander og whiskysuppe

Ud fra hvad pigerne fortalte, så var det en dekonstrueret menu af Michelin-karakter, der blev indtaget helt uden voksne i går aftes. Jeg vover pelsen, og siger, at de muligvis kløjs lidt i hukommelsen, men faktum er, at Smagens Time på Fishmarket var en vidunderlig oplevelse. Vi skal uden tvivl have billetter igen næste år. K og hendes veninde voksede omtrent 5 cm i modenhed og stolthed i går. De gik helhjertet ind i oplevelsen at spise på restaurant uden voksne og jeg er så stolt af dem begge. I det hele taget var hele turen ud og hjem en fantastisk rejse. Selv i kold støvregn og gråt oktobervejr. Vi tog bussen, og på den korte gåtur fra busstoppested til...

Forventningens glæde – Smagens Time

I aften skal K og en god veninde ud sammen. På restaurant. Uden voksne. De skal spise sig igennem tre lækre retter på en god fiskerestaurant og de glæder sig helt vildt. K har planlagt sit outfit (eller… har i al fald snævret det ned til to optioner!) og har allerede memoriseret sine og vores regler for god bordskik og restaurant-pli i det hele taget. Hun glæder sig til at se og smage, men mest af alt glæder hun sig til at prøve noget, der ret oplagt kun er for de lidt større børn. Jeg synes, hun er så sej og topmodig. Mens vi var igang med at finde en middags-partner, sagde hun, at hun da også bare kunne tage...

Noget om småkager og kærlighed

Efteråret er officielt igang, når K får sin første omgang grim hoste. Det er så nu, hvis nogen skulle kigge ud af vinduet og betvivle rigtigheden i det udsagn. Åh, jeg havde sådan håbet, at hun var vokset fra sin hoste efterhånden, for det er hårdt for både hende og os med et vinterhalvår, hvor hun stort set hoster hele tiden. Ikke bare småhoster. Det er så voldsomt, at hun kan kaste op af det, og det er slemt for hende og rædselsfuldt at høre på for os andre. Vi har været ved lægen hvert. eneste. år med det, men der er åbenbart intet at finde på hende. Ingen astmatisk bronkitis, ingen kold lungebetændelse, intet andet end hoste. Selvom jeg...
Older posts