Perspektiver

Perspektiver er den måde vi oplever verden omkring os på. Hvordan vi opfatter forskellige situationer hænger sammen med det blik vi ser med. Det giver konsistens men det kan også være med til at låse os fast i en særlig fortælling om os selv og dem omkring os. Derfor kan det også af og til betale sig at forsøge at ryste posen og ændre perspektiv. I dag og i går har jeg to børn hjemme. Husstandens yngste to. Det er en udfordring med en urolig baby og en halvsløj treårig der ikke er specielt indstillet på at være stille og rolig. ^^Et lille smut ud i septembersolen i kæmpe Belle-kjole for at sætte et nyt båthorn fra Vilac {modtaget i...

Bær din baby – bæresele, strækvikle eller fastvikle

Jeg har båret mine børn i måneder og år. Alle tre har hvilet og vokset både under og over mit hjerte. Det har altid været det mest rigtige for mig at holde dem tæt – selv efter fødslen.  K bar jeg i favnen. I timevis hver eneste dag. Jeg købte en vikle, men desværre havde ekspedienten hverken tid eller lyst til at lære mig hvordan jeg brugte den – og min kolikbaby lod mig ikke megen tid eller overskud til at lære det på egen hånd. Så det blev i armene til hun var gammel nok til at sidde i en ErgoBaby bæresele. Den sad hun i længe. 4,5 år gammel var hun, da hun sidste gang blev båret i...

Aflivning af forældreskabs-myter: Nej. Far kan ikke det samme som mor.

‘Far kan det samme som mor – bortset fra at amme’ er måske på papiret korrekt, men der kan være langt fra teori til virkelighed. For os var det meget anderledes og det var en smertefuld erkendelse. Variationer af ovenstående udtalelse er ret vidt udbredt. Ikke mindst til forskellige former for fødselsforberedelse, i litteratur målrettet kommende forældre og i pamfletter om den første tid med baby. (Måske der i virkeligheden burde stå ‘partner’ i stedet for ‘far’, men lad det nu fare.) Det er – i min erfaring – en direkte vildledning af kommende og nybagte forældre, der kan lede til megen frustration og følelser af utilstrækkelighed, når det (surprice!) viser sig, at baby faktisk helst vil være hos sin...

Søstersolidaritet, velmente råd og en rædselsfuld aften

I går, for første gang, skulle jeg stå for at putte alle tre piger. Alene. Det havde jeg faktisk ikke set komme, før Jonas fortalte fredag morgen, at han jo skulle til skoleåret-begynder-igen-fest med sine kollegaer i forlængelse af dagens maratonmøder. Jeg husker første gang jeg skulle være alene om aftenen med to børn, og det var udfordrende nok. Det vil det være, så længe man har en lille baby, der ikke følger resten af børneflokkens aftenrutiner bare nogenlunde – og/eller som er en urolig og ked type, så snart vi rammer eftermiddagen. Det blev næsten ligeså slemt, som jeg havde forudset. Bare værre. Jeg vidste, det ville blive en hård omgang. E er så længe om at falde til...

Tør du lære af din baby? Om at lægge vaner fra sig og følge med strømmen

Som mor til tre troede jeg egentlig, jeg havde styr på det her med babyer og deres behov. Spise, sove, skifte, nusse. Done. Heldigvis lærer man så længe man lever, og det er efterhånden min erfaring, at jo mere man ser og lytter til sine børn, des lettere er det at afkode deres behov. Der er ingen af mine børn, der er ens – hverken i temperament eller i præferencer, når det handler om at sove. Det har jeg brugt den sidste halvanden måned på at lære, og jeg tror måske, lille M og jeg har knækket en kode, når det kommer til søvn. At alting så kan ændre sig om lidt, det ved jeg. Så må jeg lytte ekstra...