Til månen og tilbage igen – søstre genforenet

Alle mine piger sover i hver deres seng med rolige, tunge åndedrag. Siden fredag har de store to været på en lille ferie med min søster. Udelt voksen-opmærksomhed, livretter og tid med en moster, der har været på den anden side af Atlanten det sidste halve år. De har nydt det. Men de har også savnet deres lillesøster. Så meget, at min kærlige tre-årige næsten ikke ville afsted, fordi hun vidste, at en lillebitte pige også ville savne hende. De fik store, tandløse smil til velkomst, da de kom hjem søndag formiddag. De kvitterede med blide kram og inderlig glæde. Jeg stjal mig til en lille gåtur søndag eftermiddag med begge hjemvendte døtre – tid til grin og fjol og...

Med løgnen som følgesvend – moderskabets skyggesider

Moderskab er en stejl læringskurve. Allerstejlest med det første barn – i al fald for mit vedkommende – men hver sæson, hver alder og hvert barn giver nye udfordringer. Det er i udgangspunktet ikke en dårlig ting. Udfordringer giver altid mulighed for læring og vækst. Denne nye sårbarhed og løgn havde jeg dog gerne være foruden. Det er et sårbart emne at skrive om – og det har krævet en dyb vejrtrækning at trykke udgiv. Men det er også vigtigt at turde tale om de reaktioner der kan følge i kølvandet på en fødsel. Jeg har ikke haft en længere periode med reel, sammenhængende, uafbrudt søvn siden før jeg blev mor. Det er snart seks et halvt år siden. Med...

Inspiration til familievenlig efterårsferie

I morgen begynder efterårsferien for rigtig mange, og med den kommer et pusterum for alle her på matriklen, der til hverdag er på arbejde, i skole eller i børnehave. Derfor er det også på sin plads med et lille indlæg om vores planer i den kommende uge. Måske nogen derude har lyst til lidt input eller ny inspiration til uge 42. For mit vedkommende er der nok mere afslapning og ro udenom ferier og weekender, når jeg har huset for mig selv, men ikke desto mindre bliver det dejligt med en uges pause fra logistikken og madpakkerne. Pigerne holder ikke helt fri. Et par dage midt i ugen skal de afsted. Sådan har mine forældre gjort, da min søster og...

At vaccinere sit barn er en solidarisk handling

Det skærer lige meget i hjertet hver eneste gang. Men det er med fuldt overlæg jeg gentagne gange tager mine børn med til lægen, så hun kan stikke nåle i deres buttede lår eller solkyssede arme. Vi følger – naturligvis – børnevaccinationsprogrammet. For deres skyld og for fællesskabets skyld. I dag var det første gang for lille M. Jeg løftede hende ud ad søvnen og den lune ulddragt og fik først et søvnigt og siden et stort tandløst smil til hilsen. Et smil, der på øjeblikke forvandledes til vantro og et ansigt krøllet sammen i smerte og forskrækkelse. En lille sød mund, der blev et åbent skrig. Det skærer i hjertet. Hver eneste gang. Men vi gør det, fordi det...

It takes a village – om at spørge efter og modtage hjælp

For nogle år siden havde jeg stædigt gjort det selv. Med sved på panden, kronisk træthed, stadigt kortere lunte og ved at falde udmattet om hver aften. For man skal vel selv tage sig af de børn, man har?  I takt med at jeg er landet mere og mere sikkert i moderrollen og i takt med at der er kommet flere børn end jeg har hænder, har jeg givet slip på idealet om Supermor. Jeg skal ikke kunne det hele selv. Jeg kan, hvis det er nødvendigt. Men hvorfor ikke bede om hjælp og modtage den med kyshånd, når den findes? Jonas tog afsted på studietur med sine elever tirsdag eftermiddag. Og kommer hjem søndag aften. Jeg havde oprindelig tænkt...