Mandagsfredag og nyt yndlingshårgrej

Lillesøster har været ked af det, urolig og brokket sig det meste af natten til fredag, så jeg har været træt på den dér særlige kvalmende måde, jeg kan huske tilbage fra da Bean var baby og nægtede at sove nogensinde. Jeg startede arbejdsdagen med at sætte alarmen igang og stod i over 30 sekunder og stirrede vantro på alarmen, før jeg fik åndsnærværelse nok til at slå den fra og ringe til alarmselskabet for at melde min egen fejl-404. Alarm-Reinhardt var gemütlig og noterede ‘menneskelig fejl’ og ønskede en god fredag.

Så det.

Jeg kører den ind med rigeligt kaffe. Og cola. Og omtrent et kilo blandet slik. Det er vel fredag. Der er endda planlagt vafler til aftensmad, så på den måde satser vi på at slutte dagen i plus.

Bean er i al fald i plus. Dels over vaffel-som-aftensmad-konceptet. Dels over noget nyt hårgrej, som reder filtret hår ud UDEN at trække og hive. Hårbørstning er relativt ofte et konfliktområde herhjemme og som regel er det noget, der skal forhandles på plads. Selvom Bean ikke just er det mest hårfagre barn, så formår hun alligevel i løbet af en dag og især i løbet af en nat at skabe en ret imponerende fuglerede i baghovedet. Så hermed et tip givet videre til andre derude, der døjer med filtret hår og hårbørstnings-issues. Det fungerer også til voksenhår, naturligvis.

18010187_10158511163110375_6548223155058571032_n

Tangle Teezer-børsten kan rede den slags ud nemt og helt uden det brok og ‘av’-udråb, der ellers normalt følger med en grundig hårbørstning. Jeg glæder mig til at prøve den mere af – bl.a. i vådt hår også – men indtil videre er vi ret overraskede på den positive måde. Både Jonas og jeg var skeptiske og vi forstår ikke helt hvorfor det virker. Vi kan bare konstatere, at det gør det.

18034169_10158511163105375_1912628147969948208_n

At den også er med pink børster og fint flamingoprint gør den til en instant favorite hos Bean, men ellers findes de i flere varianter HER og HER. Flamingoudgaven findes HER

Problemet med at lytte til sine børns behov

Faste læsere vil vide, at jeg bruger en del mental energi på at forholde mig til mine børns behov. Ikke forstået på den måde, at de får lov at have styringen. Ikke i alle tilfælde, i al fald. Vi er forældrene, og det er vores job at sætte grænser og rammer. At guide og hjælpe og sige nej, når det er relevant og rigtigt. Eller når vi ikke orker at lege mere. Så sjovt er det heller ikke altid at forsøge at finde rundt i en kommanderende næsten-5-årigs prinsesseunivers.

Problemet med at lytte til sine børns behov er, at de med jævne mellemrum er noget nær modsætninger af ens egne behov. Ikke i det store perspektiv, vel? Ikke der, hvor det gælder. Dybest nede er behovet, at de er lykkelige. At de er trygge. Elskede.

Men i det små. Det mundane. Der kan være dybe kløfter mellem mit og mine børns behov.

Efter en lang påskeferie, efter dage uden for vante, hjemlige rammer og efter de første dage i dagpleje efter 10 fridage er Lillesøsters behov basale. Hun vil have sin mor.

ke-67-kopi

Photo credit: Frederikke Brostrup

Så sidder man der, helt flad efter de første (lange) arbejdsdage, og med et akut behov for at sidde stille i en lænestol og bare sidde. Og hører Lillesøsters rasende, frustrerede skrigen fra soveværelset mens Jonas forsøger at få hende til at falde til ro og i søvn.

Man sidder i 5 minutter inden man rejser sig med et suk og overtager putningen. For 8. dag i træk med et barn, der ellers langt om længe gerne ville puttes af begge forældre. Man rejser sig og kaffen, som man glædede sig til, bliver kold og trist og ikke til at drikke længere.

Det ville i teorien være så nemt bare at blive siddende. Hun ville give op på et eller andet tidspunkt. Græde sig i søvn med sin tålmodige, søde far ved sin side til at ae og kramme og forsøge at trøste. Vi kunne sagtens sætte hælene i og gennemtvinge et grådfyldt putteritual. På et tidspunkt ville hun resignere. Lære, at hendes behov – hendes gråd – ikke er noget, vi forholder os til, når det handler om sovetid. Men hvad er pointen i det? Hvorfor skulle hun græde, når jeg kan overtage og gråden vil stilne af.

På et tidspunkt er Lillesøsters verden igen vendt tilbage til normalen og hun vil kunne puttes af os begge igen. Indtil da rejser jeg mig fra den stol, jeg allerhelst vil sidde i, og ligger i en ikke decideret komfortabel stilling og aer hendes kind, til de brungrønne øjne falder i og den lille krop slapper af.

Fordi det er det, man gør for dem, man elsker allerhøjest i hele verden.

Hjemme

Ude godt. Hjemme bedst.

Vi har tilbragt påskedagene i det allermest vestjyske på et feriecenter med Jonas’ familie. Vi var samme sted for fem år siden, mens jeg var ret højgravid med Bean. I år var det hyggeligt og rart og afslappende. Siden sidst er der kommet fire børn til, så flokken af børnebørn tæller seks i alderen syv til halvandet og der er masser af legekammerater og fjollerier at lave.

Jeg har nærmest ikke set Bean de sidste fire dage – hun har leget på kryds og tværs med sine fætre og kusiner. Svømmet, bowlet, hoppet og leget. Tilbragt masser af tid med farmor og farfar. Blevet lidt forelsket i sin fars alleryngste fætter på 12. Min store, skønne selskabspapegøje har elsket hvert øjeblik. Lillesøster har tullet rundt blandt de større børn, leget ved siden af dem og deltaget på sin egen måde. Fundet sig i kram og aen fra sine store kusiner og sagt tydeligt fra, når hun ikke gad mere. Hun og jeg trukket os tilbage, når vi har haft behov for det. Tilbragt tid i vores eget lille hus og fået roen igen. Leget i stilhed, sovet middagslur. Strikket.

Måske gjorde det forskellen. Muligheden for at træde tilbage og ud af fællesskabet for en stund. Erfaring, selverkendelse og is i maven til at vælge det, der er bedst for mig, selvom det måske ikke er det mest sociale. Vi har snart kendt hinanden i 8 år, og det gør naturligvis også en forskel i forhold til at kunne være sig selv frem for at skulle agere på en måde, der er mere forventelig eller arbejde hårdt på at gøre et godt indtryk, som jeg gjorde i starten af vores forhold.

skaermbillede-2017-04-17-kl-7-57-53-pm

Jonas’ familie er dejlige mennesker og de er rare at være sammen med – men jeg trives dårligt med så mange omkring mig hele tiden i flere dage.

Lillesøster lader til at have det som mig. Mens Bean gladeligt tilbringer dagevis i konstant selskab og konstant aktivitet, så har hendes søster det bedst med at kunne træde ud af fællesskabet og ind i roen og nærheden. Lade op. Geare ned. Det har vi kunnet give hende fuldt og helt på denne ferie. Hun har selv markeret til og fra – og efter et stykke tids leg i vores hus eller en god middagslur, har hun hentet sine sko, gået ud mod fordøren og fortalt, at hun ville hen til farmor. Og spise. Hos farmor er der altid både noget lækkert at spise, legetøj og et stort kram.

Resultatet har været at begge børn og begge deres forældre har nydt påskedagene.

Dermed ikke sagt, at det ikke var dejligt at træde ind ad vores egen dør sent i går aftes. Hjemme er helle. Der er en særlig tryghed over der, hvor man bor. Man kan lade alle facader falde og bare være. Alle har været trætte i dag, men vi har simpelthen haft den mest stilfærdige, rare påskemandag. Pigerne har leget med og ved siden af hinanden med det meste af deres legetøj, mens vi på skift har pakket ud, vasket, leget med og lavet mad. Der har været en sjælden ro over hjemmet hele dagen.

Ingen af pigerne har haft behov for at komme ud eller for at der skulle ske noget. De sidste dage har været fyldt med spændende, gode oplevelser og mennesker. Nok til at i dag har været tilbragt i nattøj og sutsko. Med legetøj, bøger, fjollede grinelege og masser af kram. Og en kop kaffe i min yndlingskop.

Den travle mors guide til hudpleje – LactoClear til problemhud

[ ANMELDELSE ]

Jeg er doven, når det handler om skønhedsrutiner. Doven – og i tidsnød. To små piger giver ikke meget for min hudpleje og makeup. Jeg har på en god dag omkring 5 minutter til at få alt klaret. Fra vask til de sidste strøg med mascarapenslen. Jeg har hverken tid eller lyst til alt for mange produkter. Jeg vil have lidt, men godt. Det skal være effektivt, ordentligt og virke.

For lidt over en måneds tid siden udskiftede jeg min almindelige hudpleje med et helt nyt produkt og en anderledes, videnskabelig og målrettet tilgang til problemhud. LactoClear blev lanceret d. 10. januar i år og for nu at foregribe anmeldelsen og være lidt en spoiler, så er jeg nødt til at sige, at jeg er meget begejstret for resultatet og for produkterne i det hele taget.

lacto-1

Det er ikke noget, jeg råber op om normalt, fordi det faktisk er et ret ømt punkt, men jeg har siden teenageårene lidt af problemhud, og det er ligesom aldrig gået væk igen. Jeg har forsøgt at skære laktose og raffineret sukker ud af kosten, at spise meget sundt og probiotisk, drikke hørfrøolie hver dag og så har jeg gennem tiden brugt en mindre formue på hudplejeprodukter og behandlnger, der lover alt muligt godt. Intet har virket.

De fleste produkter til akne eller problemhud er ret krasse, fordi de har salicylsyre som virksom ingrediens. Salisylsyre er effektivt. Men det er en syre, og syre dræber alt, den kommer i nærheden af – resultatet har for mig alt for ofte været en hud i ubalance, fordi de gode bakterier udslettes sammen med aknebakterierne. Desuden har jeg tit oplevet svie og ubehag og efterfølgende rødmen i huden.

Jeg har aldrig fået en decideret pillekur hos hudlægen. Det er et aktivt fravalg, fordi jeg virkelig ikke har lyst til at udsætte min krop for den heftige omgang kemisk påvirkning, sådan en kur er. Fordi jeg efterhånden har sluttet (relativ) fred med, at jeg aldrig får perfekt hud. Gad jeg godt have det? Ja! Men det kommer ikke til at ske, og så må jeg arbejde med det jeg har i stedet.

LactoClear er ikke en vidunderkur. Det er til gengæld et videnskabeligt testet produkt (og her mener jeg for alvor videnskabeligt: LactoClear har været igennem et dobbelblindt, placebo-kontrolleret studie) og det er mildt og skånsomt. Teknologien bag er probiotisk, og LactoClear er udviklet af Cell Biotec, der mest er kendt for mælkesyrebakterier i bl.a. Duolac-produkterne, som vi er glade for herhjemme også. Én bestemt mælkesyrebakterie udskiller en såkaldt Laktopad, der er ekstremt smalspektret og kun dræber en lille håndfuld bakterier. Herunder P.Acnes bakterien. Med andre ord er det mikrobiologisk krig i huden; en slags droneangreb eller snigskytte, der målrettet går efter skurkene frem for at smide en klyngebombe med masser af collateral damage til følge.

LactoClear er en serie med en ansigtsvask, en mild peeling og en ansigtscreme. Det er cremen, der er det vigtigste og eftersom Lactopad’erne har en levetid på omkring 12 timer er det vigtigt at bruge den både morgen og aften. Har man en bums undervejs, så kan man også målrettet putte små doser creme på den i løbet af dagen. Produktet er så mildt at man ikke kan overdosere.

Jeg har ikke perfekt hud og jeg får stadig udbrud. Min hud er ikke i zen – det kunne sikkert blive bedre, hvis jeg sov mere og spiste mindre sukker, men sådan er virkeligheden ikke lige nu. Problemerne er blevet mindre overall og klarer hurtigere op. Jeg har brugt produkterne i et godt stykke tid uden at fortælle om det, fordi jeg gerne ville afprøve dem grundigt – også igennem et par cyklusser, fordi jeg (som sikkert også andre) oplever ret markant forskel på huden afhængigt af, hvornår på måneden, det er.

lacto-2Du kan finde et introduktionssæt – eller praktisk rejsesæt! – til 99 kr HER. Det er til 3 ugers forbrug og det burde være nok til at se, om LactoClear (også) er noget for dig.

Du kan også finde mere information HER eller melde dig ind i LactoClears Facebook-community HER

Påske-krea med børn – hvad skal vi lave?

Vi har faktisk holdt påskeferie siden fyraften i fredags – men den ‘rigtige’ påskeferie starter for de fleste i morgen, og så venter en håndfuld fridage med tid til noget af alt det, vi ikke når til hverdag.

Jeg har købt lidt ind til kreative påskeprojekter med Bean. Hun elsker det, og hun er også rigtig god til at koncentrere sig i lang tid ad gangen om syslerier. Det er meget lidt legetøj, hun kan bruge lang tid på – men hun kan sidde i flere timer i træk og tegne og male.
krea-2

Vi har (og skal) puste æg. Bean lo indtil hun fik ondt i mave og kinder, mens hun pustede hvider og blommer ud af æggeskallerne – og hun var virkelig dygtig til det! De pustede æg skal males og pyntes. Jeg har også planer om at dekorere nogle af dem med bladguld.

I Flying Tiger har vi også fundet ‘magnetpapir’ til at tegne og klippe sine helt egne magneter, hvilket er så hyggeligt, og en spirepose til at gro basilikum. Karsen er fra børnehaven, og Bean synes det er SÅ spændende at følge processen, så vi følger op herhjemme med flere spiselige planter.

Jeg har også været i den lokale krea-biks og købt papæg til at male på og små begynder-broderi-sæt til sommerhuset. Og så har vi heldigvis masser af gode malebøger og hvidt papir på lager.

krea

Older posts