Søstersolidaritet, velmente råd og en rædselsfuld aften

I går, for første gang, skulle jeg stå for at putte alle tre piger. Alene. Det havde jeg faktisk ikke set komme, før Jonas fortalte fredag morgen, at han jo skulle til skoleåret-begynder-igen-fest med sine kollegaer i forlængelse af dagens maratonmøder. Jeg husker første gang jeg skulle være alene om aftenen med to børn, og det var udfordrende nok. Det vil det være, så længe man har en lille baby, der ikke følger resten af børneflokkens aftenrutiner bare nogenlunde – og/eller som er en urolig og ked type, så snart vi rammer eftermiddagen. Det blev næsten ligeså slemt, som jeg havde forudset. Bare værre. Jeg vidste, det ville blive en hård omgang. E er så længe om at falde til...

Tør du lære af din baby? Om at lægge vaner fra sig og følge med strømmen

Som mor til tre troede jeg egentlig, jeg havde styr på det her med babyer og deres behov. Spise, sove, skifte, nusse. Done. Heldigvis lærer man så længe man lever, og det er efterhånden min erfaring, at jo mere man ser og lytter til sine børn, des lettere er det at afkode deres behov. Der er ingen af mine børn, der er ens – hverken i temperament eller i præferencer, når det handler om at sove. Det har jeg brugt den sidste halvanden måned på at lære, og jeg tror måske, lille M og jeg har knækket en kode, når det kommer til søvn. At alting så kan ændre sig om lidt, det ved jeg. Så må jeg lytte ekstra...

Mommy shaming i børnehøjde og den rigtige måde at håndtere babyer på

Mommy shaming starter tidligt. Åbenbart allerede i 3-års alderen, hvor dukkemødre kan skændes på livet løs om hvordan man bedst tager sig af sine plastikbabyer. Livet er af og til helt sort/hvidt når det ses fra en tre-årigs næsetip, og derfor har E haft lidt kontroverser i børnehaven siden sommerferien sluttede. Hun ved nemlig ALT om, hvordan man håndterer babyer, og det får de andre børn at vide, hvis de gør det forkert. Det starter åbenbart tidligt, det her med at ens egen måde er den rigtige og alle andre er galt afmarcheret. Sådan kan jeg også tage mig i at tænke, når jeg oplever andre, der håndterer deres liv og børn helt anderledes end os – men jeg holder...

At græde over spildt keramik – og af taknemmelighed. Noget om den perfekte kaffekop.

Kaffe er ikke bare kaffe. Lykkes det at finde den perfekte kop, skal man holde fast i den! Det er ikke noget at tage let på, selvom det for udenforstående ‘bare’ er en materiel ting. Det er ikke ligegyldigt, hvilken kop man drikker af. Især ikke med søvnunderskud og barselshormoner. For et par uger siden kom Jonas til at smadre min allerbedste, lyserøde yndlingskaffekop. Jeg ved slet ikke, hvorfor han troede, han skulle drikke sin kaffe af den, men det er en anden snak. Det var (naturligvis) et uheld, men ikke desto mindre et, jeg faktisk blev rigtig ked af. Ja, jeg er hormonel og alt sådan noget, men sandheden er, at i disse dage, hvor det ikke lykkes med...

Lyden af babygråd er ren tortur. Men man kan vænne sig til meget

Der er en årsag til at nogle bruger lyden af babygråd som metode til afhøring og/eller tortur. Der er en årsag til at babygråd kun optræder ganske kortvarigt på film og tv. Folk ville forlade salen eller skifte kanal hvis det blev ved. Der er forsket i det, og lyden af en grædende baby er en af de ultimativt mest stressende, der findes.  K græd og græd i timevis hver dag, til hun var over 4 måneder gammel. Nogle dage nåede vi op omkring 7 timer med gråd. Det var udmattende og rædselsfuldt og hvis fædre dengang var blevet screenet for efterfødselsreaktioner, så havde Jonas nok vist tegn på sådan en. Da E havde nogle dage og aftener med megen...
Older posts