Vinterferie. Mimbo Jimbo, kunst, date night, små madører og masser af tøffetid

Her er vores vinterferieplaner – måske I har nogle af de samme? Eller måske kan I finde noget inspiration til vinterferie i børnehøjde. I går fik hele min lille familie vinterferie. Både Jonas og de store piger har de næste 5 dage helt fri. Torsdag og fredag skal pigerne i hhv børnehave og fritidsordning, mens Jonas kan få forberedt de kommende ugers undervisning og rettet opgaver. Så går arbejdet ikke ud over vores eftermiddage og aftener, nemlig. Kender jeg mine børn ret, er de også ved at få lidt voksenkuller efter en lille uge sammen med os, så vi tror, det er den bedste fordeling for nu.  Der er allerede lagt en del hyggelige planer for ferien. For eksempel skal...

Der er så meget, voksne ikke forstår. Moluk og legemagi

Nogle ting forstår voksne bare ikke. Det tror jeg, de fleste børn kan tilslutte sig. Mon ikke også de fleste kan huske noget fra barndommen, der var MEGA-vigtigt, og som ens voksne simpelthen ikke fattede betydningen af? Det meste legetøj forstår jeg godt. Jeg fanger absolut fascinationen af fine og spændende kostumer, rollelegspotentialet i minikøkkener, dukker og timerne brugt med Playmobil og dyrefigurer. Af smukt trælegetøj, der taler til sanserne og æstetikken. Men små plastikdimser? Det fatter jeg ikke. Det gør mine børn til gengæld – og sikkert også dine! [Modtaget i gave] Moluk er et brand, der går hen over hovedet på rigtig mange voksne, men som til gengæld er fuldstændigt i øjenhøjde med små mennesker. Oogi, Plui og...

Det oversete barn – og de første 100 skoledage

Jeg har for mange børn og for få hænder i øjeblikket. Når éen får tænder og en anden er syg, så er der ikke helt samme tid til det tredje barn, der ikke gør så meget væsen af sig. Det er virkelig en udfordring, der kommer til at kræve at vi konstant er opmærksomme. Både nu og fremover. At skulle fordele sol og vind nogenlunde ligeligt er en balancegang, og det vil sandsynligvis være sådan, at vægtskålen altid tipper lidt til den ene eller den anden side. Min førstefødte føler sig en smule overset i øjeblikket. ‘Det er de små, der får AL opmærksomheden’, græd store K forleden. Det passer ikke, men jeg kan godt forstå, det kan føles sådan....

Når ulvetimer bliver til ulvedage – sådan skaber vi positiv kontakt i trodsalderen

Der er få ting, der er så træls i ordets mest jordbundne forstand som ulvetimen. Det tidspunkt på dagen, hvor alles energi er i bund og overskuddet roder rundt på gulvet sammen med nullermænd, afsparkede vinterstøvler og den lille legetøjsdims, som var megavigtig i morges lige inden alle skulle ud ad døren. I øjeblikket er ulvetimer blevet til ulvedage hos os, når den treårige kæmper for at finde sig selv midt i en trodsalder. Vi har indtil videre ikke set så meget til de ellers frygtede ‘terrible twos’, men jeg skal da lige love for, at vores to store piger er nogle hårde nysere, når de rammer deres treårs fødselsdag og træder ind i threenager-året. Det er drama på drama,...

Ikke nok mor og noget om kærlighed

Det er mit absolut vigtigste og mest udfordrende og smukkeste job at være mor til mine tre piger. De giver hver især så meget og lærer mig utroligt meget om mig selv. Set i det lange perspektiv, er det fantastisk. Også selvom det lige nu er rigtig hårdt. Af og til så føles det som om, jeg mangler et sæt hænder eller to. For eksempel ved puttetid, når min treårige siger sådan her… E: ‘Min mor skal putte mig’ Mormor: Ja, men hun putter jo M. Det kan vi ikke, for vi kan ikke amme hende’ E: ‘Når jeg bliver en voksen pige får jeg bryster. Så kan jeg give M mam-mam, og så kan mor putte mig’ Hun savner....