At træffe sine egne valg

Fastelavn er slut for K’s vedkommende. Det var en fin oplevelse og en lektie i at holde fast i sit eget valg. Det fyldte en masse for hende. Hun glædede sig til at vise sit popcorn-kostume frem, men det var alligevel en svær beslutning i takt med at de andre (piger) fortalte om hvilke prinsesser, ballerinaer eller enhjørninge, de skulle være. Så kom hun alligevel i tvivl. Havde lyst til at være en prinsesse også. Ligesom de andre. Det er svært at skille sig ud, når man er barn. Det er vel svært i det hele taget, men man lærer at holde ved sine (livs)valg med alderen og være tro mod sig selv. I al fald i mange henseender. Vi...

Anmeldelse: Slut fred med dit viljestærke barn

[ ANMELDELSE – bog modtaget som anmeldereksemplar ] Jeg har vist lidt frem på Instagram i januar, hvor jeg har læst mig igennem familierådgiver Smilla Lynggaards ‘Slut fred med dit viljestærke barn – og dig selv’, og I var rigtig (rigtig!) mange, der efterspurgte en anmeldelse af bogen og mine tanker omkring den. De kommer her. Lidt forsinket, for det har været en rigtig svær opgave. Jeg ville nemlig rigtig gerne skrive en bragende god anmeldelse med lutter roser, for jeg kan så godt lide konceptet og tanken bag bogen. Jeg kan rigtig godt lide, i hvor høj grad den er på barnets – og i forlængelse heraf – på familiens side. At man ikke er forkert som menneske, selvom...

… men hun har stadig bløde kinder og buttede hænder

Jeg ved ikke om det er den relative klarhed efter en lille uge med relativt god søvn, om det er sæsonernes snarlige omskiften eller lyset, der begynder at vende tilbage. Efter en lang, mørk og sygdomstung vinter synes jeg pludselig, at pigerne er blevet så store. Både min førstefødte, der om et halvt år er en skolepige, og som reflekterer, argumenterer og udviser så stor omsorg og empati for sin omverden. Som er lang og smal og som efter sigende ligner mig mere og mere – omend jeg ikke ser det selv. Jeg ser hende i stedet. Hendes træk, hendes temperament. Hendes interesser. Hun har knækket koden til at brodere og kan sidde i en hel time og nørkle med...

Om at ‘lyve’ på Instagram og en sygdomsplaget weekend

For lidt tid siden læste jeg et blogindlæg, som jeg egentlig synes var rigtig træls. Det handlede om at mange – undertegnede inklusive – vælger at dele en redigeret virkelighed på Instagram. Det er for så vidt ganske korrekt, på samme måde som vi vælger at dele en redigeret udgave af os selv og vores hjem, når klæder os på for at tage på arbejde eller til fest, og lige svinger en støvsuger inden der kommer gæster til middag. At det ikke er den fulde, hele sandhed, alle vælger at dele med alle andre på medier som Facebook og Instagram, tænker jeg egentlig er en selvfølge efterhånden. I al fald bør det ikke være en decideret overraskelse. Så vidt, så...

Problemet med minimalisme

… er egentlig slet ikke et problem. Snarere et vaskeægte #firstworldproblem. En slags ikke-problem, som jeg ikke desto mindre har brugt noget tid på at indlære. Siden jeg gik igang med at rydde op og rydde ud i vores ting og digitale rod sidste efterår er jeg ligeså stille blevet mere minimalistisk. Jeg bliver sandsynligvis aldrig en rigtig purist, der kan nøjes med et hjem med 200 genstande i. Jeg synes, det kan se vanvittigt smukt og inspirerende ud med rolige flader og organisk minimalisme, men vi bor to akademikere sammen, der begge har en stor samling af bøger. Vi har to børn, der har lyst til og brug for legesager og vi har mange billeder og grafik, der gerne...
Older posts