Bo uden rod med børn

Skal man partout bo i en rodebutik, fordi man har børn? Jeg faldt over en tråd på Facebook, hvor familier (og særligt mødre), hvis hjem er ryddelige og nydelige, blev anklaget for at sætte børnenes behov på standby for at opretholde illusionen om det perfekte. Hvad er nu det for noget? Hvilken regel siger, at ens hjem SKAL være rod fra ende til anden, når der er børn i husholdningen? Sådan er det i al fald ikke her. Bevares; der er bestemt ikke altid ryddeligt og vi bor absolut ikke i en artikel i et boligmagasin… selvom jeg godt gad det. Jeg gider derimod ikke et hjem, hvor der er bunker af alting alle steder og hvor ingenting har en...

DIY fastelavnskostumer – hjemmelavet regnbue for ingen penge

Mon også I er en masse derude, der skal sende fastelavnsudklædte børn afsted mod dagplejer, vuggestuer, børnehaver og skoler på fredag – eller mandag? Og måske endda har fastelavnsarrangementer i weekenden også? Jeg kan se, at både hos Heidi og Bjarne på Saxogade og hos Karrusella i Jorcks Passage er der linet op til udklædningshygge på lørdag. Det er så hyggeligt at få lov at klæde sig ud en hel dag og lege sig ind i sin rolle. Jeg elskede det. Og min mor syede og fremstillede alt fra Rødhætte til Pippi (med verdens tungeste garn-paryk, der må have krævet mindst 3-4 nøgler orange garn!), fe med spids hat, indianer, gammel dame, snedronning og can-can pige til min søster og...

Det skal vi lave i vinterferien. Tøffetid, krea, kunst og lækkerier

Egentlig er der ikke så langt mellem juleferiens afslutning og vinterferiens begyndelse, men i mørke og kulde og blæst og regn føles det som mere end velkomment med en pause fra hverdag for os alle. Vi skal ikke noget vildt, for jeg har ret beset jo ikke ferie. Men vi skal bruge mere tid sammen end vi plejer, og vi skal gå på opdagelse i nogle af de fine åndehuller, byen byder på. Det er blandt andet derfor, vi elsker at bo herinde. Vi skal have tid til at sysle og nusse rundt i hyggetøj hjemme. Lave kreaprojekter i børnehøjde. Tage forbi Torvehallerne og smage os igennem standene. Ligesom sidste år kan man købe en madbillet til børn, der fører...

Min førstefødte. Indre uro og ydre glæde

Der er ingen større omvæltning, jeg kender til, end at blive mor. Intet, der helt på samme måde vender op og ned på alt i livet. Ikke mindst ved det første barn, som katapulterer éen ind i en verden og virkelighed, der er markant anderledes end noget før og efter. Og ind i en kærlighed, der vokser sig større end man troede, den kunne være. Mere grænseløs, mere absolut. Nu siger jeg ‘vokser’, og det er med fuldt overlæg. For mig kom moderinstinktet med den positive graviditetstest og blev cementeret ved fødslen. Den altovervældende opgave at beskytte og tage vare på mit barn. Kærligheden kom efterhånden. Vi voksede ind i hinanden og lærte hinanden at kende. Kolikken aftog og smilene...

Mit egenrådige, empatiske midterbarn

Af og til får jeg spørgsmålet om, hvordan det er at have tre børn. Om det er nemmere eller sværere eller det samme som to. Der er ikke et entydigt svar. Hverken for mig eller for nogen andre, for moderskabet er en absolut individuel oplevelse og børn er absolutte individer. Der er til gengæld også grundlæggende ligheder og genklang på tværs af landegrænser, generationer og gennem skærmene. På mange måder er det ikke mere vanskeligt med tre end med to. Man er vant til at jonglere mellem behov, vant til at balancere logistik, vant til at måtte dele sol og vind. Men alle de ting bliver ikke ligefrem mindre komplicerede af at tilføje et ekstra barn. Personligt har jeg hvilet...