Who ARE you?!

Gennem hele vores karriere som forældreteam, har søvn været noget af det, der har fyldt mest hos både Jonas og jeg. Måske mest mig, fordi det trods alt er mig, der har taget hovedparten af de søvnløse nætter. Helt biologisk og lavpraktisk fordi jeg har ammet, men også fordi det har været mig, pigerne har krævet om natten – og fordi jeg er markant bedre til at blive vækket om natten end Jonas. Fx er jeg i stand til at vågne og fungere nogenlunde rent kognitivt. Med K overgav vi os fuldt og helt til samsovningen, efter at have kæmpet med uendelige putteseancer, og det gav og giver stadig enormt meget mening for mig at samsove med små børn, så...

Wardrobe goals: Capsule wardrobe

I forbindelse med at vi byttede om på soveværelse og børneværelse, sløjfede vi et helt klædeskab. Pigernes. Det giver mildt sagt lidt udfordringer i forhold til opbevaring og logistik at få fire menneskers garderobe samlet i et enkelt skab. Samtidig har det været lidt en øjenåbner. Selvom jeg ikke synes, at hverken vi eller pigerne har vanvittigt meget tøj, så er det alligevel mere end vi reelt bruger. Det er helt fjollet af mange forskellige årsager. Dels er det spild af penge at fylde garderoben med tøj, der aldrig bliver brugt – og dels fylder det. Fysisk, naturligvis, i form af overfyldte hylder og skuffer, men absolut også mentalt. Hver eneste morgen, når vi skal dagens outfits er det (for)...

Alt er relativt

“En hård fødsel” Sådan siger man om noget, der har været en stor, vanskelig opgave med forhindringer undervejs. En hård fødsel. Jeg har været velsignet med to fantastiske fødsler. De har krævet arbejde, koncentration og – bevares! – man kan godt mærke veer. Men hårde? Nej. Vi taler i stedet om en hård putning i øjeblikket. For begge piger, desværre. Lille E var syg i sidste uge, og det har åbenbart sat sig i putninger med skrigeri og uro. Hun vil være tæt, men ligge selv, aes men lades være i fred. I bund og grund ved hun ikke selv, hvad hun vil, og det gør det lidt svært at hjælpe hende effektivt. Det er stadig og igen mere end svært...

Nothing is ever really lost…

Hvis det er sandt (og erfaringen fra denne husholdning viser, at det er sandt), så er fjernbetjeningen til vores Apple TV hermed blevet væk. Helt væk. Det er et mysterium. Ingen af os har nogen anelse om, hvor den lille dims er blevet af, og jeg kan afsløre, at K og jeg var tæt på et kollektivt grådsammenbrud i går eftermiddags, indtil jeg fandt en app, der gør min telefon til en remote. Den er hermed officielt blevet døbt ‘Super-Telefon’ af K. Det er helt skørt, hvordan jeg lever i en familie af mennesker, der ikke kan finde ting, der ligger enten lige for næsen af dem eller som nummer to genstand i en bunke 2 grader til venstre for deres...

Hvad mødre gør for deres børn

Moderkærligheden er en underlig størrelse. Den er der bare, lige pludselig, sammen med et instinkt, der ikke er til at undertrykke, og som er enhver løvinde værdigt. Et intenst, altoverskyggende behov for at tage vare på sit afkom. Jeg tror først, man for alvor forstår omfanget, første gang man selv oplever det. At få sit barn i favnen er en overvældende oplevelse. En bølge af ansvar, der kan føles kvælende til tider, men som for evigt er en del af min eksistens, og som kommer rullende i større eller mindre voldsomhed igennem resten af mit liv. Det kan godt være, at ammehjernen glemmer ordet for køleskab, men den registrerer de mindste ændringer i barnets tilstand og humør. Moderskabet er fyldt...
Older posts