Behind the scenes på Østfronten

Jeg tænkte over det i går, mens jeg postede et billede af mit matchende strikketøj og eftermiddagssnack på Instagram (@ostfronten). Det dér med glansbilleder. For der er jo ingen, der kan se på det billede, at jeg har sovet i noget der minder om 1-times søvnintervaller i 3 døgn. (Vi siger tak til en kombineret indsats fra Bean og Lillesøster) Eller at det tog 30 minutter at gå de sidste knap 500 meter hjem fra børnehaven i går, fordi Bean blev så rasende over… et eller andet?, at hun hele vejen fra Østerbrogade råbte og skreg, at jeg var dum og at jeg skulle gå min vej. At det tog omkring 10 minutter at krydse en lille vej, fordi jeg (som den...

Børn er dejlige

Alle dem, der synes det er totalt LOL’eren at blive skreget ind i ansigtet i 5 stive minutter, må gerne afhente en 3,5-årig her på matriklen ved førstkommende lejlighed. (Det er naturligvis også helt vanvittigt at bede barnet om at gå på toilettet inden sengetid med sædvanlig varsling, så på den måde var jeg selv ude om det) Sådan skrev jeg i går. Oh joy. Af og til er det ret op ad bakke med threenagers. Der er afsindigt mange følelser, der raser i Beans krop i øjeblikket. Det gør hende mildest talt utilregnelig, og særligt hende og jeg har mange konflikter. Jeg satser stærkt på, vi får dem overstået nu, så teenageårene bliver milde og rolige (as if). Som...

Halloween, flagermuseprinsesser og mareridt

I børnehaven har de hele den forgangne uge snakket Halloween. De har klippet græskar, spøgelser og flagermus – og pyntet dem med pailletter efter devisen ‘more is more’. Fredag var alle forældre inviteret til uhyggelig forældrekaffe og vi så børnene spille teater om en heks og hendes kæle-edderkop (I ved, ham dér Peter Edderkop, som man også kan synge om) Der var pyntet op i hele børnehaven og lavet lækkerier. Alle børn var klædt ud – Bean var den skønneste flagermuseprinsesse og havde haft kostumet på hele dagen. Hun var SÅ stolt af det og er vist ret meget ombord med hele Halloween-konceptet. Til gengæld så er hverken hun eller vi fan af den drøm, hun har i øjeblikket. Den er...

She’s only three and a half for such a little while…

… jeg ved godt, jeg har postet noget lignende før. For lige præcis et år siden, faktisk. Nu er hun ikke to og et halvt, men tre og et halvt – og på vej til at blive selvstændig for alvor. Hun kan det meste selv, min store Bean. Hun vil også det meste selv. Rollen som storesøster har for alvor sat i relief hvor stor min ældste datter er blevet. Hun er i den grad vokset med opgaven og forstår, accepterer og anderkender at hendes behov ikke nødvendigvis – i al fald ikke altid – kommer i første række. Hendes omsorg for andre og specielt sin søster får moderhjertet til at svulme af stolthed. Hendes hjerne indeholder undren, overvejelser og kommentarer...

Lotte Heise på speed og nye tumlerier

Bean er forbasket sød, skæg, kløgtig, modig og kærlig sådan i det hele taget, men hvor ville jeg ønske, hun havde et stadie og et lydniveau et sted mellem 0 og 100. Det er enten eller med hende. Når hun er vågen, er hun en veritabel Lotte Heise på speed. Komplet med non-stop skærebrænderrøst. Jeg ved ikke om hun altid har talt så meget (siden hun begyndte at tale, altså!), eller om det er kommet i løbet af de sidste måneder. Forstå mig ret. Jeg elsker at høre hende udfolde og udforske sproget – at tilegne sig det og gå på opdagelse i udtryk og nuancer. ‘Øv, hvor er det simpelthen bare noget værre møgvejr i dag’, røg det for...