Bøger, der lærer dig noget om dem, du elsker

Vi er egentlig ude over den lyserøde fase med K. Den periode, som mange med piger i børnehavealderen oplever, hvor ALT helst skal være lilla eller lyserødt og ALT helst skal være kjoler. K har udlevet (og jeg har overlevet) den del af barndommen nu, og heldigvis er vi nået dertil, at mange farver er flotte og seje og at bukser ligeså vel som skørter kan være dagens outfit. Helt færdige med det lyserøde er vi dog ikke. Lige pt. er der to lyserøde bøger, jeg synes fortjener en plads på bloggen. For selvom de er lyserøde udenpå, er de hverken hvinende sukkersøde eller tuttenuttede indeni. Tværtimod er det begge bøger, der giver mulighed for at blive klogere på nogen...

Så stor og dog så lille

Elskede Bean. Store, lille menneske. Det er hårdt at være fem år af og til. Det er nogle gange så hårdt, at man kan komme til at græde ved middagsbordet over at man er træt. Fem år er stort og du er god til at være stor. Rigtig god. Du ved og forstår så meget. Du har et kæmpe ordforråd opbygget gennem de sidste tre års endeløse talestrøm. Du kan hoppe og løbe og klatre ligeså godt som dine veninder på legepladsen, der er flere år ældre. Du kan bruge timer på at tegne og du bliver dagligt dygtigere og mere detaljeret i dine skildringer af virkelighed og fantasi. Du er fem år, og du er stor. Men når man er fem år,...

Skumfidus eksperimentet

Hele torsdag formiddag har Bean, Jonas og jeg tilbragt på Institut for Psykologi. For snart 5 år siden deltog vi i et spændende forsøg om det førsproglige barns tilknytning og omsorgsrelationer – og ved både 2 og 3 år har vi været til opfølgende besøg. Data fra det oprindelige forsøg er i dag ved at blive udrullet i samarbejde med sundhedsplejen i Københavns Kommune for at støtte og hjælpe mødre (og fædre) med efterfødselsreaktioner. Dagens besøg var 5-års opfølgningen, og Bean klarede tre timer i stiv arm. Øvelser, historiefortælling, kognitiv problemløsning, fri leg. Hun elsker det og hun havde en fest. Forinden havde Jonas og jeg svaret på alenlange spørgeskemaer. Sidste test var skumfidus-udfordringen. I ved. Den her: Bean fik stillet...

She’s only four and a half for such a little while

I søndags blev Bean 4,5 år. Og jeg glemte det helt. Midt i vintertid og de hidtil frugtesløse forsøg på at indhente næste 2 ugers søvnunderskud. Eller, for mit vedkommende, 15 måneders søvnunderskud. Men hun fortjener et dedikeret indlæg, min Bean. Min store, lille pige, der altid taler og altid forundres og fortolker den verden hun indgår i. Som tilegner sig kundskaber med lynets hast og hvis store hjerte og empatiske, ligefremme væsen er en kilde til evig glæde og stolthed. ^^Ansigtsmaling fra børnehaven og den fineste kjole, der er godkendt af Bean. Jeg har ikke kunnet finde den på en dansk webshop, men den er tilbage i få størrelser på Iglo+Indis egen shop HER. Hun har også denne bluse,...

Den sejeste 4-årige, jeg kender

Da Bean vågnede i morges, var det første hun sagde, at hun “fuldstændig glædede sig til at komme til lægen” I går aftes læste vi om, da Totte skulle vaccineres, måles, vejes og hoppe hos lægen, og hele dagen har hun set frem til at vise vores søde læge, hvor højt hun kan springe i vejret. Hun blev målt (108 cm – 8 cm siden sidste år!), vejet (16,8 kg) og fik undersøgt syn og lyttet på hjerte. Både lægen og hun selv havde stetoskopet i ørene og hun stod helt koncentreret og hørte sit eget hjertes rytme. Så skulle hun stikkes. Hun valgte selv arm, valgte selv, at hun gerne ville kigge med og undersøgte den lille ‘perleplade’ som lægen...
Older posts