6

I går kunne vi fejre 6 års jubilæum som forældre og K kunne fejre den fødselsdag, hun har set frem mod og talt ned til så længe. Det blev – hånden på hjertet – den dejligste dag længe og en af de bedste fødselsdage, jeg husker. Den var faktisk helt perfekt, og det var i nogen grad på grund af planlægningen, men i højere grad på grund af fødselaren selv. Vi startede dagen tidligt, for det er ualmindeligt svært at sove længe på sin fødselsdag. Nattekrøllet hår og kram fra søvnvarme børn sammen med sang og flag satte stemningen for både morgenen og resten af dagen. Hun havde ønsket sig bacon og æg og ‘det dér gode yoghurt, de har...

DIY fastelavnskostumer: Popcorn og Frida Kahlo

Det er fastelavnstid og dermed også tid til at finde på udklædning til store og små børn. De første par år syede jeg selv kostumer til K og brugte en maaaaasse tid på det. Men. Efter at have eksekveret et helt piratkostume efter udtrykkelig bestilling blot for at se det afvist og slået af et 100% polyesterkostume til en flad 5’er i genbrugsen lagde jeg kostume-design på hylden. Indtil i år, faktisk. De sidste 3-4 år har Jonas stået for indkøb af kostumer i diverse legetøjsbutikker sammen med K, og de har hygget sig med det – men i år vil K gerne være noget, som mildest talt ikke hænger på bøjlerne rundt omkring. Hun vil være et bæger popcorn....

Fra afmagt til afklaring – en god dag mod alle odds

Moderskab – forældreskab – er en konstant øvelse. Der er ingen facitlister, ingen andre end dig der har ansvaret, og det er 100% sikkert, at du kommer til at gøre et eller andet forkert, som dit barn vil huske hele sin barndom og måske resten af sit liv. Uden at ville det. Jeg har altid de bedste intentioner, og jeg bestræber mig hver dag på at være den allerbedste mor, jeg kan være, for mine to piger. Men jeg er også bare et menneske, og som alle andre mennesker har jeg fejl og mangler. Jeg er stædig, jeg kan blive hidsig og være stejl. Jeg begår fejl. Træffer forkerte beslutninger og får sagt tingene på en uhensigtsmæssig måde. Jeg lærer...

Store piger og særlige oplevelser

Det slog mig i dag, hvor store mine piger er ved at blive. Begge to. K er taget til provinsen for at have et par julehyggelige dage med mormor og morfar, men forinden var hun med sin far i Tivoli for at indsnuse stemningen – og prøve et par af deres yndlingsforlystelser. Hun elsker især den 100 år gamle rutschebane. Bjergrutschebanan, som hun kalder den. ‘Far? Må jeg godt prøve den selv?’, spurgte hun i dag. Det måtte hun godt. Hun er stor nok ifølge højdemåleren. Og sig selv. Og sin far. Umiddelbart havde hun fået et nej fra mig, men så var det jo heldigt, at jeg var hjemme med E. ‘Sidder du alene?’, spurgte vognstyreren min store, lille femårige....

7. uge med sygdom

Vi troede lige. Energiniveauet havde været stigende siden torsdag og appetitten på vej tilbage. Vi lod endda skuldrene sænke lidt tættere ned på deres normale niveau og forestillede os en uge uden kig i kalendre og afvejningen af hvem der havde mindst på dagsprogrammet eller hvem der lettest kunne aflyse dagens planer. Hvem der kunne flexe timer, lave aftaler med kollegaer og bruge omsorgsdage eller købe sig fri for egen regning. Vi troede lige, at vi kunne have en helt almindelige børnefamilieuge for første gang siden før efterårsferien. Indtil E stod op fra sin middagslur med blanke øjne, blussende kinder og varm pande. Indtil hun brugte resten af dagen på at hvile sig eller sidde på mit skød. Vi går...
Older posts