Sunde vafler til aftensmad

Som nogle af jer måske så i går på Instagram, så var der vafler på middagsbordet herhjemme. Det er egentlig noget, jeg længe har villet lave, men af og til tager tingene længere tid end planlagt.

Bean var aldeles ombord med idéen og var med til at udtænke fyldet til vaflerne ‘Babyspinat, mor. Og søde tomater. Mmm. Og adokado.’. Lillesøster følger glad med på de fleste planer (bortset fra soveplaner…). Jonas var som altid skeptisk over for at introducere nyt. Vi har kendt hinanden i 8 år om en god uges tid. Hvornår lærer han, at alle mine idéer er gode?

På opfordring kommer her mit bud på sunde aftensmadsvafler.

18033581_10158511163115375_4588217668500778468_n

Disclaimer: Jeg slumper mig som regel frem til selve vaffeldejen, fordi jeg efterhånden har en god fornemmelse af hvor tyk eller flydende den skal være, så alle mål er ca.-mål! Mærk dig frem, når du laver din egen dej. Måske skal der lidt mere mel eller lidt mere mælk i.

Vaffeldej:
100 g smeltet (og afkølet) smør
3 æg (m/l)
3 dl mælk
4 dl melprodukter (jeg lavede en blanding af 50% hvedemel og 50% havregryn/grahamsmel)
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
Evt. skyllede og finthakkede eller blendede babyspinatblade.

Bland de tørre ingredienser godt sammen først og tilsæt derefter mælk, æg og det afkølede smør. Rør godt rundt og lad dejen stå ca 30 minutter og komme sig. Hvis du vil have spinatvafler (og det kan anbefales, for de smager smaddergodt), så bland de hakkede spinatblade i dejen til sidst og rør rundt til det er jævnt fordelt.

Lillesøster hjalp med at lave dejen. Hun kunne hælde ting op i skålen med lidt hjælp og var med til at holde fast i piskeriset undervejs.

Fyldet kan man gøre med som man lyster. Vi havde en skønsom blanding af alt muligt.

Babyspinatblade, rødbedespirer (for både farve, finhed og saftigt knas), søde datterinotomater, avokado. Mozzarella, en rest creme fraiche og ditto hytteost. Røget laks, kogte vagtelæg (hvilket er noget pjat – men bare så fint og hyggeligt at spise. Almindelige æg kan snildt bruges i stedet) og stegte kyllingebidder marineret i en honning-soya-blanding.

Mens dejen hvilede arrangerede Bean alle grøntsager og skar mozzarellaen.

Jeg elsker at bage vafler frem for pandekager, fordi dejen mere eller mindre passer sig selv – og dermed er der også tid til at koge vagtelæg og stege kylling mens vaflerne bages. Så er det bare om at få alting på bordet og bygge sin egen yndlingsvaffel.

17990675_10158511162670375_2165344179227009853_n

Vi har allerede nu talt om, hvad fyldet kunne være næste gang. Chorizo og spanske smage, indisk tandoori eller måske mexicansk. Orange græskarvafler, lilla rødbedevafler og røde tomatvafler. Mulighederne er nærmest uendelige. Inspiration til at få vaflerne på middagsbordet kommer i øvrigt fra søde Camilla, der altid er garant for mundvandsfremkaldende vaffel-idéer.

Mandagsfredag og nyt yndlingshårgrej

Lillesøster har været ked af det, urolig og brokket sig det meste af natten til fredag, så jeg har været træt på den dér særlige kvalmende måde, jeg kan huske tilbage fra da Bean var baby og nægtede at sove nogensinde. Jeg startede arbejdsdagen med at sætte alarmen igang og stod i over 30 sekunder og stirrede vantro på alarmen, før jeg fik åndsnærværelse nok til at slå den fra og ringe til alarmselskabet for at melde min egen fejl-404. Alarm-Reinhardt var gemütlig og noterede ‘menneskelig fejl’ og ønskede en god fredag.

Så det.

Jeg kører den ind med rigeligt kaffe. Og cola. Og omtrent et kilo blandet slik. Det er vel fredag. Der er endda planlagt vafler til aftensmad, så på den måde satser vi på at slutte dagen i plus.

Bean er i al fald i plus. Dels over vaffel-som-aftensmad-konceptet. Dels over noget nyt hårgrej, som reder filtret hår ud UDEN at trække og hive. Hårbørstning er relativt ofte et konfliktområde herhjemme og som regel er det noget, der skal forhandles på plads. Selvom Bean ikke just er det mest hårfagre barn, så formår hun alligevel i løbet af en dag og især i løbet af en nat at skabe en ret imponerende fuglerede i baghovedet. Så hermed et tip givet videre til andre derude, der døjer med filtret hår og hårbørstnings-issues. Det fungerer også til voksenhår, naturligvis.

18010187_10158511163110375_6548223155058571032_n

Tangle Teezer-børsten kan rede den slags ud nemt og helt uden det brok og ‘av’-udråb, der ellers normalt følger med en grundig hårbørstning. Jeg glæder mig til at prøve den mere af – bl.a. i vådt hår også – men indtil videre er vi ret overraskede på den positive måde. Både Jonas og jeg var skeptiske og vi forstår ikke helt hvorfor det virker. Vi kan bare konstatere, at det gør det.

18034169_10158511163105375_1912628147969948208_n

At den også er med pink børster og fint flamingoprint gør den til en instant favorite hos Bean, men ellers findes de i flere varianter HER og HER. Flamingoudgaven findes HER

It’s all good

København er et fantastisk sted, når den gamle dame vågner op i forårsklæder. Solstråler med et strejf af varme og hvisken om lune sommernætter, spirende grønt i alle parker og sprækker i murstenene og liv overalt.

I weekenden snusede vi til foråret og solskinnet, Bean og jeg, da vi trillede ud i vores bydel på jagt efter stort og småt. Med tid til at tale sammen, til at fjolle og gå hånd i hånd – bare os to. Hun nyder at have tosomhed, min store pige. Hun elsker sin søster til månen og tilbage, men hun elsker også at have os for sig selv af og til. At være hende, der er i fokus.

Jakken er en genganger fra sidste sæson, og den passer heldigvis stadig. Strygemærkerne er loppefund og de blev sat på lørdag morgen, så jakken kunne komme i brug hurtigst muligt. Jeg har zigzagget hele vejen rundt i kanten på min arvede og særdeles trofaste Pfaff fra 1976 for at sikre at de ikke ryger nogen steder. Man behøver ikke opsøge kriser, ligefrem.

img_3337Jakken er en gammel model fra Zara. Lignende her. // Sweatshirt fra Iglo+Indi med søpapegøje på maven // Nederdel er en gammel model fra COS i uld. Lignende her

Over de sidste måneder, i perioder, har Bean været stridere end strid. Brokket, opsøgt konflikter og været i grundlæggende dårligt humør. Nu er vi i en mellemperiode med solskinshumør og vi nyder det alle sammen. Også Bean, der godt selv ved, når hun har været gal og strid – og som i den grad godt ved, hvis vi har været uvenner.

Vi fandt et par ekstra tøsefine strygemærker og et stykke stof til en dansenederdel i den lokale stofbutik inden turen gik videre til Trafiklegepladsen og at øve sig i at række hånden ud, når man drejer på en cykel.

Forår i København er måske min yndlingsårstid. It’s all good.

5 år om 4 uger

Lige om lidt bliver Bean 5 år. Om en måned, for at være helt præcis. D. 30. april 2012 besluttede hun sig for at det var hendes fødselsdag. En solskinsvarm og mild mandag morgen. Siden viste hun sig at være knap så mild af sind, men til gengæld både kløgtig, kærlig, tydelig i sine behov og skæg.

Hun glæder sig. Hun har længe sagt, at hun var ‘et halvt fire’, men nu fortæller hun gerne både os og fremmede, at hun lige om lidt er fem år.

På opfordring fra sin far har hun tegnet og skrevet en ønskeliste – men faktisk virker hun ikke specielt optaget af det med gaver (endnu. Det kommer måske om et par uger). Til gengæld har hun i flere måneder vidst hvilke kager, hun kunne tænke sig at fejre dagen med. Hun er i udpræget grad sin mors datter på det punkt.

Vi skal have kartoffelkage, som hun kastede sin kærlighed på efter et afsnit hvor Mette Blomsterberg fremstillede en. Jordbærkage. Måske også en lagkage.

Hun er ikke begyndt at tale om gæster endnu eller noget andet fødselsdagsrelateret. Jeg er ret vild med, hvor lidt det materielle fylder hos hende. Lige nu handler det allermest om at blive 5 og skulle ned i storegruppen i børnehaven. Det fylder ret meget at være en af de store. Jeg synes det er så fint, og det er herligt at følge med i hendes udvikling, men SÅ stor behøver hun altså heller ikke skynde sig at blive.

almost-5

Hun elsker gaver og hun kommer til at blive superglad for at skulle pakke ud og blive fejret – det er bare ikke det vigtigste. Hun ønsker sig brændende en Belle-kjole efter vi har set den nye Disney-film og den efterhånden gamle tegnefilm. Jeg lurer på kjolerne fra Wheats skønne Disney-kollektion – særligt den her. De er fine nok til at være udklædningskjoler og i bomuld og et snit, så de også sagtens kan bruges til hverdag. Hun har allerede Elsa-kjolen fra efteråret og den har i snit været på en gang om ugen det sidste halve år. En ny cykelhjelm er også på ønskelisten. Et armbånd i guld (?!). Kondisko ’så jeg kan løbe rigtig hurtigt, mor! Ligesom dig’ Og så mangler hun decideret strømpebukser, leggings og sokker (i str 30!) til sommer. Hvis jeg skulle bestemme, så skulle det være knæsokker. Med hulmønster. Der er bare noget virkelig fint over børneben i knæsokker. Noa Noas udgave er ret fin.

Noget om olivengrene

I går var Bean vred på mig. Rasende, faktisk. Så gal at hun ikke ville sige endsige kysse farvel om morgenen, og jeg skulle i HVERT fald ikke hente hende fra børnehaven. Hun foretrak at blive hentet meget sent af sin far frem for af mig til sædvanlig tid. Selvom vi forklarede hende, at hun ville være en af de sidste i børnehaven. Det var hun helt med på. Alternativet var åbenbart markant værre.

Det handlede om en kjole. Som hun ikke kunne finde og som vi mente måtte være fra sommeren og dermed for lille og ikke længere i skabet. Hun rasede og forsøgte frustreret at fortælle hvilken det var. Vi forsøgte tilsvarende pædagogisk at fortælle, at en sådan kjole ikke længere eksisterede.

Det lyder banalt, men når man er knap 5, er det virkelig et stort problem. Tydeligvis.

Hun blev hentet sent (omend hun bemærkede, at hun faktisk slet ikke var den sidste i børnehaven kl lidt i fem), spiste middag sammen med underboerne og nåede derfor kun lige at se mig en time inden sengetid.

I morges fandt hun selv tøj. Bukser og en bluse. Kender man Bean, ved man, at det er den største, frodigste olivengren, der findes. Hun er barnet, der med vold og magt skal tvinges i andet end kjoler og til nød nederdele. Bukser er nogenlunde det værste hun ved, men hun ved til gengæld også, at hendes far og jeg synes at de klæder hende fantastisk godt og at hun ser både stor og sej ud med bukser på. Så. Bukser og bluse var det i dag. Jeg forstod det godt. Det var ikke nødvendigt med ord. Af og til taler handlinger tydeligere.

ke-72-kopi

Vi har haft den skønneste dag. Jeg hentede hende tidligt, fik en smuk perlekæde og vi brugte et par timer i køkkenet på at bage fødselsdagskage og boller, inden huset blev fyldt af min søster, mine forældre og Jonas og Lillesøster. (Mit mindste menneske kunne i øvrigt næsten ikke være i sin krop af glæde over at se mormor – men mere om det en anden gang) Faktisk fortalte Jonas, at olivengrenen var vokset frem allerede i går, da de kom hjem fra børnehave. Der var en ledig plads i cykelstativet både ved siden af hans og min cykel, men Bean valgte pladsen ved min.

Kjolen? Den fandt hun på en bøjle, hvor den hang inden under en anden kjole. Hun vidste nøjagtig, hvilken det var, og hun havde naturligvis ret. Den var der. Hun fik en uforbeholden undskyldning for at jeg ikke havde troet på hende.

I morgen har jeg fødselsdag. Denne aften, for 33 år siden, var mine forældre i teatret og se ‘Da jazz’en kom til byen’ – min mor med begyndende veer, men de blev og så forestillingen. Nu havde de jo billetterne, du ved. Da natten blev til tidlig morgen var de blevet forældre og min historie begyndte. I morgen vender den endnu et blad, og
 jeg ved allerede at det bliver en god dag.

Older posts