Store piger og særlige oplevelser

Det slog mig i dag, hvor store mine piger er ved at blive. Begge to. K er taget til provinsen for at have et par julehyggelige dage med mormor og morfar, men forinden var hun med sin far i Tivoli for at indsnuse stemningen – og prøve et par af deres yndlingsforlystelser. Hun elsker især den 100 år gamle rutschebane. Bjergrutschebanan, som hun kalder den. ‘Far? Må jeg godt prøve den selv?’, spurgte hun i dag. Det måtte hun godt. Hun er stor nok ifølge højdemåleren. Og sig selv. Og sin far. Umiddelbart havde hun fået et nej fra mig, men så var det jo heldigt, at jeg var hjemme med E. ‘Sidder du alene?’, spurgte vognstyreren min store, lille femårige....

7. uge med sygdom

Vi troede lige. Energiniveauet havde været stigende siden torsdag og appetitten på vej tilbage. Vi lod endda skuldrene sænke lidt tættere ned på deres normale niveau og forestillede os en uge uden kig i kalendre og afvejningen af hvem der havde mindst på dagsprogrammet eller hvem der lettest kunne aflyse dagens planer. Hvem der kunne flexe timer, lave aftaler med kollegaer og bruge omsorgsdage eller købe sig fri for egen regning. Vi troede lige, at vi kunne have en helt almindelige børnefamilieuge for første gang siden før efterårsferien. Indtil E stod op fra sin middagslur med blanke øjne, blussende kinder og varm pande. Indtil hun brugte resten af dagen på at hvile sig eller sidde på mit skød. Vi går...

Kålchips, åkander og whiskysuppe

Ud fra hvad pigerne fortalte, så var det en dekonstrueret menu af Michelin-karakter, der blev indtaget helt uden voksne i går aftes. Jeg vover pelsen, og siger, at de muligvis kløjs lidt i hukommelsen, men faktum er, at Smagens Time på Fishmarket var en vidunderlig oplevelse. Vi skal uden tvivl have billetter igen næste år. K og hendes veninde voksede omtrent 5 cm i modenhed og stolthed i går. De gik helhjertet ind i oplevelsen at spise på restaurant uden voksne og jeg er så stolt af dem begge. I det hele taget var hele turen ud og hjem en fantastisk rejse. Selv i kold støvregn og gråt oktobervejr. Vi tog bussen, og på den korte gåtur fra busstoppested til...

Forventningens glæde – Smagens Time

I aften skal K og en god veninde ud sammen. På restaurant. Uden voksne. De skal spise sig igennem tre lækre retter på en god fiskerestaurant og de glæder sig helt vildt. K har planlagt sit outfit (eller… har i al fald snævret det ned til to optioner!) og har allerede memoriseret sine og vores regler for god bordskik og restaurant-pli i det hele taget. Hun glæder sig til at se og smage, men mest af alt glæder hun sig til at prøve noget, der ret oplagt kun er for de lidt større børn. Jeg synes, hun er så sej og topmodig. Mens vi var igang med at finde en middags-partner, sagde hun, at hun da også bare kunne tage...

#objectsforoutfits

Nogle gange er det nemmere at blive i overfladen og det overfladiske end at dykke ned bagom. At kigge på billeder af smilende børn i stedet for at forholde sig til skrigende, vrede morgener og temperamenter, der slår gnister. At gå på opdagelse i småfjollede, men nuttede hashtags og undlade at reflektere alt for meget over sorgen i at fejle og at måtte pakke sine egne følelser ned og vende sig bort fra et grædende barn bag en rude. På engelsk hedder det at compartmentalize. At opdele sindet i pænt forseglede bokse, så det grimme og svære kan gemmes væk, mens man holder fokus på det hverdagsagtige og voksenpligterne. Så man undgår at sætte sig i fosterstilling lige efter man...
Older posts