Dusør gives: hjemmestrik for et job. Status på jobsøgning

Nu har jeg officielt været jobsøgende i en god måneds tid, og det er ikke mit yndlings-sted at være. Lad mig sige det sådan. Derfor er jeg (naturligvis) igang med at sende ansøgninger, hive fat i netværk og tænke i netop dén strategi og løsning, der igen giver mig en plads på jobmarkedet, hvor jeg kan bidrage til vores alle sammens samfund – og til at give lidt mere luft i økonomien hjemme i min egen familie. Og hvad er det så, jeg kan, der giver mig en edge og en fordel frem for alle de andre? Det er i virkeligheden et svært spørgsmål, for der er mange om buddet til de stillinger, der popper op. Som i: hundredevis af...

At overdrage ansvaret

Jeg faldt over nedenstående kladde fra 2016 om at stoppe på barsel. Den kunne ligeså godt være skrevet for en uge siden, og sådan er der ret mange ting, der vender tilbage full circle når man får (flere) børn. Følelserne og tankerne er absolut de samme, men trods et barn, der er noget mere heftigt end vores mellembarn var som baby, så tror jeg faktisk, at barslen for Jonas er nemmere her tredje gang. Vores yngste datter er helt utroligt meget som den ældste. Hun vil ud og afsted. Der skal ske noget og hun er den vildeste selskabspapegøje. Det passer hendes far som fod i hose, og de to tager på daglige udflugter med indlagt tumletid og lækkerier. Remisen,...

En lille luksus

Jonas har taget pigerne med på biblioteket i et par timer, så jeg er alene hjemme. Mon ikke de fleste med børn kan genkende følelsen af alenetid som noget eksotisk og ligefrem luksuriøst. Tid uden at skulle forholde sig til endsige opfylde andres behov. Pointen var at jeg kunne koble lidt af inden min kærestetager afsted til en fest på Fyn og vi ser ham igen en gang i morgen. (Kæreste? Partner? Samlever? Hvad er egentlig den voksne og modne betegnelse for et parforhold på 7. år med børn, når man ikke er gift? Det virker bare så fesent at sige ‘min kæreste’ om faderen til mine børn og en mand på 37…) I stedet har jeg tømt og fyldt opvaskemaskinen,...

Lopper, links og lange dage

I skrivende stund ligner mine stuer noget, der er løgn. Det er for en gangs skyld ikke pigerne, der har eksploderet legetøj, klæd-ud-sager og bøger ud over det hele. Det er derimod en pæn portion af indholdet af vores loftsrum, der er flyttet ind. Heldigvis ikke permanent. Vi har en stand på loppemarkedet i Willemoesgade i morgen og vi satser på at de ting, vi ikke længere bruger eller har plads til, får nye, gode hjem. Det kunne være så hyggeligt, hvis nogen af jer kiggede forbi! Vi sælger både ud af børnetøj og sko, dametøj og sko, dimser og nips, legetøj, vintage Kevi-kontorstole med armlæn, kakkelborde, tallerkenrækker, toiletskabe med glasskydelåger og alt muligt andet. Til MEGET rimelige priser. Det er...

Savn

Det gik egentlig ok. Indtil jeg så en mor komme trillende ned ad fortovet med sin barnevogn. Hverdagsalmindeligt og uspektakulært. Så ramte det mig. Savnet. En mavepuster af den anden verden, der krævede et par skarpe indåndinger og resulterede i bankende hjerte og fugtige øjenkroge. En fysisk fornemmelse af en manglende tyngde af min baby i favnen. Min barsel har officielt været slut et par uger. Og det går godt med at være tilbage. Det gør det. Jonas og Lillesøster har det så godt sammen. De nyder tiden med hinanden. Leger, spiser, sover. Tager på udflugter og øver motorik. Det var lettere at sætte sig i kontorstolen end jeg havde regnet med. Et eller andet sted bagest i hjernen eller...