En lille luksus

Jonas har taget pigerne med på biblioteket i et par timer, så jeg er alene hjemme. Mon ikke de fleste med børn kan genkende følelsen af alenetid som noget eksotisk og ligefrem luksuriøst. Tid uden at skulle forholde sig til endsige opfylde andres behov.

Pointen var at jeg kunne koble lidt af inden min kærestetager afsted til en fest på Fyn og vi ser ham igen en gang i morgen. (Kæreste? Partner? Samlever? Hvad er egentlig den voksne og modne betegnelse for et parforhold på 7. år med børn, når man ikke er gift? Det virker bare så fesent at sige ‘min kæreste’ om faderen til mine børn og en mand på 37…)

I stedet har jeg tømt og fyldt opvaskemaskinen, kogt æg til frokost og lige nu kigger stativet med tørt vasketøj bebrejdende på mig.

Det må vente. Jeg øver mig i at sætte mig selv først – og i forlængelse af fornemmelserne af at være for træt og for travl, vil jeg udnytte roen til at drikke en kop kaffe og komme til bunds i mailboksen. Det plejer jeg at kunne nå om aftenen, men Lillesøster vågner 3-6 gange i løbet af en aften i øjeblikket, så min tid er fragmenteret og jeg prioriterer at nå et par pinde på mit nyeste strikkeprojekt i stedet. Det er lettere at gå til og fra end en mail eller et blogindlæg.

Ugen har været travl. God, men travl. Bean var med mig på CIFF Kids i onsdags og havde en fest. Vi fejrede min nieces 6 års fødselsdag og skolestart. Bilen – den trofaste sølvræv af en Peugeot 406’er fra 1996 (!) – opgav ævret efter knap 7 gode år i vores varetægt. Lillesøster har haft sin første ‘rigtige’ uge som dagplejebarn og klarer det til UG med kryds og stjerne. Hun er tryg og tilpas. Spiser og sover og kravler glad omkring blandt de andre børn fra hun kommer og til hun bliver hentet. Det er en god følelse, selvom det stadig er mærkeligt at aflevere hende.

Jeg faldt over både fine, praktiske og smarte sager på årets modemesse, som jeg glæder mig til at dele med jer. Men først er der en kop kaffe at drikke og et par (eller 40!) mails at få svaret på. Her er lidt stille på bloggen i øjeblikket. Jeg har masser på hjerte, men tiden og overskuddet er virkelig ikke med mig i øjeblikket. Kig med på Instagram (@ostfronten) – der plejer jeg at være lidt mere på.

lately

Kaffe. Altid kaffe. Altid med skummende, varm mælk og et drys økologisk rørsukker // Fashion week essentials – i al fald når man har sit 4-årige sidekick med og skal til event med Wheat i anledning af deres fine samarbejde med Disney! // Snurk-sengetøjet har fået nye motiver. Bean elskede den glitrende havfrue næsten ligeså meget som hun elsker sit prinsessesæt. Det findes bl.a. HER // Matcha latte love. Min nyeste craving. Sundt. Enkelt. Lækkert. Bean er også fan. 

Lopper, links og lange dage

I skrivende stund ligner mine stuer noget, der er løgn. Det er for en gangs skyld ikke pigerne, der har eksploderet legetøj, klæd-ud-sager og bøger ud over det hele. Det er derimod en pæn portion af indholdet af vores loftsrum, der er flyttet ind.

Heldigvis ikke permanent. Vi har en stand på loppemarkedet i Willemoesgade i morgen og vi satser på at de ting, vi ikke længere bruger eller har plads til, får nye, gode hjem.

Det kunne være så hyggeligt, hvis nogen af jer kiggede forbi! Vi sælger både ud af børnetøj og sko, dametøj og sko, dimser og nips, legetøj, vintage Kevi-kontorstole med armlæn, kakkelborde, tallerkenrækker, toiletskabe med glasskydelåger og alt muligt andet. Til MEGET rimelige priser.

Det er på Willemoesgade, 2100 Kbh Ø fra 10-17 og loppemarkedet fylder det meste af gaden, så der er masser at komme efter.

Det bliver SKØNT at få det væk, så vi igen kan komme til på loftet. Kender I det, at tingene bare hober sig op?

I aften skal jeg lave lige præcis ingenting. Jeg burde gennemgå kasser og poser og overveje priser, men det kommer ikke til at ske. Jeg er flad med flad på efter en travl uge og en baby, der insisterer på at vågne omkring kl. 5. Av!

Jeg er faktisk for træt i hovedet til at komme på nogetsomhelst med substans at skrive om, og derfor er det godt, at Camilla har skrevet om noget, som jeg er helt og aldeles enig i. Og som vi også praktiserer herhjemme. Det handler om at lytte til sin babys behov mere end noget andet. Læs HER

mor er træt

Over and out fra en træt type. God weekend derude – sig endelig hej, hvis I kommer forbi i morgen <3

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Savn

Det gik egentlig ok. Indtil jeg så en mor komme trillende ned ad fortovet med sin barnevogn. Hverdagsalmindeligt og uspektakulært. Så ramte det mig. Savnet. En mavepuster af den anden verden, der krævede et par skarpe indåndinger og resulterede i bankende hjerte og fugtige øjenkroge. En fysisk fornemmelse af en manglende tyngde af min baby i favnen.

 photo DSC_0040_zpsf2yzkls1.jpg

Min barsel har officielt været slut et par uger. Og det går godt med at være tilbage. Det gør det. Jonas og Lillesøster har det så godt sammen. De nyder tiden med hinanden. Leger, spiser, sover. Tager på udflugter og øver motorik.

Det var lettere at sætte sig i kontorstolen end jeg havde regnet med. Et eller andet sted bagest i hjernen eller måske i mine fingerspidser lå passwordet til min mailboks og loggede mig ind i første forsøg. Rutiner og arbejdsopgaver lå også klar til at blive genoptaget. Som havde jeg ikke været væk.

Men jeg HAR jo været væk. Godt 10 måneder har mit liv, min virkelighed og min hverdag været en anden. I løbet af den tid er jeg blevet en anden.

Jeg får lov at nusse, holde (og måske endda kysse) andre babyer i løbet af dagene. De er bare ikke min egen. Min egen, bløde, glade, vidunderlige Lillesøster. Vi glæder os begge til gensynet hver eftermiddag, og indeni græder jeg lidt over de timer, jeg går glip af nu og det jeg kommer til at gå glip af fremover, mens hun er i andres trygge arme.

Jeg mangler Lillesøster i løbet af dagen. Det gør jeg virkelig. Jeg mangler at kunne indsnuse duften af hende. Kysse hendes kinder. Mærke hendes små fingre fange mine. Se smut, glæde og ballade i de smukke øjne, der sådan ligner hendes fars.

Jeg glæder mig over, at jeg stadig kan finde ud af at være ‘andet’ end nogens mor. Ikke at det ikke er en kvalitet i sig selv. Jeg glæder mig over, at det kun er 30 timer hver uge, jeg skal være det. Jeg glæder mig over, at Jonas er på barsel. Men savnet? Det er ætset fast som en babyformet fordybning i mit hjerte.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Kvinde til kvinde – mor til mor

mors dag 2016

Allerede mens jeg var på barsel, begyndte idéen at tage form. En tanke og en drøm om at kunne gøre noget ekstra for andre mødre. Kvinder, hvis barsel slet ikke så ud som min egen. Hvor der ingen barselsboble og trygge rammer var. Ingen daglig kop pænt opstillet latte i smuk keramik. Heldigvis var resten af Strut ikke svære at overtale – faktisk krævede det ingen overtalelse. Alle var ombord med det samme.

I anledning af Mors Dag og i samarbejde med Røde Kors starter vi på mit job i dag og de næste 3 uger en indsamling til fordel for gravide, nybagte mødre og babyer på Asylcenter Avnstrup og Roskilde.

Kvinde til kvinde – mor til mor.

Tænk ikke at kunne bygge rede, glæde sig og se sine drømme for en rolig, lykkelig og ikke mindst tryg opvækst for sit barn udfolde sig. Tænk at være på flugt med en voksende og tung mave. At vandre, sove i det fri og evigt være på vagt med et spædbarn. Mit hjerte græder for mine medmødre, der netop nu gennemlever det.

Det er ikke meget, jeg kan gøre. Men sammen kan vi hjælpe bare lidt. Jeg håber sådan, I vil være med til at hjælpe. Sundhedsplejerskerne på asylcentrene har sendt deres ønskeliste, og alle effekter kan indleveres til Strut på Fælledvej i København.

Du kan læse mere om indsamlingen og hvordan du støtter den HER – ved at dele dette indlæg eller Struts på Facebook og ved at fortælle andre om projektet, hjælper du med at brede budskabet så bredt som muligt.

På forhånd tak <3
mors dag ønskeliste

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

‘Fik du set det, du ville?’ Farvel til barslen

Når dette indlæg bliver udgivet sidder jeg på en kontorstol i bagbutikken på Fælledvej. Sammen med mine søde og dygtige kollegaer hos Strut. (Og så ville det da være så hyggeligt, hvis jeg af og til mødte nogle af jer, der læser med og er gravide eller ammer!)

Min barsel er officielt og helt og aldeles slut. Det er vemodigt, for jeg har elsket den. Jeg vil heller ikke lyve og sige, at jeg godt kunne drømme om at trække stikket helt og være hjemme ved min baby i minimum et halvt år mere. Minimum. 

Jonas har taget over. Han glæder sig og jeg under ham virkelig tiden sammen med vores skønne, lille babypige. Hun elsker ham, og hele hendes lille krop stritter og spjætter af glæde, når han kommer hjem fra arbejde. Da Bean var baby, og Jonas var væk på arbejdsrejser eller herreweekender, så fik han den kolde skulder, når han kom hjem. Hun skulle lige markere, at det altså ikke var ok, at han var væk. Lillesøster er mere tilgivende på den front – hun bliver lysende glad, når hendes yndlingsmennesker er i nærheden.

Han er lidt nervøs for, hvordan det skal gå med at få Lillesøster til at spise og sove. I sidste uge, mens tænderne voksede frem og hun var snotforkølet, spiste hun stort set ikke mad, men vendte tilbage til noget nær fuldamning. Jeg kan heller ikke huske sidste gang, Jonas har puttet hende – bortset fra gåture i barnevognen. Vi har forsøgt de sidste par uger, men når hun bliver vred, så får jeg overdraget opgaven efter et par minutter. Hun bruger (stadig) ikke sut, så han skal opfinde sin egen metode til at få hende til at lukke øjnene og slappe af i kroppen. Der er indkøbt MME til nødstilfælde, og jeg er næsten sikker på, at de første par dage bliver lidt hårde for dem begge. Han har planer om svømning, tumlastik og besøg på gymnasiet (der er i al fald nogle gymnasiepiger, der meget gerne vil nusse små, bløde babyer) – og allervigtigst: middagslure til sig selv! Og en ambition om at det bliver ham, der lærer Lillesøster at kravle eller som minimum krybe. Nu ser vi 😉

Når en periode i ens liv slutter, er det meget naturligt at gøre status over den. Nåede jeg det, jeg ville? Blev det, som jeg drømte om? Ville jeg have gjort noget anderledes?

Bean var en håndfuld (det er hun for så vidt stadig!). Men jeg elskede stadig at være på barsel med hende. Lillesøster har været 100 gange lettere at have med at gøre. Slyngevuggen har givet friere hænder og hun er i det hele taget markant lettere at få til at sove. Hun sover fint indendøre og uden at være i konstant bevægelse, så jeg har haft tid til at slappe af og bruge tid på noget af det, der oplader mig. Jeg har strikket en masse (min ‘to-do’ liste er dog stadig alenlang!), jeg har blogget så meget eller så lidt, som jeg har haft lyst til – og valgt arrangementer til og fra, som det passede mig og Lillesøster. Det har virkelig været ideelt.

Det er næppe en hemmelighed, at vi begge håber, der er endnu en barsel i kortene engang i fremtiden. Faktisk synes Bean også, det kunne være vældig hyggeligt, hvis hun fik en baby mere. ‘Så kan E også være storesøster ligesom mig, mor’. Nåmen, hvis vi skulle være så heldige at få endnu en baby, så vil jeg næste gang fravælge den traditionelle mødregruppe. Ikke fordi det ikke har været ganske hyggeligt og nogle søde kvinder, jeg har mødt. Men simpelthen fordi jeg rigeligt får mit behov for fællesskaber dækket på andre måder. Dagene har ikke nok timer og månederne ikke nok dage – og jeg vil hellere tilvælge de mennesker, jeg allerede kender og holder af, end at skulle opbygge nye, midlertidige bekendtskaber. Særligt som flergangsmor.

Jeg har elsket at kunne tilbringe en hel dag hjemme i fred og ro. Jeg har ikke haft behov for eller trang til at skulle ud og afsted og alt muligt andet. Det er nok det væsentligste – at jeg har lært at lytte efter, hvad der er vigtigt og rigtigt for mig. Bare fordi ‘alle’ andre går til alle mulige (hyggelige) baby-aktiviteter, så er det ikke obligatorisk.

Svaret er ja. Jeg nåede det, jeg ville. Selvom jeg gerne ville alt det hele og mere til længe endnu, så gjorde jeg denne barsel til præcis den barsel, jeg ønskede mig. Bean har haft korte dage – og nok en del flere fridage, end hun ellers havde haft. Lillesøster har fået mulighed for at finde sin egen rytme uafhængigt af diverse aktiviteter. Jeg tog mig tid til at være i roen og være i nuet. Til at tænke over hvilket liv, jeg ønsker og hvilke prioriteringer, der giver mening for os. Det er bl.a. derfor jeg starter på 30 timer nu.

Jeg er sikker på, at jeg også bare lige skal vænne mig til at være tilbage i virkeligheden (omend på deltid), og jeg har nogle idéer til arbejdet som jeg glæder mig til at dele med de andre.

God mandag derude. Særligt til jer, der endnu er på barsel!

 photo DSC_0044_zps50nfusxm.jpg
 photo DSC_0046_zpszoscgymy.jpg
^^Sjældne ‘dagens mor’ billeder fra sidste weekend. Hele mit outfit er gammelt, men det er alle items jeg bliver ved med at være glad for og at bruge – skjorten er fra H&M, pulloveren er fra Ganni og den plisserede nederdel er mit allerbedste køb nogensinde fra Zara. Den er nok 2-3 år gammel, men jeg har set, at de har den i en ny version i år.

 

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Older posts