Bittersødt savn

Omrokeringer og billedvægge; Kill your darlings

Igennem tiden har vi flyttet rundt på møbler og om-arrangeret i takt med at vi fik flere børn og behovene ændrede sig. Vores vægge været både tomme og med myldrende collager af billeder fra gulv til væg. De har været fyldt af kæmpe, gamle skole-geografikort og der har hængt hylder til legekøkkenets gryder og pander.

Vi har været mere hjemme i løbet af det sidste år end længe. Jeg tænker, at det nok gælder for de fleste af os. Det betyder også, at jeg har kigget væsentligt mere på vores vægge og hjem end jeg plejer – og selvom jeg elsker vores lejlighed, så trængte jeg også til en forandring.

Nye farver, nye indtryk. Ny inspiration.

^^Noget oppe, noget nede. Det er en lang rejse at lande på det helt rigtige. 

For mig er det processuelt at ændre indretningen. Jeg endte med at tage samtlige billeder i begge stuer ned og lappe alle skruehuller, inden jeg gik i gang. Den ene væg fik endda en ny farve. Der var sat så tilpas mange aftryk af børnehænder og mærker af levet liv på, at den virkelig trængte. Så. Frisk start, rent lærred.

Jeg har udvalgt forskellige værker fra Desenio til at blande med vores egne favoritter. Så de tilsammen kunne skabe en ny synergi. Ligesom i vores indretning generelt synes jeg ofte, det bliver mest vellykket at blande noget nyt med noget gammelt. Det ville være fantastisk med originale kunstværker over hele linjen, men for de flestes – inklusive mit! – budget, så er plakater og print noget mere tilgængeligt, og kan udskiftes som ens stil og smag og indretning forandres. Originalerne, vi har, bliver fremme, men de suppleres løbende og italesættes forskelligt alt efter hvilken ophængning, de er i. Og det er præcis hér, hvor børnekunst, plakatkunst og genbrugsfund kan noget.

Det er en rejse at nå frem til den ‘rigtige’ ophængning. For mig ændrer ‘det rigtige’ sig også løbende. Redigeringen i en ophængning er en fortfarende øvelse i at ‘kill your darlings’. Jeg har værker, jeg holder utroligt meget af, men jeg har ikke plads til det hele. Slet ikke på éen gang. Jeg elsker akvarellen af manden med briller, som jeg fandt i en genbrugsbutik for år tilbage og som tilfældigvis minder mig om min fars udtryk. Det billede er endnu vigtigere for mig nu, end det var dengang jeg fandt det. Printet af den malede bagdel tror jeg aldrig, jeg bliver træt af. Men de trængte begge til en pause.

Da jeg startede processen i denne omgang, troede jeg, at der skulle en masse blandede værker op på væggen. Undervejs i redigeringen endte jeg imidlertid med et mere enkelt udtryk. Selvom det betyder, at der er en masse, der må på loftet og vente til næste inspirationsrunde. Også det, jeg holder meget af. For nu er der flyttet en samling af abstrakte streger ind sammen på væggen. De taler visuelt sammen, men er også interessante at gå på opdagelse i hver for sig med blikket.

^^De blå streger, Blue Trails, er der skarp konkurrence om, men indtil videre skal de bo i stuen. Måske sammen med de andre streger på denne væg. Måske på en anden sammen med et blåt litografi i en figurativ stil.

^^ Jeg elsker, hvordan Painted Arches No 1 taler sammen med resten af indretningen, den nye vægfarve og ophængningen. 

Mit hovedfokus var stuen, men pigerne fik også lidt nyt på væggene. Min kawaii-elskende 9-årige slog kløerne i den humoristiske krymmel-kokos i det øjeblik, hun så den. Det må gerne have lidt humor også – især på børneværelser, men jeg går som regel personligt uden om det alt for ‘barnlige’. Kunst behøver ikke være barnligt for at være i børnehøjde. … men det er en helt anden snak til en anden, god gang.

^^ Coconut Sprinkles i eklektisk blanding på pigeværelset med hjemmelavet regnbue, karlekammerskab og gammelt facadebogstav.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bittersødt savn