Hjemmelavet slik-sushi

Sommerfavorit: Bruschetta med syrligsød ricottacreme

Liv-retter skal man aldrig kimse ad, men af og til støder man på noget, der bliver en instant favorit. Sådan havde jeg det med en let, syrligtsød ricottacreme på sprødt brød, jeg smagte for nylig. Jeg lavede min egen version hjemme til meget stor begejstring for (det meste af!) resten af min familie.

Det er et perfekt supplement til kølig rosé og italienske sommer-yndlinge.

Ingredienser (ca. 8-10 bruscettaer):

Brød, skåret i skrå skiver
Ricottaost, 100 g
Citron (økologisk), skal og saft
Friskkværnet peber
Akaciehonning
Olivenolie
Et fed hvidløg
Nogle blade basilikum

Du skal gøre:

Pensl brødskiverne med olivenolie og rist dem i ovnen til de er sprøde og gyldne – min ovn er bedst ved 180 grader varmluft her, men din kan være anderledes.

Gnid hvidløg over de sprøde brød mens de er varme

Rør ricottacreme med citronsaft og lidt fintrevet citronskal. Smag til undervejs. Citronens skarpe syrlighed skal være til at smage igennem ricottaens blødhed.

Smør på eller sprøjt meds sprøjtepose ricottacreme over brødene og giv lidt peber.

Dryp lidt olivenolie og lidt flydende honning over, og garner med basilikum skåret i strimler samt en smule revet citronskal.

Server med en kølig sommerdrik som velkomst eller supplement til dine egne sommerfavoritter.

Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet slik-sushi