Omrokeringer og billedvægge; Kill your darlings

Hjemmelavet slik-sushi

Fredagsslik er en fast del af rytmen i vores liv. Pigerne elsker at få hver deres lille slikskål som supplement til Disney Sjov. Ligesom jeg gjorde, da jeg var barn. Det er simpelt og det virker.

Men det er sjovt at gøre noget anderledes af og til. Som eksempelvis freakshakes. Det er altid godt. Eller hvad med en sød version af sushi? Det gjorde vi for nylig, og begejstringen var i den grad til at mærke hos pigerne.

Jeg elsker sushi, men trods vores postnummer, er det først for nylig, pigerne er begyndt at ville spise med, når vi får det herhjemme. Deres nyfundne kærlighed til rå fisk brugte jeg som inspiration til at skabe et sukkersødt fad med slik-sushi til dessert.

Måske det også vil vække glæde hos nogle af jer? Det er enkelt og nemt, men ser meget effektfuldt ud. Man kan selvfølgelig også vælge at lade børnene bygge deres egen sushi. Jeg er all for at inddrage børn i både det søde og det salte køkken, men en god overraskelse kan også noget.

Du skal bruge:

En pose hvide skumfiduser

Blandet slik – brug bland-selv butikken til at blive inspireret. Forsøg for eksempel at finde vingummifisk

Lakridssnørebånd eller ruller

Grønne sure bånd (jeg kunne ikke finde nogen, og endte med de røde i stedet)

 

Sådan gør du:

Skær nogle af skumfiduserne i halve og stik en strikkepind igennem. Så kan du bedre få ‘fyldet’ i rullerne.

Læg slikket ovenpå eller sæt det indeni og læg bånd og ruller omkring. Husk også lidt faux wasabi og ingefær.

Arranger pænt på et fad – eventuelt med spisepinde for at gøre det ekstra sjovt.

Der er en del slik i sådan et fad, så pigerne fik ikke lov at spise det hele. De valgte nogle stykker, og så gemte vi resten (og måske smagte jeg også et par stykker, da børnene sov). Det var bare så sjovt at lave, at jeg blev grebet af stemningen og fyldte hele fadet.

Måske kunne det også være sjovt til en børnefødselsdag? Eller i en kage-udgave?

Hvis I kaster jer ud i jeres egen slik-sushi, så tag mig endelig! Det kunne være så sjovt at se.


Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Omrokeringer og billedvægge; Kill your darlings