• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
#lifehack til sure børn: frisk luft og aktiv leg

Fuld plade – afslutninger, begyndelser, fødselsdag og bryllupsdag

Som udgangspunkt kan jeg rigtig godt lide, at der er nogenlunde ro i mit liv. Tre (relativt) små børn er rigelig action det meste af tiden. Men af og til falder det hele sammen, og så er der fuld plade på familielivet i en sådan grad, at det lige kræver et par dage at komme ovenpå igen. Sådan en uge er vi i gang med lige nu. Derfor. Kaffe. Blandt andet.

Vi har sagt farvel, tillykke, jeg elsker dig og goddag i løbet af de sidste dage. Farvel til både et børnehaveliv og et dagplejeliv. Mellembarnet er nu et skolebarn, og hun er flyvende. Hun har sådan glædet sig. Selvom det var med ‘sommerfugle og enhjørninge’ i maven, hun startede i går, så var der lykke i øjnene, da jeg hentede hende.

Afskeden med børnehaven var nem. Det var ikke en ægte afsked – det var en fortsættelse. Bare med et andet barn.

Afskeden med dagplejen gav mig til gengæld ondt i maven og fugtige øjenkroge det meste af ugen forinden. For slet ikke at tale om på dagen, hvor det hele endte i tårevædede kram. Vi har haft alle tre piger der – de er alle tre blevet krammet og elsket og passet på igennem de sidste 8 år. Og nu er det slut. Det er et livskapitel, der er lukket. Tre vidunderlige livsvidner, der har været med os gennem stort set hele vores forældreskab. Fra famlende førstegangsforældre til noget mere vindblæste og rutinerede tredje gang. Vi kunne ikke på nogen måde have ønsket os et bedre og mere kærligt sted til pigerne, og jeg kommer aldrig til at forstå vores held med at få dem alle ind. Ligesom jeg heller aldrig kommer til at glemme, hvad pædagogerne har betydet for os. Hvis jeg traf beslutninger, så ville jeg sørge for, at alle små børn havde adgang til flerbørnsdagplejer. (Læs mere om vores erfaringer derfra HER og HER

Om aftenen efter de to afslutninger, helt følelsesmæssigt mørbanket, var der en 9-års fødselsdag at forberede til næste morgen. Til en glad og spændt, stor pige, der i den grad havde glædet sig. Og som elskede hvert sekund af dagen med brunch, gaver og ikke mindst gæster. Fødselsdage i en pandemi er bare ikke det samme, men i det mindste kunne vi i år have begge hold bedsteforældre med.

Det var så fin en dag og hun var så glad. Det smitter. Og jeg elsker hvor oprigtigt taknemmelig hun er for alting. For den vandrerygsæk, hun brændende havde ønsket sig. Og for det kort og den tegning, hendes søstre havde lavet.

Hun blev født d. 30. april. 2 dage før min terminsdato. Men det viste sig at være meget fint planlagt, for d. 2. maj mødte Jonas og jeg hinanden for 12 år siden. Og for 2 år siden blev vi gift på netop denne dato. Min mor passede pigerne, så vi fik mulighed for – længe ventet! – at komme ud og spise. Ægte ud. På en restaurant. Det gør godt – tosomheden, mener jeg. Timerne ude hvor man ikke behøver lytte med et halvt øre om der er børn, der vågner og tiden til ægte, uafbrudte samtaler.

I går startede vi. I børnehave. I skole. Med nye indtryk, nye venner, nye omgivelser og nye roller. Det er gået så fint. Men det kræver også så meget af de små mennesker, så efter en uge med fuld plade trækker vi stikket på det meste i den kommende tid. Har ro på herhjemme og sørger for at finde det ekstra gear med overskud frem i voksenhøjde til at rumme de reaktioner, der må komme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#lifehack til sure børn: frisk luft og aktiv leg