Fastelavn er lige om hjørnet. Vanen tro er der blevet skabt fastelavnskostumer herhjemme efter pigernes ønsker. I år henholdsvis en kaktus, en påklædningsdukke og et garnnøgle (hvem sagde indoktrineret?). Det har handlet om at tænke ud ad boksen og fortrinsvis bruge de materialer, vi havde for hånden, for det er ikke lige til at smutte ud og købe småting i den nærmeste kreabutik. Måske nogen af jer derude mangler inspiration til nemme kostumer med materialer, der mestendels kan findes i hjemmet? Tidligere har pigerne bl.a. været hjemmelavede popcorn, regnbuer og Frida Kahlo. Og Elsa/snedronning og pirater og alt muligt andet også, men det er (for mig i al fald) altid sjovere, når vi laver kostumerne selv. Og det er (heldigvis!) også dem, pigerne...