• Lilletut og mor
  • Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Diary
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Alone Together Sweater - hacks, tips og hvad jeg lærte undervejs (del 1)

Alone Together Sweater – læringer, tips og gode råd (del 2)

Efter at have modificeret opskriften, så den matcher min strikkestil bedst, lærte jeg også undervejs, hvordan jeg får den bedste proces og resultat ved at strikke med rester. Det tog noget tid – og det krævede at jeg gav slip på kontrollen, før der for alvor kom flow og liv i min (første) Alone Together Sweater.

Jeg lærte også undervejs, hvordan jeg bedst fik overblik over basisgarn og rester – og det kom der både en pæn og praktisk løsning ud af, som jeg kan tage med til andre projekter fremover.

Første del med mine tilpasninger til opskriften kan du læse HER

Læringsprocesser og tips

Jeg var begejstret fra start, og det er virkeligt sjovt at strikke med garnrester i forskellige længder og farver. Men jeg skulle i den grad lære, hvordan jeg skal gøre, så det ikke bliver for styret – og tager alt for lang tid. Jeg startede med at vælge scrap for scrap efterhånden som jeg kom til et ‘passende’ sted i arbejdet. Og det kan jeg ikke anbefale.

I stedet begyndte jeg at give slip på kontrollen og lave lange stykker garn med rester bundet på forskellige steder og med forskellige mellemrum. Det giver et helt andet, ukontrolleret spil – og selv de steder, hvor det i første omgang virker som om, der sker for meget eller for lidt, giver mening i sidste ende, når arbejdet er færdigt. Jeg oplevede, at arbejdet fik et eget liv. Og det gik markant hurtigere også.

Kontraster er bedst

Til min sweater gik jeg udelukkende i min egen garnkurv efter rester. Det fungerede så fint med de fleste – men jeg lærte også, at restgarnet skal være en markant kontrast til basen. Ellers kan man ganske enkelt ikke se det tydeligt. Det kunne også være flot med en douce model med diskrete scraps… men det er et projekt til en anden dag. Coronatidens Alone Together i min udgave skal være regnbuer og farveeksplosioner.

Jeg kan rigtig godt lide en neutral base for alle de farverige rester og det er indtil videre en naturhvid. Men det kunne også være virkeligt flot med en lys camel eller rosa.

Garnforbrug og overblik

Jeg har samlet alle basisgarn-nøgler i en lille Aykasa-kasse og alle restegarnerne i en anden. Så har jeg et godt overblik og det er nemt at tage med og skifte garn løbende. Jeg har klippet en god portion rester i forskellige farver og længder, som ligger i et lille stofnet og kan tages ud og lægges på plads igen uden at blive væk.

På den måde har jeg den kontrol med det vildtvoksende farveværk, der skal til, for at det stadig giver mening. Og jeg har samling på det hele, så Jonas ikke ender med at gå ud af sit gode skind over garnrester i hele huset. Jeg købte mini-kasserne hos Normas (normasshop.dk), der har et stort udvalg af alle størrelser og mange farver – og hvor man støtter det social økonomiske arbejde samtidig.

Jeg købte basisgarn i 5 forskellige kvaliteter hos allerbedste Louise i Woolstock, der har to-go garnsalg (og også stadig sælger sine gode hjemmebagte boller!). Til junior-udgaven har jeg også indkøbt en håndfuld garnrester fra hendes reste-kurv. Det er et smart koncept, og jeg var ved at løbe tør for en del restefarver i mit eget lager.

^^Overblikket over det garn, der gik til min egen sweater. Særligt Demetra fra Adriafil, Cotton Soft Bio fra Mondial og Esther fra Permin var gode til projektet.

Jeg er slet ikke færdig med at lege med det her univers og jeg har hovedet boblende fuld af scrap-idéer. Så mangler jeg bare timerne i døgnet, når nu de to små piger skal være hjemme frem til 31.5. og når resten af opgaverne må laves i de timer, de sover.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alone Together Sweater - hacks, tips og hvad jeg lærte undervejs (del 1)