Alone Together Sweater - læringer, tips og gode råd (del 2)

Alone Together Sweater Junior – opskrift på vej

Det sprudlende restestrik er overalt i strikkeuniverset, og man kan selvfølgelig sagtens strikke det ind i alle sine øvrige opskrifter… men her er en decideret Alone Together Sweater Junior (#alonetogethersweaterjunior) nedskaleret fra Lærke Baggers udgangspunkt. Med mine modifikationer og strikket oppefra og ned.

Endnu mens min egen Alone Together Sweater var på pindene, hintede K ret kraftigt om ikke den egentlig skulle være til hende. Så jeg kunne næsten ikke komme udenom at kaste mig ud i en udgave i str. 8-10 år – og nyde at min førstefødte stadig synes, det er skønt at matche sin mor og gå i hjemmestrik.

Det var tydeligt at mærke, at jeg på kort tid er blevet en mere rutineret restestrikker, for det gik noget hurtigere denne gang. Naturligvis er børnestørrelser også en anden snak, men alligevel.

Hun er vild med den – og det gør heller ikke noget, at både veninder og klasselæreren ønsker sig samme model. Nu har mellembarnet lagt beslag på næste restestrik, så jeg har fundet regnemaskinen (altså, den på telefonen!) frem og er igang med at beregne en størrelse 4-6 år til hende. Yngstebarnet får ikke en sweater med knuder, der kan pilles i. Hun må nøjes med den #annassommercardigan der er på vej til hende!

^^Fineste, søde store pige

Jeg havde faktisk halvt nedskrevet en opskrift, men den forbliver til mit eget brug, for jeg ved fra en endog meget pålidelig kilde, at en decideret original junior-udgave er på vej fra, så hold endelig øje med Lærke Baggers egen profil.

2 kommentarer

  • Mormor

    Deler du ikke din opskrift til 4 årig? Ingen junior opskrift at finde andre steder…
    Hvor mange masker slår du op? Og pindstørrelse?
    Kh Mormor

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Hej Mormor – efter aftale med Lærke Bagger, som er kvinden bag den oprindelige ATS-sweater, deler jeg ikke børnestørrelser. Det er hendes ‘barn’ og dermed også hende, der har rettighederne til den. Jeg kan dog godt fortælle at pindestørrelsen er den samme som i hendes version. Jeg har målt barnet og derefter ‘regnet tilbage’ efter det foreslåede antal masker i Lærkes opskrift. Det er en oversize, boxy pasform, så bare man måler lidt efter undervejs skulle det være nogenlunde at gå til. Jeg har desværre ikke længere beregningerne. Men jeg håber, du har mod på at kaste dig ud i det alligevel. Måske din lokale strikkebutik eller nogen i en Facebook-strikkegruppe kan være behjælpelige med udregninger? Kh, Stine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alone Together Sweater - læringer, tips og gode råd (del 2)