At leve med omhu

Bikini-krop? Efterfødselsfigur og selvbilleder

[Reklame – samarbejde med Hunkemöller]

Om ikke så frygteligt længe skal jeg med hele svigerfamilien til det allervestligste Jylland i et lille feriecenter. Komplet med bowling og et badeland. Det er ret langt fra min comfort zone, men det er til gengæld hyggeligt at tilbringe nogle dage med alle Jonas’ søskende og alle pigernes små og store fætre og kusiner. De fleste af dem ser vi kun sjældent, fordi der er et par broer og øer imellem os til hverdag. Jonas elsker alt ved det og elsker især badeland og at være en vandmand med sine døtre. Jeg, derimod, har et mere end ualmindeligt stramtandet forhold til offentlig semi-nøgenhed. Mest af alt på mine egne vegne.

^^Lidt grænseoverskridende at dele, men her et af de ganske få billeder af mig i badetøj ved stranden. Det er fra 2014, og jeg tror faktisk ikke der findes nyere end det. Det er en lillebitte 2-årig K, der sidder på armen – og det eneste, jeg kan se er alt det, jeg gerne ville ændre på.

Mine børn elsker at lege i vand, og derfor overvejer jeg (overvejer!), om jeg skal smide reservationerne over bord og deltage sammen med dem i en ny bikini. Se om jeg kan overskue det og i det hele taget ikke føle mig alt for utilpas i en krop, der har været igennem tre graviditeter og ammeforløb og helt naturligt ikke længere ser ud, som den gjorde for 10 år siden.

Specielt efter min sidste graviditet er der sket noget – måske fordi jeg gik længst tid med M og maven voksede sig lidt større end med de to andre? Måske fordi min krop og min hud var blevet ældre? Nok også fordi jeg prioriterer at drikke kaffe og strikke frem for at få trænet; specielt når nattesøvnen stadig er så sporadisk som den er på 20. måned (og knap 8. år!).

Jeg har det ambivalent med min egen krop kontra det eksempel, jeg rigtig gerne vil sætte for mine døtre. For jeg vil så gerne give dem et stærkt forbillede og stærke selvbilleder. En accept af hvem de selv er og ser ud og en forståelse for at kvindekroppen kommer i mange, mange faconer og at den ændrer sig gennem livets faser. At der er spor og tegn på et levet liv, og at det er ok. Samtidig ligger jeg selv under for idealerne og tanken om at en bikinikrop ikke har træt hud på maven og mavemuskler, der aldrig samlede sig helt igen. Og alle de andre skavanker, der kommer til med tiden.

Jeg elsker, elsker, elsker når alle mulige kvinder i alle mulige faconer bare er og gør det de har lyst til – og samtidig gemmer jeg helst mig selv væk fra situationer, der kræver badetøj i offentligheden, fordi jeg faktisk ikke selv er specielt tilfreds eller tilpas med hvad spejlet viser, når man går (for) tæt på.

Jeg har egentlig badetøj i skabet, men det er altsammen fra før eller under den sidste graviditet og der er ikke rigtig noget af det, der sidder optimalt længere. Jeg tænker, at det er første skridt til en bedre bikinikrop. Faktisk at føle sig tilpas fordi det jeg har på, sidder ordentligt og som det skal.

1 Fed struktur og lækker farve – og lidt dækning til den del af maven, jeg ikke orker.  Matchende overdel HER

2 Lidt vild med flæsedetaljen på bikinioverdelen – mørkeblå er altid pænt, men den bordeaux kan også noget 

Jeg er ret vild med, at der er modeller i mange forskellige størrelser hos Hunkemöller. Det er en god start at se forskellige kropstyper repræsenteret hos brands. Måske det smitter af på mig også… men DET HER kommer altså ikke til at ske. Jeg er nødt til at kunne løfte børn omkring selv i bikini, og det kan jeg ikke rigtig se ske uden Janet Jackson x SuperBowl uheld her.

2 kommentarer

  • Kristina

    Jeg er så meget med dig. Og jeg har bare taget et spring ud på det dybe vand (pun intended). For her er en af de ting, hvor det handler så meget om, at børn gør hvad de ser og ikke, hvad de får besked på. Jeg kan huske fra min egen mor, at jeg til tider var pinlig over hendes accept af tingenes tilstand (#teenager), men for pokker hvor er det en kæmpe gave, at jeg har brugt meget lidt tid på at tænke over, hvad andre synes om mig. Bevares, jeg er da selvkritisk uanset, men det har bare ikke RIGTIG fyldt noget, kan jeg forstå ved at høre på andre.

    Som mor har jeg et ansvar, som oftest kræver, at jeg skal udenfor min komfortzone. Og lige det med nøgenhed og letpåklædthed prikker rigtig meget til noget hos mig. Så jeg har taget en dyb indånding og sagt ‘fuck det’. Jeg var i Lalandia for nylig med familie og svigerfamilie, og gæt engang – nobody cares, på den gode måde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er jeg simpelthen så glad for at høre og for at du har taget dig tid til at skrive. For mig kræver det gigantisk selvovervindelse at gøre af mange forskellige årsager. Men pigerne er jo (i al fald i de næste år) komplet ligeglade. De vil bare gerne have mig med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At leve med omhu