Min førstefødte. Indre uro og ydre glæde

Det skal vi lave i vinterferien. Tøffetid, krea, kunst og lækkerier

Egentlig er der ikke så langt mellem juleferiens afslutning og vinterferiens begyndelse, men i mørke og kulde og blæst og regn føles det som mere end velkomment med en pause fra hverdag for os alle. Vi skal ikke noget vildt, for jeg har ret beset jo ikke ferie. Men vi skal bruge mere tid sammen end vi plejer, og vi skal gå på opdagelse i nogle af de fine åndehuller, byen byder på. Det er blandt andet derfor, vi elsker at bo herinde.

Vi skal have tid til at sysle og nusse rundt i hyggetøj hjemme. Lave kreaprojekter i børnehøjde. Tage forbi Torvehallerne og smage os igennem standene. Ligesom sidste år kan man købe en madbillet til børn, der fører en rundt til at smage på alskens lækkerier. Fra Summerbird og sukkerrør til byg-selv-pizza med ingredienser indsamlet hos forskellige stande. Og kaffe til de voksne. De koster 50 DKK og kan købes HER. Vi havde en smags-fest med det sidste år og pigerne glæder sig helt vildt. Især var vi imponerede over stadeholdernes fine tilgang til børnene. I børnehøjde og med opmærksomhed og en venlighed, der ikke er en given faktor i detailhandlen.

^^Det er sjovt at dimse sammen, og jeg nyder at opleve pigernes glæde ved kreative udfoldelser. Her fra et arrangement på modemessen, hvor de store piger og jeg fik mulighed for at afprøve forskellige kits fra SES Creative.  Photo cred: Elephants & Ants

Vi skal bestemt også besøge Statens Museum for Kunst og opleve Anna Anchers univers. Udstillingen åbner på fredag, men jeg fik lov at få et sneak peek i går. Vi har årskort – det har vi haft i flere år – og vi holder meget af at kigge forbi med jævne mellemrum. For at opdage et nyt hjørne og for at genbesøge favoritter. Der er en grund til, det var her, vi fik taget bryllupsbillederne. Vi skal i værkstedet og tegne med pastelkridt eller lege med portrætter i ler – og jeg tænker, at vores mindste lille dame også skal have lov at kaste sig ud i maleri på staffeli. Der er i øvrigt mulighed for at parkere barnevognen i tørvejr og låne en vogn på museet.

Udstillingen giver, synes jeg, anledning til fine snakke med de store. Om lys, om undersøgelser og repetitioner af samme motiv. Anna Ancher lavede over årrækker forskellige serier af samme motiv – og selvom det er en kunstnerisk og voksen praksis (og i øvrigt virkeligt spændende at følge igennem udstillingen) så mindede det mig om børns gentagelser af samme motivkreds og den udvikling, den følger. De utallige studier af ansigter og menneskekroppen, som pigerne tegner. For hver undersøgelse rykker de lidt. Lærer lidt. Bliver lidt klogere på deres eget kunstneriske udtryk. Deres blik på verden og hændernes evner. Der er borde med spørgsmålsark placeret rundt omkring i rummene, og bagpå kan man stille sine egne spørgsmål. Jeg glæder mig til at se, hvad de kommer på. Hvordan deres hjerner oplever en af de store, kvindelige danske kunstnere i det 20. århundrede. Hende, der var moderne før den moderne kunst kom til Danmark. Jeg elsker at opleve kunst med og gennem børn; både mine egne og andres, for det er så herligt uredigeret og krøllet og ærligt.

Vi skal også forbi Tivoli og se vinteren fortolket gennem den gamle have. Måske køre på et par karruseller. Mon ikke? Vi skal spise fastelavnsboller. Synge og danse og tage på legepladser. Pigerne skal afsted i deres respektive institutioner et par af dagene, mens Jonas og jeg får arbejdet igennem, så vi kan være ordentligt til stede resten af tiden. Ligesom mine forældre gjorde, da jeg var barn, og der var forberedelse til de kommende skoleuger at få styr på.

De store piger starter dog ferien lidt vildere end den mindste og mig. De tager nemlig, for tredje år i træk, til Lalandia med Jonas – og en flok fædre og børn i hans tætte kreds. De glæder sig helt skørt meget. Jeg er bare glad for, at jeg ikke behøver at tage med! Det er en ordning, der fungerer absolut glimrende for os alle.

2 kommentarer

  • Louise

    Det lyder som en dejlig vinterferie, gode tips! Jeg ville også elske sådan en Lalandia-tur – uden mig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er det bedste koncept for os. Jeg ville virkeligt ikke være rar at have med. Og jeg ville hade hvert sekund. Så jeg bliver hjemme og de har en fest ude. Alle vinder 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min førstefødte. Indre uro og ydre glæde