DIY fastelavnskostumer - hjemmelavet regnbue for ingen penge

Bo uden rod med børn

Skal man partout bo i en rodebutik, fordi man har børn?

Jeg faldt over en tråd på Facebook, hvor familier (og særligt mødre), hvis hjem er ryddelige og nydelige, blev anklaget for at sætte børnenes behov på standby for at opretholde illusionen om det perfekte.

Hvad er nu det for noget? Hvilken regel siger, at ens hjem SKAL være rod fra ende til anden, når der er børn i husholdningen? Sådan er det i al fald ikke her. Bevares; der er bestemt ikke altid ryddeligt og vi bor absolut ikke i en artikel i et boligmagasin… selvom jeg godt gad det. Jeg gider derimod ikke et hjem, hvor der er bunker af alting alle steder og hvor ingenting har en plads. Jeg har veninder og bekendte, der bor overordentligt lækkert. Hånden på hjertet ville jeg ønske, at der også var lidt mere bolig-feinschmeckerei herhjemme. Men. Vores arbejdsliv har ikke været indrettet på at opgradere boligen, så det må komme med tiden. De langtidsholdbare, lækre møbler. Til gengæld er spisebordet så gammelt og hærget, at jeg ikke engang trækker på skuldrene, når der ryger lidt maling eller tusch uden for papiret eller når det yngste barn i begejstring over dagens menu hamrer gaflen ned i træet og sætter endnu et sæt mærker – ved siden af alle de andre. Sofaen er overtaget fra venner og holder til klatring og snavsede hænder. Den er ikke køn, men den er lang nok til, at man kan sove på den. Her er spor af liv over det hele. Men uden et konstant rod samtidig. Eller en ‘rodestol’ for den sags skyld, som Trine talte om for ikke så længe siden. Sådan en, hvor alting bliver bunket ovenpå. Den bor ikke her. Sådan en har jeg helt oprigtigt aldrig haft. Nogensinde. Heller ikke bunker med vasketøj, der er vasket og tørt og venter på at blive foldet og lagt på plads.

^^Jeg ville ønske, jeg havde snorlige, æstetisk opbevaring til det hele. Men jeg bor her ikke alene, og dels er de andre mennesker i mit liv relativt ligeglade – dels skal pigerne nemt kunne komme til deres ting. Her er børnehjørnet af reolen i stuen. De fleste bøger samt alle puslespil og spil bor herinde. Dukkehuset står i reolen i legehøjde, ligesom den yngstes legesager er frit tilgængelige. Ellers er alt legetøj på værelset. Og nej. Billy-reolen er bestemt ikke den smukke løsning. Men den er til gengæld billig og ikke mindst praktisk i et hjem, der har virkeligt mange bøger… Som i omtrent 20 hyldemeter. Og det er efter at vi har sorteret meget grundigt i dem.

^^Alting på sin plads. Our Generation-dukkerne i den gamle dukkeseng og deres tøj og tilbehør i kasserne ved siden af. Musiksager og bolde samlet i en anden kasse. LEGO og Playmobil igen i andre kasser på hver deres pladser. Udklædning i en gammel kuffert under sengen – de fineste sager og pigernes samling af tasker hænger frit tilgængeligt på en lille knagerække.

Her er mit trick: ting hører hjemme et sted. That’s it. Alting har sin plads, og det betyder, at alt nemt kan lægges på plads efter brug. Når pigerne leger, går der som regel 5 minutter før hele gulvet er dækket af ting og sager, og sådan skal det også være. Til gengæld har alle mine piger meget lettere ved at finde på en leg, når de ikke som udgangspunkt befinder sig i et kaos af legesager. Dukkehuset bliver eksempelvis først rigtig interessant, når det er ryddeligt. Alt pigernes legetøj har en plads – både LEGO, legemaden, Playmobil, klæd-ud-tøjet, kreadimserne, dukkerne og bamserne. Bøgerne og spillene. Det er nemt og overskueligt for os alle. Det hjælper selvfølgelig også, at vi ikke har så meget plads. Det nødvendiggør nemlig et vist mådehold med ting – vi kan ikke være her, hvis der er for mange genstande og dimser.

Jeg trives virkelig ikke i rod. Derfor roder mit hjem ikke særligt meget. Jeg prioriterer at få ryddet op løbende (og nogle gange prioriterer jeg det nok også lidt for meget, for det er svært at slappe af med en stak diverse på skrivebordet, der mangler at blive sorteret). Andre trives måske fint i rod og bunker af vasketøj, stabler af legetøj og bøger. Så skal de naturligvis have lov at bo sådan. Fordi det her fungerer bedst for mig og for os, er det ikke formlen for succes for alle.

Skulle vi egentlig ikke bare stoppe med at dømme hinandens valg og livsstil?

2 kommentarer

  • Anja

    JO det skal vi 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ja, ikke? Det andet er simpelthen for fjollet. Man gør det, der fungerer bedst for en selv, og så må andre vælge det rigtige for dem.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY fastelavnskostumer - hjemmelavet regnbue for ingen penge