• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Hjemmestrikkede nissehuer - fire fine versioner

Tip. Kreative sysler med børn – vores yndlings krea-kits

[Reklame, da nogle af de nævnte kreasæt er modtaget til test igennem tiden]

Når tid og overskud er til det, så elsker jeg at sidde med pigerne og sysle. Da K for nogle uger siden knækkede strikkekoden (til retstrik på pind 9, bevares, men alligevel), fløj en ekstra solstråle ind i hjertet, for lige præcis at kunne strikke har givet mig både pusterum og skaberglæde uden lige. Det er altid et privilegium at sidde med på sidelinjen og opleve pigerne koncentrere sig om at skabe fine kreationer og give deres fantasi vinger. Ikke mindst, når de stråler af stolthed over resultaterne.

Man kan købe sig fattig – og mere til! – i krea-dimserier, og der er heldigvis noget til enhver smag og evner, men jeg vil lige slå et slag for det fine koncept med samlede kasser, der indeholder alt man skal bruge til konkrete projekter.

Vi har efterhånden været igennem en hel del af Kit Companys sæt, og der er faktisk ikke nogen af dem, jeg ikke kan anbefale. Marie har med sikker hånd og knivskarpt blik for både brugervenlighed og æstetik kurateret sine krea-kits så der er mulighed for fri leg, der samtidig bliver helt ægte pænt. Noget kan man bruge og andet kan man have stående – og andet igen er helt oplagt til hjemmelavede julegaver, hvor børnene også kan være med.

Jeg skriver reklame, fordi nogle KitCompany-sæt er modtaget til test, men jeg har også købt en masse af dem selv. Herunder det juleklippesæt, som K næsten ikke kan vente med at tage hul på. Til 175 kr er det også en virkelig god pris for smuk, hjemmelavet pynt.

Jeg ved, det deler vandene, det her med æstetikken og hvorvidt den skal være i højsædet. Jeg synes OGSÅ at pigernes perleplader, halvkrøllede tegninger og ubehjælpsomme lerklumper er bedårende, men jeg må indrømme at jeg allerbedst kan lide de resultater, der også er smukke. Ikke perfekte eller kun på mine præmisser, men dem, der giver et æstetisk interessant eller tiltalende slutprodukt. Eller brugbart, for den sags skyld, som den babybalm, vi har lavet og givet i barselsgaver.

Blomsterpressen er i brug herhjemme fra de første forårsblomster til de sidste efterårsblade som pigerne hjembringer. Jeg har også brugt den til at tørre og presse pæonerne, der duftede mildt i hele stuen, da jeg fødte lille M – og til at bevare de smukkeste dele fra min brudebuket.

Linoleumstryk og stempler kan der også komme de smukkeste resultater ud af, og her har pigerne fået frit slag. Dvs. E er med sine 4 år endnu lidt for lille til at skære linoleum, men stemplerne kan hun med lidt hjælp selv klare. K på 7 kan fint snitte en hel plade og næsten selv trykke også. Der skal lige lidt hjælp til at få farven rigtigt rullet ud og på, men begge synes virkelig godt om processen og magien i at forvandle pladens udskæringer til grafik. Det er også en slags magi, ærligt talt.

Når der har været legeaftaler, er det ikke sjældent sket, at sættet med krympeplast er fundet frem, så gæsterne også har haft mulighed for at lave deres egne magneter og pins. Her er de store 6-7 årige fuldstændigt selvkørende; fra tegning til farvelægning og klip af motiverne. Det eneste, jeg står for, er bagningen. Vi har snart brugt hver eneste lille stump krymp-bar plast, der var med. Selv E kan selv tegne motiverne af.

Senest har vi kastet os ud i stoftryk, og K havde så mange idéer at hun næsten ikke kunne rumme dem. Pigerne har trykt undertrøjer og bodyer i hvid bomuld fra klædeskabet, frugtposer og muleposer og gaver til kære venner. Især K folder sig ud og bruger sin indre billedbank og opfindsomhed koblet med motiver fra bøger, google og virkeligheden til at lade sig inspirere. Af og til bliver resultaterne decideret imponerende, hvis jeg må sige det selv.

Der findes mange gode bud på krea-kasser derude. Jeg har fundet ud af, at KitCompany fungerer rigtig godt herhjemme. For mig og for pigerne. Men jeg vil også lige slå et slag for Fabelabs MiniMakers produkter, som er så uhyre fint tænkte og med udgangspunkt i at minimere spild ved at bruge rester fra den øvrige produktion. Det er absolut og aldeles i børnehøjde, og så de fleste kan være med fra 4 og op.

Lige nu er E igang med at skabe det fineste vægophæng i smukke tekstiler. Jeg hjælper med at måle stykkerne ud i de længder, hun skal bruge. Resten klarer hun selv. Og vokser i den grad med opgaven. Hendes storesøster er svært misundelig, men hun har så rigeligt at kaste sig over selv. Udover frittens krea-område, der er et slaraffenland for pap, dimser og limpistoler.

For mig er det en øvelse at lægge helikopterblikket fra mig og bare lade pigerne selv – og naturligvis være til rådighed når de har brug for assistance eller skal vende en idé og have hjælp til at få en konstruktion til at lykkes. Men det er en god læring for os alle, og jeg kan se os lave mange mange flere kreative projekter fremover. Ikke mindst, når vi er forbi den fase, hvor *nogen* forsøger at spise og/eller krølle alt, hun kommer i nærheden af, så det reelt kan være et fælles familieprojekt at sætte sig om et bord fyldt med lim, sakse, dimser og dutter.

Find alt fra KitCompany HER

Find Fabelab MiniMakers online HER eller fysisk hos Heidi & Bjarne (og støt samtidig det socialøkonomiske arbejde på Saxogade direkte)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmestrikkede nissehuer - fire fine versioner