Slut med fri skærmtid - erfaringer med at sætte begrænsninger

Girl squad goals

Der er noget særligt ved søskende. Søstre. At se mine tre døtre sammen gør noget helt særligt ved mig. Ja, der er konflikter af og til. Og nej, de er ikke altid instagramvenlige. Bestemt ikke. Ikke fordi man behøver at være det, men jeg håber, I ved, hvad jeg mener.

Vi har også dage, der absolut ikke ser pæne ud. Hverken på eller udenfor et kamera. Det er også en del af livet. Heldigvis fylder de andre dage mest.

Og pigerne elsker, elsker, elsker hinanden. Så meget at den treårige frivilligt og på eget initiativ deler kanten af tærten med sin storesøster, fordi det er hendes favoritdel. Så meget at babyen skriger af glæde og klapper af begejstring når hun ser de andre to. Så meget at den store hjælper og støtter sine søstre hvor hun kan. Tegner tegninger og laver perleplader i yndlingsfarverne. Lader babyen savle og rive i de gyldne krøller.

De er vidt forskellige, og det er en evig kilde til forundring og fascination, at ens genpuljer og ens miljø kan skabe så forskellige små personligheder. De er hinandens bedste mennesker. Det var jo også det, der var meningen. At de kunne få glæde af hinanden og dele en samhørighed uden for vores voksensfære. Dele barndommen og livet. Vokse sideløbende og med hinanden. De elsker, når vi kan synliggøre søsterskabet helt håndgribeligt. For eksempel med matchende tøj. Det gør jeg ikke så meget i, men af og til giver det mening. Fx til brylluppet. Og når der er mulighed for at putte alle tre i smørbløde leo-leggings.


Der er meget få ting der er lige velfungerende i str buttet baby, blødt barn og langlemmet pige. Marmars leopardleggings er heldigvis undtagelsen. Jeg har elsket det siden jeg første gang puttede K i leotøj i 2012. De er så bløde og rare at have på. På et eller andet tidspunkt gider de nok ikke matche mere, men indtil da, får de lov af og til, når det passer. Jeg er ikke fan af at købe bare for at købe, men de mangler af uvisse årsager leggings alle tre, og disse er bare så rare og pæne. Både for børneøjne og voksenblikket.

Netop pigernes nye leggings er på udsalg lige nu, så de røg fluks hjem til os sammen med nogle andre gode sager til basisgarderoben. Pigernes smukke brudepigekjoler er i øvrigt også at finde til en rigtig god pris. Det meste af MarMars kollektion er sat ned med 40% lige HER og jeg sørger altid for at fylde lidt op på det vi mangler i garderoben.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slut med fri skærmtid - erfaringer med at sætte begrænsninger